Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
30. juli 2014 - 12:12

Begrebsforvirring i Ukraine

Ukraine har ikke oplevet en revolution, men et statskup. Og landes »underprivilegerede klasse« er ikke venstrefløjens allierede, skriver historiker Aksel V. Carlsen i et svar til Jens Malling.

Jens Malling (Kontradoxa, 24.7.14) har ret: Venstrefløjen har svigtet Ukraine.

Og han har ret, når han taler om IMF og forgældede nationer og om oligarker.

Men derudover finder jeg at hans indlæg på uheldig vis bidrager til den forvirring, der er skabt af mediernes Ukrainedækning, og som også påvirker venstrefløjen.

Med afsæt i russiske og ukrainske kilder er min vurdering anderledes end hans.

Begrebsforvirring

Når en oligark-klan udskiftes ved magten med en anden og når EUs, NATOs, IMFs politiske diktat forsætter som hidtil, er der ikke tale om revolution. Hverken en social eller politisk.

Hvad der foregik i Kiev den 22-23. februar, var et regulært statskup. Lige efter bogen. Forfatningen blev brudt, aftalen fra den 21.2. blev brudt. Drivkræfterne var de tæskehold fra Svoboda-partiet, fra Højre Sektor og Fælles Sag, der havde været aktive i gadekampe mod polittet og havde besat nitten bygninger omkring Majdan. Her var nynazister og højrenationalister i en blandet pærevælling.

Og – ja, de udgjorde ikke hele Majdan.

Langt fra.

Majdan omfattede en aldeles blandet samling af frustrerede menensker, der først og fremest var grebet af romantiske håb om en lys fremtid i ly af EU og NATO.

De havde ingen samlet ideologi, politik eller organisation. Det havde højreekstremisterne derimod. Det blev deres ideologi der dominerende, hvilket var udtrykt både fra hovedscenens talerstol og i iøjefaldende symboler på pladsen: Stepan Banderas portræt, Stepan Banderas slagord ”Æret være Ukraine, æret være heltene” samt hans tilhængeres rød-sorte faner.

Altså. Ja, upræcist at betegne alle Majdan-deltagerne som fascister.

Men kuppets spydspids var faktisk de ukrainske nationalister og de nynazister, som EU-parlamentet advarede imod i en udtalelse fra december 2012.

Malling ironiserer over at ”Janukovitjs oligarki” ikke var legitimt. Her blander han to ting sammen. Som præsident var Janukovitj faktisk legimt valgt. Og det oligarki der eksisterede i hans tid, var hverken mere eller mindre legitimt end de oligarkier, der var før ham eller er nu, under chokoladekongen Poroshenko.

Malling idealiserer desuden ”de unge ukrainere” og ”de underprivilegerede”. Men uden en klar indsigt i situationen, kommer hans indlæg til at virke som vand på regimets og den vestlige propagandamølle. Unge ukrainere omfatter reelt ikke kun de frustrerede romantikere, der var samlet under de blå EU-flag, men også de unge, der samledes under de rød-sorte Bandera-flag. Unge er politisk meget forskellige. Også i Ukraine.

Malling er fascineret af ”ideerne fra Majdan”. Hvilke ideer?

Uden at redegøre for dem, opfordrer han til at de ”skal udbredes”. Tja, det synes Svoboda-nazisterne egentlig også. Iøvrigt bryster netop de sig med, at det ”de” har gennemført, er ”en revolution”. Hvis ideerne fra Majdan derimod omhandler social retfærdighed og et opgør med oligarkerne – så blev disse forsøgt fremført på Majdan af aktivister fra fem - seks venstrefløjsorganisationer, men de blev jaget bort fra Majdan... af unge nynazister.

Den unge ukrainske kommunist Rostislav Vasiliko fra byen Lviv blev gennemtæsket og ført spidsrod gennem en pøbel af unge ukrainske nynazister.

Hans legeme fandt man dagen efter i en park nær Majdan.

Og endelig hvad angår de ”underprivilegerede”. Jeg mener ikke venstrefløjen under et skal operere med et så uklart begreb. Et andet og bedre samfund skabes ikke spontant af en vilkårlig samling frustrerede ”underprivillegerede”.

En egentlig samfundsforandrende indsats kræver både organisation og ideologi. Iøvrigt er det noget vrøvl at tale om underpriviligerede som ”en ny udsat klasse”.

Det er ikke nyt, hverken globalt eller i Ukraine. Som bekendt formåede skiftende regeringer siden 1990-ernes røverkapitalisme under præsidenterne Kravtjuk, Kutjma, Jusjenko, Janukovitj og nu – Poroshenko, at misrøgte en tidligere veludviklet sovjetrepublik Ukraine.

Resultatet blev en stor overdødelighed og grotesk social polarisering. Underpriviligerede har eksisteret i mindst 20 år og er hverken ”ny” eller nogen entydig samfundsforandrende kraft.

Hvor den danske venstrefløj bør sætte ind – kan være en indsats mod militariseringen af Danmark og EU, og en ny mediestrategi, der tager kampen op med en dominerende koldkrigerisk underholdningsjournalistik.

Aksel V. Carlsen er lektor emeritus, ph.d i historie (Moskva Universitet) og ph.d. i statskundskab (Århus Universitet).

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce