»Jeg ser aktionerne som reaktioner mod undertrykkeren. Hvorfor var USA’s befolkning tavs, da uskyldige mennesker blev myrdet i Palæstina?«, står der ifølge CNN i Bin Ladens erklæring. Afghanistans regering afviser også, at Osama Bin Laden, der har asyl i Afghanistan, står bag det massive angreb på USA. – Det er for tidligt at rejse anklager mod en person, som ikke er i en sådan situation, at han kan gennemføre denne slags angreb. Det var en velorganiseret aktion, og Osama har ikke de nødvendige ressourcer, siger Abdul Salam Zaeef, der er Taliban-regeringens ambassadør i Pakistan, ifølge...