I fire dage fra den 30. december til den 2. januar mødtes 3.000 personer fra de zapatistiske landsbyer med 1.100 tilrejsende fra resten af Mexico og 40 andre lande. Mødet var organiseret omkring forskellige temaer: autonomi, uddannelse, sundhed, kultur og medier, kvindernes deltagelse og jordkampen. Her fremlagde ledelserne fra de fem zapatistiske centre deres erfaringer og landvindinger. Det er et nyt skridt, at disse civile ledelser fra de forskellige områder taler på den zapatistiske bevægelses vegne. Ved tidligere lejligheder har det udelukkende været de zapatistiske kommandanter, der har...