Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

12. december 2006 - 16:36
Det går langsomt, men det går fremad. Efter laaang tids fravær er nu også Modkraft Minimarked tilbage på skærmen. Designet er nyt og ungt, og et par af varerne har du ikke set før i denne biks. Det drejer sig ikke overraskende mest om diverse støtteprodukter for Ungdomshuset på Jagtvej, bl.a. en t-shirt fra Modkrafts mor: Mediesyndikatet Monsun. Så nu skulle revo-julen være reddet i de små hjem. Skynd dig at bestille, så skynder vi os pakke gaverne ind. Teknikerne arbejder nu bistert videre på at få resten af Modkraft.dk tilbage på banen. Besøg Modkraft Minimarked
12. december 2006 - 14:36
Søndag den 12. december blev trafikken på Vesterbrogade i København spærret, da 12 medlemmer af »Foreningen for Flere Operahuse« smækkede en julefrokost op på tværs af vejen. Den politiske happening med overskriften »Vi rige sidder på København« var en satirisk kommentar til udviklingen i København. I en pressemeddelelse udtaler »præsidenten for Foreningen for Flere Operahuse P. Enge Stærk«, således: – Vi rige har haft nogle fantastiske år. Vi har modtaget en enorm moralsk og økonomisk opbakning fra den borgerlige regering og er blevet begavet med et pragteksemplar af et operahus. En for en...
12. december 2006 - 13:37
– Det er sandt, at vi på instituttet har talt om, hvad vi kan gøre for at undgå at vores medarbejdere bliver hængt ud eller truet i pressen, men jeg har på ingen måder dikteret overfor de ansatte, hvad de skal tænke, tro eller sige, siger Ingolf Thuesen, institutleder på Institut for Tværfaglige og Regionale Studier, ToRS, til Politiken.dk. Udtalelsen falder efter, at avisen Information mandag den 11. december skrev, at Thuesen havde opfordret de ansatte på ToRS til skelne skarpt mellem, hvornår de udtaler sig som forskere og som privatpersoner. Det skete efter at en bevilling på 10 millioner...
12. december 2006 - 13:09
Salg af Jagtvej 69 er helt udelukket, uanset hvem køberen er. Det understregede leder af den kristne sekt Faderhuset, Ruth Evensen, på et pressemøde tirsdag den 12. december. – Det må kunne mærkes, at vi lever i et retssamfund. Det er ikke længere en sag om os. Det er en sag om Danmark, sagde hun til de fremmødte journalister. Ruth Evensen holdt en tale på cirka fem minutter, som hun afsluttede ganske som Dronning Margrethe afslutter sine nytårstaler: »Gud bevare Danmark«. På et spørgsmål om risikoen for uroligheder, fralagde Ruth Evensen sig ethvert ansvar: – Det er en meget ubehagelig...
11. december 2006 - 16:34
10 millioner kroner til et kommende forskningscenter glider helt uden om Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, ToRS, på København Universitet, selv om instituttet rummer flere af landets førende islamforskere, bl.a. lektor, dr. phil. Jørgen Bæk Simonsen. Men netop ToRS er blevet hårdt angrebet af Dansk Folkepartis Jesper Langballe, der har sagt at instituttets forskere er uegnede til at få det nye center. Det får nu institutleder Ingolf Thuesen til at give de ansatte instrukser om at understrege, hvornår de udtaler sig som forskere og hvornår som privatpersoner, skriver dagbladet...
8. december 2006 - 17:58
Da journalisterne Michael Bjerre og Jesper Larsen fra Berlingske Tidende samt avisens chefredaktør Niels Lunde for nyligt blev frikendt for at have offentliggjort fortroligt materiale fra Forsvarets Efterretningstjeneste, blev det mødt med glæde og lettelse. Ikke bare i den danske medieverden, men langt ud over landets grænser. Sagen har været fulgt tæt af de internationale journalistforbund, for Danmark er absolut ikke det eneste sted, hvor pressefriheden er under angreb som følge af Vestens »krig mod terror«. Journalister i fængsel I Holland lod myndighederne det ikke blive ved truslerne om...
8. december 2006 - 16:47
Dagbladet Arbejderen, der udgives Kommunistisk Parti (den nye partisammenslutning bestående af DKP/ML og Kommunistisk Samling), overlever med nød og næppe. Avisen stod ellers foran en lukning på grund af regeringens nye portoregler, der krævede, at avisen øgede antallet af abonnenter kraftigt. Og det må siges at være tilfældet. På kun tre måneder har det truede dagblad fået 825 nye abonnenter og oven i købet indsamlet over en million kroner. Dermed er Arbejderen berettiget til at modtage portostøtte på linie med de øvrige dagblade. – Det er en sejr for ytringsfriheden i Danmark, at Arbejderen...
8. december 2006 - 16:23
Søren Espersen fra Dansk Folkeparti truer Frank Aaen med en politianmeldelse for at bryde sin tavshedspligt. Forsvarsminister Søren Gade, Venstre, kritiserer i voldsomme vendinger Danmarks Radio for dækningen af debatten omkring filmen »Den hemmelige krig«. Og Helge Adam Møller, forsvarspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, klager til Pressenævnet over, at Danmarks Radio har bragt filmen. Debatten omkring udleveringen af mindst 31 afghanske fanger til amerikanske styrker i Afghanistan i marts 2002 har bragt borgerlige politikere så meget ud af fatning, at de ikke nøjes med...
8. december 2006 - 1:27
Hotel Bandholm på Lolland blev torsdag aften indtaget af Ungdomshus-sympatisører, der etablerede en fest på stedet. Hotellet er ejet af den højre-kristne sekt Faderhuset, der også ejer Ungdomshuset på Jagtvej i København. I en pressemeddelelse skriver sympatisørerne, at protestfesten blev gennemført for at vise forskellen på Ungdoms- og Faderhusets intentioner: »Når Faderhuset overtager et sted er det for at tømme det for liv og sælge det videre til højest bydende. Når vi indtager et hus, fylder vi det med liv, glæde og fest«. Ifølge aktivisterne blev der under aktionen medbragt kameraer, der...
7. december 2006 - 19:53
Lørdag den 9. december marcherer den nordeuropæiske nazistiske bevægelse igen i Stockholm-forstaden Salem. Marchen er arrangeret til minde om en ung nazist, Daniel Wretström, der i december 2000 blev stukket ihjel under et slagsmål. Hvert år siden da er der blevet afholdt nazistiske demonstrationer i Salem. Demonstrationen arrangeres af Salemfonden, som er en dækorganisation for det nazistiske netværk og nyhedsportal Info14!, der har sin base i Stockholm, samt Nordiska Forbundet og Svenska Motståndsrörelsen. Den sidstnævnte organisation udspringer af Vit Arisk Motstånd, en nazistisk...

Sider

Annonce