»Indflydelse er lige så vigtigt som fysiske forbedringer«

60 faglige repræsentanter samledes den 27. marts til den sjette konference i det såkaldte »Kan det virkelig passe«-initiativ for at diskutere en mere effektiv arbejdsmiljøindsats. Selv om arbejdsmiljølovgivningen er 40 år gammel, er antallet af anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser stort set uændret.

Niels Sørensen, konsulent i LO, påpegede i sit indlæg på konferencen, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet mange milliarder kroner årligt – LO opgjorde i 2007 udgifterne til 64 milliarder og ugebrevet Mandag Morgen har anslået udgifterne til fysiske og psykiske arbejdslidelser til 110 milliarder kroner årligt.

Og selv om mange undersøgelser har påvist at arbejdsmiljø virksomhedsøkonomisk er en særdeles god forretning, har markedskræfterne ikke virket som motor for forbedringer.

- Problemet er blandt andet at halvdelen af omkostningerne ved dårligt arbejdsmiljø er skjult for virksomhederne, sagde Niels Sørensen.

Det fik deltagerne til i en udtalelse (der gengives i sin fulde længde nedenfor) at konkludere, at det ikke er »lykkedes at gøre markedskræfter til motor for en markant forbedring af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Oplysningskampagner har kun haft meget begrænsede virkninger, og incitamentsordninger har ikke for alvor fået virksomheder og institutioner til at sætte afgørende ind mod ulykker, stress, nedslidning og sygdomsfremkaldende forhold.«

Kan det virkelig passe-konferencen om arbejdsmiljø blev afholdt i HK Midts lokaler i Odense. Privat arkivfoto fra tidligere konference.

Den danske model er et problem for arbejdsmiljøet

Ole Busck, arbejdsmiljøforsker fra Aalborg Universitet, pegede sit indlæg på problemer med arbejdsmiljølovgivningen. Han kritiserede, at den danske arbejdsmarkedsmodel betyder, at virksomheder og offentlige institutioner ikke har noget økonomisk incitament for at tage arbejdsskadede tilbage på arbejdspladserne, men overlader forsørgelses- og sundhedsudgifter til det offentlige.

Han anklagede desuden arbejdsmiljøsystemet for stivhed, topstyring og krav om konsensus mellem arbejdsmarkedets parter for reelt at blokere for ændringer – med mindre der er åbenlyse problemer og »lig på bordet«, som han formulerede det.

Endelig kritiserede han, at arbejdsmiljørepræsentanter udelukkende har rådgivende kompetencer, og de ansatte derfor ikke har medbestemmelse på egne arbejdsforhold:

- Indflydelse er lige så vigtig som fysiske forbedringer, lød hans konklusion.

Vær kritisk

Thora Brendrup, speciallæge i arbejdsmedicin, fortalte i sit indlæg, hvordan arbejdsmiljøforskning og forskningsmidler har været tæt forbundet med skiftende politiske og ideologiske trends gennem de sidste 30 år.  

Hun advarede derfor mod nu at lade sig forblænde af forskningsresultater, der præsenteres som objektive – især nu hvor arbejdsløsheden er stor.

- Vi vil i den næste tid blive præsenteret for projekter, der vil fortælle om kommunale succeshistorier om nedsat sygefravær, sagde hun.

- Men den væsentligste enkeltfaktor for fravær på arbejdspladserne er arbejdsløshed. Effekten af andre påvirkninger, ved man meget lidt om, sagde hun.

Janne Gleerup, postdoc på Roskilde Universitet, argumenterede også for øget indflydelse til ansatte. Hun fortalte, hvordan hun i sin forskning har anskuet sosu-personales arbejde som spændt ud mellem »krænkelseserfaringer« og »anerkendelsesbehov«, der flere gange har udløst åbne konflikter.

 - Moderniseringen af den offentlige sektor har undermineret de ansattes indflydelse og faglige stolthed. De bruger så den negative energi, der opstår ved krænkelser, til at skabe forandring, sagde hun.

EU-initiativer og social dumping giver problemer

Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, argumenterede i sit indlæg for at arbejdsmiljø skal skifte karakter fra »sidevogn« til strategisk planlægning. Ligesom andre oplægsholdere opfattede hun desuden udenlandsk arbejdskrafts indtrængen på byggemarkedet som et problem for også arbejdsmiljøet:

- Der sker ekstremt meget mærkeligt arbejde på villavejene. Hvordan man gør op med den ansvarsforflygtigelse over for de ansattes arbejdsforhold, man har her, kan jeg ikke give endelige svar på, sagde hun.

