Afghanistansagen: Nyt stormløb mod regeringen

Debatten om dansk militærs udlevering af 31 afghanske fanger til amerikansk militær i februar 2002 er igen blevet sparket i gang. Dagbladet Politiken dokumenterede i sidste uge, fredag den 5. januar, at der foreligger bevis for systematisk tortur i den amerikanske militærlejr Kandahar.

Den amerikanske borgerrettighedsgruppe American Civil Liberties Union har offentliggjort vidneerklæringerne på nettet, hvor de har været tilgængelige siden efteråret 2005.

Oplysningerne har fået oppositionen i Folketinget til at løbe stormløb mod regeringen. Forsvarsministeriet offentliggjorde i midten af december en redegørelse, der frikendte regeringen på samtlige klagepunkter, der var blevet rejst i forbindelse med filmen »Den hemmelig krig«.

Forsvarsministeren: Vi vidste ingenting
Forsvarsminister Søren Gade (V) har på baggrund af de seneste oplysninger om fangemishandling, erkendt at mishandlinger kan være kommet. Men Gade holder fast i, at regeringen ikke havde nogen viden om det i 2002, da man udleverede fangerne til amerikanerne.

Havde man kendt til det, havde man aldrig overladt fanger til amerikanerne, siger Søren Gade til Politiken.

Det betvivles imidlertid af oppositionen. Enhedslisten har lavet en gennemgang af de oplysninger, som regeringen burde have haft kendskab til på tidspunktet for udleveringen af de 31 afghanske fanger.

Dødsstraf og Guantanamo-internering
Fangerne blev overladt i amerikansk varetægt den 17. marts 2002.

Men allerede den 13. november 2001 offentliggjorde Det Hvide Hus en militær ordre fra præsident George W. Bush om, at tilfangetagen fanger i Afghanistan risikerede dødsstraf.

Fra den 11. januar 2002 begyndte fanger fra Kandahar-lejren at blive sendt til Guantanamo-lejren. Kritikken af forholdene i Guantanamo-lejren bliver omtalt i bl.a. BT, Information og Politiken fra den 16. januar.

Omtaler af fangemishandling i dansk og international presse
Politiken begynder at omtale forholdene for fanger i Kandahar-lejren fra den 24. januar. Og 1. februar udsender Amnesty International en advarsel om fare for fangernes vilkår i Afghanistan, herunder forholdene i Kandahar-lejren.

Den 11. februar 2002 bringer Washington Post og andre amerikanske aviser en omtale af et angreb på byen Uruzgan, der har fundet sted i januar 2002 og resulteret i mellem 15 og 21 døde. 27 fanger blev indsat i Kandahar-lejren og mishandlet. Fangerne blev løsladt efter 16 dage, fordi der var tale om en fejltagelse. Avisen skriver at de amerikanske myndigheder har iværksat en undersøgelse af forløbet.

Berlingske Tidende bringer den 12 februar en stort opsat artikel, der er oversat fra New York Times: »USA beskyldes for vold mod fanger«, der omtaler angrebet på Uruzgan og mishandlingen af fangerne i Kandahar-lejren, og Politiken bringer dagen efter, 13. februar 2002 også en større artikel om begivenheden.

Dansk tolk beretter om fangemishandling
Det danske militær har fra den 17. januar til den 28. februar 1002 desuden udlånt en tolk til amerikanerne. Han arbejder i Kandahar-lejren, mens fangerne fra Uruzgan bliver mishandlet.

Tolken beretter om fangemishandlinger og trusler om mord på fanger. Men oplysningerne bliver tilsyneladende ikke givet videre fra ledelsen til Forsvarskommandoen.

Den 17. marts 2002 overlader danske styrker de 31 fanger i amerikansk varetægt.

Det sker, skriver Enhedslisten i gennemgangen, på trods af beretningerne om fangemishandling og proceduren om at fanger sendes videre til Guantanamo-basen.

Presseomtale af den danske fangesag
Den 23. marts skriver Asociated Press om overgreb og mishandling af en gruppe fanger, der er blevet tilbageholdt den 17. marts. Det sker på baggrund af interview med løsladte fanger. Amnesty International bekræfter senere oplysningerne ud fra nye interview.

Sammenfaldet af tid, sted, forløb og antal tilbageholdte indikerer, skriver Enhedslisten i sin gennemgang, at der er tale om samme aktion og at det er fangerne, der er udleveret af det danske militær, som er blevet mishandlet.
 
– Hvis man ikke vidste, hvad der skete i lejren, så burde man have vidst det. siger Frank Aaen, Folketingsmedlem for Enhedslisten, til Politiken. Og videre:

– Hvis ikke man har kendt dem i regeringen, har man bevidst holdt sig i uvidenhed.