»Befolkningen har kastet frygten af sig«

– Den colombianske befolkning har mistet frygten og kræver aktiv del i fredsforhandlingerne, ikke blot at være øjenvidner til udviklingen, mener Marcello Llorente.

Marcello Llorente er aktiv i den danske solidaritetsorganisation Internationalt Forum, der sammen med Enhedslisten og det norske venstrefløjparti Rødt har stiftet en ny nordisk freds- og demokratipris, Orlas Pris.

Prisen er opkaldt efter den liberale politiker Orla Lehmann, der i 1848 stod i spidsen for en folkemængde, der vandrede til det danske kongeslot og dermed udløste enevældens afskaffelse i Danmark.

Prisen er blevet tildelt den colombianske organisation Marcha Patriotica, der er en samling af sociale bevægelser, der kræver en forhandlingsløsning på den årelange borgerkrig mellem oprørsgrupper og regering i landet.

Prisen blev mandag den 8. april givet til Marcha Patriotica per stedforstæder ved en ceremoni på Københavns Rådhus af socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten). Marcha Patriotica får selve prisen i hænde senere på året, når repræsentanter fra bevægelsen besøger Danmark.

– Den colombianske befolkning søger veje mod demokrati. Fredforhandlinger er vejen, og Marcha er en stærk ledsager på rejsen, sagde borgmester Mikkel Warming som begrundelse for, at prisen går til den colombianske bevægelse.

Fred kræver sociale løsninger

Siden efteråret 2012 har den største oprørsbevægelse FARC og Colombias regering under præsident Juan Manuel Santos været i fredsforhandlinger.

Marcha Patriotica, der består af bondeorganisationer, fagforeninger, freds- og menneskeretsgrupper mv., har siden presset på for, at forhandlingerne også skal forholde sig til de folkelige organisationers krav.

– Fred består jo ikke kun i, at oprørerne opgiver væbnet kamp, og der gives amnesti, men også i, at årsagerne til krigen udryddes, dvs. at der tages fat på de sociale problemer i landet, siger Marcello Llorente til Modkraft. 

Han peger på, at ud af Colombias 46 millioner store befolkning betegnes 16 millioner som fattige - og yderligere 4,5 millioner som ekstremt fattige ,

– Næsten halvdelen lever altså i fattigdom og under helt urimelige forhold. Det er den reelle årsag til de politiske og væbnede konflikter i Colombia. Fred er kun holdbar, hvis der også skabes social retfærdighed - det har Marcha været med til at pointere, siger han.

Grundlovsgivende forsamlinger

Marcha Patriotica har, siden fredsprocessen blev sat i gang, forsøgt at få civilsamfundet repræsenteret ved fredsforhandlingerne - uden held.

Derfor er bevægelsen nu begyndt at organisere folkelige møder, såkaldte »constituentes«, en slags grundlovsgivende forsamlinger, der skal artikulere befolkningens krav til et nyt demokratisk system i Colombia.

Der er planlagt 100 møder i hele landet. Målet er at inddrage en tredjedel af befolkningen i processen med at stille krav til fredens udmøntning i landet.

Kampagnen for de folkelige krav sparkes i gang tirsdag den 9. april, hvor de folkelige bevægelser demonstrerer i hovedstaden Bogotá. Det sker på årsdagen for mordet på den liberale og demokratiske politiker Jorge Gaitán, hvis død blev startskuddet til Colombias 65 år lange borgerkrig.

Enighed om jordspørgsmålet?

Marcello Llorente mener, at der er store chancer for, at fredsforhandlingerne i Colombia står foran et gennembrud:

– Det ser ud til, at præsident Santos og oprørerne i guerillabevægelsen FARC er ved at nå til enighed om det første hovedpunkt i en plan for fred og demokrati i Colombia, nemlig i spørgsmålet om jordreformer, siger Marcello Llorente til Modkraft.

Selv om det konkrete indhold i de foreløbige aftaler ikke er kendt, kalder Marcello Llorente det for et afgørende gennembrud.

– Jordspørgsmålet er jo kernen i konflikten i Colombia. Når det er på plads, vil resten af fredsforhandlingerne især handle om mulighederne for forsoning og deltagelse i det politiske liv, siger han.

Marcello Llorente forventer, at aftalen vil sikre, at såkaldte »bondereservater« vil blive endeligt anerkendt. Reservaterne er jordområder, som colombianske bønder har taget i brug i henhold til en lov fra 1994, der tillader bønder at bosætte sig og opdyrke jord, der ellers har ligget brak. Der er lige nu 9 millioner hektar jord, der på den måde opdyrkes i reservaterne.

– Kravet om legalisering af reservaterne har meget stor opbakning. Bondereservaterne udgør i dag et socialt alternativ til den neoliberale landbrugspolitik, der gør landbruget til underleverandør til industrien, i stedet for at forsyne befolkningen med fødevarer. Reservaterne satser i stedet på selvstyre, økologi og opbygning af lokale markeder, siger Marcello Llorente.

Krigsøkonomi

Selv om Marcello Llorente er optimistisk med hensyn til fredsforhandlingerne, er han ikke jubeloptimist.

– Udviklingen i Colombia er ikke entydig. Der er nok sket en eksplosion i udviklingen af folkelige organiseringer og krav om løsning af konflikten. Men samtidig er vilkårerne for befolkningen blevet stærkt forværret. Colombia har altid været et meget ulige samfund, men borgerkrigen, der er voldsomt optrappet efter årtusindskiftet, har fået fattigdommen til at vokse i et omfang, der ikke er set tidligere. Krigsøkonomien har simpelthen tæret på landet, siger han.

De sociale problemer er heller ikke blevet mindre af, at der er omkring 4 millioner mennesker i Colombia, der er såkaldt »internt fordrevne«.

Politiske mord fortsætter

Heller ikke sikkerheds- og menneskerettighedssituationen er rettet op. Colombia har stadig rekord i mord på fagforeningsfolk.

Og det er stadig dødensfarligt at være politisk aktivist i demokratiske og sociale bevægelser. Det officielle tal for forsvundne i konflikten er ikke mindre end 57.000 mennesker. Så sent som den 26. marts 2013 blev en regional leder for Marcha Patriotica, Jose Alonso Lozano, fundet dræbt ved Guaviare-floden.

– Det er usikkert hvem, der stod bag, men sandsynligheden taler for et politisk motiv. For Marcha bliver ofte stemplet som talerør for guerillaen i de colombianske medier - og det kan betyde en dødsdom for medlemmer af bevægelsen, siger Marcello Llorente.

Ingen garantier for succes

Fredsprocesser er tidligere druknet i blod. Hvad taler for, at situationen i Colombia skulle være anderledes nu?

– Intet er sikkert. Men det er mit indtryk, at den colombianske befolkning har kastet frygten af sig og kræver aktiv del i fredsforhandlingerne. Den vil ikke længere blot være øjenvidne til udviklingen, siger Marcello Llorente.

– Præsident Santos adskiller sig desuden fra tidligere regeringsledere. Han er nok konservativ, men også pragmatisk - og ser ud til at have indset, at krig ikke løser landets problemer. For hverken regering eller guerilla kan vinde krigen. Endelig er Colombia også under stort pres fra det øvrige Latinamerika og fra det internationale samfund, siger han.

Garantier for succes tør Marcello Llorente dog ikke udstikke.

– Dele af militæret, mange paramilitære og tidligere politikere er lige nu meget oprømte over fredsprocesserne. Men græsrødderne ser ud til nu at trodse volden og deltage aktivt i processen for at skaffe fred, siger han.