»Fortsæt kampen« lød opfordringen fra det overraskende trækplaster, der torsdag eftermiddag trak op mod 6.000 mennesker til Blågårds Plads, hvor der hver eneste torsdag siden rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 har været demonstreret for et nyt. Trækplasteret hed Manu Chao, og opfordringen faldt i den grad i god jord på en efterårsdag med høj sol. For selvom luften var råkold, dampede pladsen af kropsvarme og god energi, og duften af røg fra forbudte urter smøg sig gennem den tætpakkede menneskemængde. Manu Chao skruede helt op for blusset i en kort, men intens koncert på Blågårds Plads...