Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

15. september 2001 - 14:31
Israelske styrker har foretaget et massivt angreb på palæstinensiske stillinger. Fra land, vand og luften angreb israelske styrker palæstinensiske stillinger i Gaza-striben, i Rafah i syd og i en flygtningelejr i Gaza City. Læs mere hos DR
14. september 2001 - 20:11
Debatforummet på hjemmesiden for det amerikanske band Rage Against The Machine – der er kendt for sine stærkt samfundskritiske holdninger – er blevet lukket efter pres fra Secret Service, fordi det skal have indeholdt ”ophidsende indlæg” på flere af debattrådene. Efter adskillige opringninger fra Secret Service bøjede udbyderen sig, og lukkede forummet. Det fremgår ikke, hvilken type indlæg det drejer sig om.
14. september 2001 - 19:36
USA forbereder et militært gengældelsesslag efter angrebene mod World Trade Center i New York og mod det amerikanske forsvars-ministerium. De øvrige 18 NATO-stater har erklæret deres støtte , hvis det viser sig, at anslagene er blevet planlagt udenfor USA. Onsdag aften erklærede NATO’s ledelse, at der for første gang i militæralliancens historie foreligger en situation, som opfylder NATO-pagtens såkaldte artikel 5 . Ifølge denne artikel bliver angrebene på USA anset som et angreb på hele alliancen. USA’s forsvarsminister Donald Rumsfeld sagde i en tale til de amerikanske tropper sent onsdag...
14. september 2001 - 18:01
Den israelske hær beskyldes for at benytte den massive mediedækning af katastrofen i New York og Washington til at udføre militære operationer mod palæstinensiske byer, men ifølge rapporter fra flere nyhedsbureauer nøjes israelerne ikke med den fysiske krig. Det lader nemlig til, at begivenhederne i USA har givet anledning til at åbne en ny front i mediekrigen mod den palæstinensiske opstand. Således hævder flere kilder, at optagelserne af jublende palæstinensere enten er optaget for mere end ti år siden, eller at de med fuldt overlæg sættes ind i en forkert sammenhæng. Andre rapporter hævder...
14. september 2001 - 12:13
Den 14. september 1986 barrikaderede omkring 1.000 københavnske BZ’ere og sympatisører hele området omkring en besat ejendom i Ryesgade 58 på Østerbro. Barrikaderne, der blev forsvaret gennem ni dage, skulle forhindre en rydning af ejendommen, der husede næsten 100 mennesker. Læs mere i Venstrefløjs-leksikon
14. september 2001 - 0:36
Muslimer i USA frygter, at de bliver gjort til syndebukke for terroraktionerne mod USA. Der meldes om angreb på muslimer flere steder. I staten Washington er en moske blevet vandaliseret. Og i en forstad til Chicago standsede politiet 300 vrede demonstranter, der var på vej til en moske. Muslimer i Australien er også rystede efter at der i Brisbane er blevet kastet sten og flasker efter en skolebus med muslimske børn, og der har været forsøg på at sætte ild til en libanesisk kirke. Læs mere hos DR
13. september 2001 - 18:17
Ifølge det uafhængige nyhedsbureau Indymedia samlede demonstrationen folk fra de fleste grene af progressive amerikanske bevægelser, og den ene solidaritetstale fulgte den anden med opfordringer til at samle sig imod truslen om yderligere vold fra de amerikanske myndigheder. Sangeren Michael Franti fra bandet Spearhead, sagde blandt andet, at ”vi må gå i krig mod krigen”. Et tilbagevendende tema for talerne var den daglige brutale vold, der udføres eller støttes af den amerikanske regering: ”De bomber, som regeringen kaster i Irak, er dem, der sprang i New York”, sagde Van Jones, leder af the...
13. september 2001 - 16:27
I byen Jeriko rykkede omkring 20 israelske tanks fulgt af bulldozere ind med retning mod et palæstinensisk hovedkvarter, hvor alle de palæstinensiske sikkerhedsofficerer har til huse. Under angrebet kaldte højtalerne på byens moskeer indbyggerne ud for at forsvare byen mod den israelske invasion. Det palæstinensiske medlem af kabinettet Saeb Erekat, der selv bor i Jericho, forbinder angrebene med terror-aktionerne i USA: ”Israelerne benytter sig af tragedien i New York og Washington, fordi de føler, at verdens opmærksomhed er andre steder”, siger han. Tidligt onsdag ødelagde israelske tanks...
13. september 2001 - 14:44
Også LO’s næstformand Tine Brøndum, redaktør på Politiken, Jes Stein Pedersen samt skuespilleren Jens Arentzen og sangeren Rasmus Lyberth deltog i arrangementet, hvor der blev holdt et minuts stilhed for de amerikanske terrorofre, og sunget ”Kringsatt av fiender”. Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder
13. september 2001 - 14:18
Man kan dårligt bevæge sig uden for døren uden at blive tævet, bestjålet, voldtaget eller slået ihjel. I hvert fald ikke, hvis man skal tro den senere tids avisoverskrifter. Virkeligheden er en ganske anden, påvises det i Flemming Balvigs værk Det voldsomme samfund . Kriminaliteten og risikoen for at blive voldsoffer er i værste fald den samme som for ti år siden. Læs mere hos Dagbladet Arbejderen

Sider

Annonce