Græske myndigheder punkterer gummibåde, ødelægger motorer og efterlade flygtninge hjælpeløse i tyrkisk farvand for at hindre dem i at nå EU's grænser, skriver Amnesty, der opfordrer justistsminister Morten Bødskov til at gribe ind via EU.
Flygtninge, der forsøger at komme ind i EU via Grækenlands grænser, bliver på brutal vis afvist og skubbet tilbage ind i tyrkisk farvand, dokumenterer Amnesty International i en ny rapport.
Fremgangsmåden kaldes »push-backs« og består i at hindre grupper af mennesker i at den græske grænse, så man hindrer ansøgninger om asyl.
Men det er i strid med menneskerettighederne, mener Amnesty. Man har nemlig ret til at søge om asyl og få sin sag behandlet individuelt.
Læs Amnestys rapport (pdf-fil på engelsk)
Push backs er ekstremt farlige. De græske kystvagter punkterer ofte flygtningenes gummibåde, ødelægger motoren og efterlader dem hjælpeløse i tyrkisk farvand.
De, der når kysten, kan til gengæld berette om fængslinger i op til 18 måneder i små, beskidte celler uden adgang til rent vand, nok mad og tøj
– Vi opfordrer de græske myndigheder til at sørge for, at alle har adgang til at søge asyl og få behandlet deres sag individuelt. Fængslinger bør undgås og forholdene i fængslerne skal forbedres væsentligt. Ingen må tvinges tilbage til Tyrkiet i faldefærdige og ødelagte både og udsættes for reel livsfare, siger politisk rådgiver i Amnesty, Lisa Blinkenberg.
Amnesty opfordrer EU til at gribe ind over for Grækenland.
– EU's fokus på kontrol af grænserne er med til at udelukke mennesker i nød, så de ikke opnår beskyttelse i Europa. I stedet for at lade Grækenland agere dørmand bør EU sørge for, at der sker konkrete forbedringer for indvandrere og asylansøgere, siger Lisa Blinkenberg.
For at understøtte presse på EU har Amnesty Danmark har i et brev til justitsminister Morten Bødskov:
»I stedet for EU’s støtte til grænsekontrol og etablering af fængsler, bør EU-landene støtte de græske modtagecentre, og sikre en korrekt identificering af de mennesker, der har behov for asyl. Alle EU-lande, inklusiv Danmark, bør rapportere og følge op på forlydender om eventuelle krænkelser ved den græske grænse, herunder tvangsudsendelser af grupper,« lyder det i brevet fra Amnesty til justitsministeren.
Læs Amnesty Danmarks brev til justitsminister Morten Bødskov (pdf-fil)
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96