Ulrik Spannow, arbejdsmiljøkonsulen i BAT-kartellet, advarede i sit indlæg mod den såkaldte »smart regulering« og »anerkendelsesdirektivet«, der er under udvikling i EU.

- De initiativer truer med at underminere arbejdsmiljølovgivning i hele Europa ved at indføre forskelsbehandling mellem forskellige virksomhedsformer, sagde han.

Ud over ekspertindlæggene var der desuden en afdeling med konkrete eksempler på arbejdsmiljøarbejde og en paneldebat med repræsentanter for SF, Socialdemokraterne, Enhedslisten og Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere.

Paneldiskussion på Kan det virkelig passe-konferencen. Fra venstre: Janne Hansen, Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere, Bent Gravesen, SF, Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne, og Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten.

Konferencen vedtog udtalelsen:

Kan det virkelig passe … at arbejdsmiljø ikke kan betale sig?

Siden arbejdsmiljø kom på den politiske dagsorden, og arbejdsmiljølovgivning blev indført i løbet af 1970’erne, er der utvivlsomt sket fremskridt på det danske arbejdsmarked. Alligevel er antallet af anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser stort set uændret.

2.000 mennesker i Danmark dør årligt som følge af dårligt arbejdsmiljø. 50.000 ansatte udsættes for arbejdsulykker og 10.000 anmelder arbejdsbetingede lidelser årligt.

Initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet er stort set stagneret, og ny lovgivning har ikke for alvor skubbet til udviklingen, selv om dårligt arbejdsmiljø af LO anslås at koste det danske samfund 64 milliarder kroner årligt.

Flere undersøgelser har påvist, at investeringer i arbejdsmiljø virksomhedsøkonomisk kan betale sig hjem i løbet af få år gennem mindsket sygefravær, bedre produktivitet og konkurrenceevne. Alligevel er det ikke lykkedes at gøre markedskræfter til motor for en markant forbedring af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Oplysningskampagner har kun haft meget begrænsede virkninger, og incitamentsordninger har ikke for alvor fået virksomheder og institutioner til at sætte afgørende ind mod ulykker, stress, nedslidning og sygdomsfremkaldende forhold.

Man kan derfor ikke nøjes med at overlade arbejdsmiljøudviklingen til markedskræfter. Også fordi mange lidelser, sygdomme og andre følger af dårligt arbejdsmiljø ikke altid viser sig med det samme – og virksomhederne derfor ikke har en umiddelbart økonomisk interesse i at eliminere. Nedslidning, slitage og kemiske påvirkninger vil ofte først slå ud mange år ude i fremtiden og hospitalsophold, pension og andre følgeudgifter blive afholdt af skatteyderne.

Inden for den offentlige sektor har indførsel af markedsstyringsredskaber for mange ansatte undermineret meningen med arbejdet. Resultatet har ikke kun været øget bureaukrati og kontrol, men også stress og mistrivsel, der slider på både fysik og psyke.

Under den borgerlige regering er arbejdsmiljølovgivningen blevet svækket - blandt andet med nedkortning af uddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter, forringelser af påbudt arbejdsmiljøarbejde på virksomheder og institutioner og afskaffelse af administrative bøder for formelle overtrædelser.

Arbejdsmiljøproblemer må imødegås med skrappere lovkrav. Drift af virksomheder bør være forbundet med krav om ikke kun overholdelse af arbejdsmiljøloven, men der bør også indføres et »kørekort« i løsning af problemerne. »Forureneren betaler«-princippet fra miljølovgivningen bør overvejes indført i arbejdsmiljølovgivning, så virksomheder ikke blot kan kaste sundhedsudgifter over på samfundet og fastholde sundhedsfarlige forhold ved at udskifte ansatte.

Forbedring af de ansattes muligheder for at få reel medbestemmelse og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførsel er desuden nødvendigt for at give hele området et løft.

Arbejdsmiljørepræsentanter skal sikres et bedre juridisk fundament for deres arbejde. Arbejdsmiljørepræsentanterne skal have flere muligheder for påtaler og påbud til ledelser og arbejdsgivere, og de skal sikres gennem bedre opsigelsesregler. Indførsel af obligatoriske logbøger, hvor problemer og handleplaner kan skrives ind, vil desuden kunne være løftestang for et bedre arbejdsmiljø.

Endelig er det også nødvendigt at hæve bødestørrelserne for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen markant. Store bøder i millionklassen ved alvorlige ulykker med invaliderende og dødelig udgang vil kunne have en stor signalværdi.

60 tillidsfolk og faglige repræsentanter på Kan det virkelig passe-konference om arbejdsmiljø i Odense 27. marts 2012.