Uddannelse, uddannelse, uddannelse …

Skal Danmark klare sig i en stadig mere globaliseret verden, er der kun et svar: uddannelse, uddannelse, uddannelse …

Det var fællesholdningen i indlæg på en konference for tillidsfolk og faglige repræsentanter i Odense tirsdag den 24. januar. Bag konferencen stod det såkaldte »Kan det virkelig passe«-initiativ, der har specialiseret sig i konferencer for aktive fagforeningsfolk. Odensetræffet om uddannelse var nummer fem i rækken af konferencer.

Fokus på konferencen var ungdoms- og voksenuddannelser. Men mange indlæg understregede nødvendigheden af forbedring af forholdene i hele uddannelsessystemet for at kunne uddanne alle til fremtidens samfundsudfordringer – ja, Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn, erklærede endda at »problemerne i ungdomsuddannelserne skal løses i vuggestuerne«:

– Tidlige investeringer i børns liv sikrer, at alle får et langt bedre liv. Det er allerede i vuggestuen at børns plastiske hjerner skal stimuleres, for at man ikke senere skal ekskluderes i skoler og uddannelser, sagde han.

Rosa Lund, MF Ø (nummer to fra venstre) udtalte i en paneldebat, at det nye folketingsflertal har forbedret uddannelsesområdet med blandt andet loft over antal elever i gymnasieklasserne og en praktikpladsaftale, hvor arbejdsgiverbidraget er hævet. Privatfoto.

Andre pegede på styrkelse af folkeskolen og bedre muligheder for udfordringer og opsamling af unge, der enten har mistet lysten til uddannelse eller ikke føler sig parate til at træffe erhvervsvalg, blandt andet gennem styrkelse af produktionsskoler. Demokrati og medindflydelse på egen læring var andre svar på konferencen.

Erhvervsuddannelse og praktik

Frafald og manglende kvalitet i erhvervsuddannelserne var et stort diskussionstema i løbet af dagen. Arnt Louw, ph.d-studerende fra Center for Ungdomsforskning, argumenterede bl.a. gennem en række konkrete eksempler for, at de fleste elever på erhvervsskolerne egentlig er motiverede, men at et »krydspres« af tiltag for fastholde eleverne og faglighed tit spænder ben for dem og skaber frafald.

Men især diskussioner om praktikpladser og skolepraktik demonstrerede uenighed mellem fagforeningsfolk og den enlige arbejdsgiverrepræsentant, der var med på mødet.

Morten Smistrup fra LO og Bjarne Petersen fra 3F understregede begge nødvendigheden af en udvikling af skolepraktik med reel produktion som en nødvendighed, hvis uddannelsernes kvalitet og alsidighed skal sikres.

Det blev ihærdigt imødegået af Louise Pihl fra Danske Byggeri.

– Der kan laves mange gode projekter på skolerne. Men egentlig produktion på praktikcentre og i skolepraktik er no go. Der skal jo også være arbejde til folk, når de er blevet færdiguddannet, sagde hun.

Uddannelse i trin

Et mere fleksibelt uddannelsessystem blev efterlyst af flere oplægsholdere. Nanna Højlund, forbundssekretær i FOA, argumenterede for, at alle faggrupper skal sikres ret til efteruddannelse, og at erhvervsuddannelser skal være adgangsgivende til andre uddannelser.

– Vi ved, at det, der skaber mest ulighed, er mangel på uddannelse. Vi arbejder derfor for at sikre, at ansat ufaglært personale inden for en vis årrække skal sikres ret til uddannelse – for uddannelse, uddannelse, uddannelse er vejen frem, sagde hun.

Steen Nepper Larsen argumenterede i et inspirationsindlæg imod en instrumentalisering af uddannelsessystemet:

– Skoler skal være forføreriske. De skal stimulere glæden ved at blive noget, man endnu ikke er. De skal lære folk at beskrive sig selv – for hvis man ikke selv gør det, så vil andre beskrive en, sagde han blandt andet i et opråb om at nytænke fagbevægelsens opgaver.

Andre oplægsholdere på konferencen var blandt andre Christian Treholt, Erhvervsskolernes Elev Organisation, Magnus Pedersen, Danske Studerendes Fællesråd, Maj Birk Andersen, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og Martin Schärfer, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Der var endvidere paneldebat mellem Rosa Lund, MF Enhedslisten, Morten Bager, Radikal Ungdom og Niels Erik Ramhøj, SF.

Udtalelse fra konferencen:

Kan det virkelig passe … at alle ikke skal have en uddannelse?

Dannelsen af en ny regering i efteråret 2011 giver håb om, at ti års forsømmelse, mishandling og skævvridning af det danske uddannelsessystem kan rettes op. Men det kræver politisk mod og handlekraft at udvikle nye nødvendige visioner for et uddannelsessystem, der imødekommer behovet for at udvikle et socialt, demokratisk og grønt samfund.

Den økonomiske medvind for beskæftigelse, erhvervsliv og statsfinanser i midten af 00’erne åbnede mulighed for en massiv satsning på den uddannelse, som al snusfornuft og alle prognoser forudsiger som nødvendig. Men den borgerlige regering valgte i stedet at satse på skattelettelser, besparelser, bureaukratiseringer og afmontering af demokratiet i uddannelsessystemet.

Nu må det nye flertal rydde op og skabe nye muligheder for udvikling af en veluddannet befolkning i et mere menneskeligt og økologisk bæredygtigt samfund.

Målsætningen må være at skabe mulighed for, at alle kan få en kompetencegivende uddannelse og en faglig identitet, der kan bruges som grundlag for et meningsfyldt arbejdsliv og som demokratisk deltager i samfundet. Uddannelserne skal derfor ikke kun kvalificere til erhvervskompetencer, men også give indsigt, viden og redskaber til kreativ medudvikling af eget liv og samfund.

Derfor må uddannelsesinstitutionerne demokratiseres og gøres så dynamiske og innovative, at de ikke kun imødekommer stivnede, ydre planlægningsbehov, men også stimulerer de uddannelsessøgende til medudvikling af egen uddannelse. For uden engagement og indflydelse bliver viden passiv og ubrugelig. Selv om alle kan lære noget, lærer ingen noget gennem tvang.

Umiddelbart må der tilføres flere ressourcer til erhvervsskoler, professionsuddannelser og institutioner til efter- og videreuddannelser af både uddannede, ufaglærte og arbejdsløse.

Erhvervsskolerne skal have et økonomisk løft, der kan sikre tilstrækkelige tekniske hjælpemidler til undervisning og videreudvikling af undervisningsformer, der kan dæmme op for det omfattende frafald. Sikring af praktisk erhvervs- og arbejdserfaring til lærlinge, blandt andet gennem forpligtelser over for arbejdsgivere, er ligeledes centralt.

Professionsuddannelserne skal fastholdes som institutioner, hvor teoretisk undervisning fastholdes i vekselvirkning med praktik i de erhverv, som der uddannes til. Der er desuden behov for demokratiske reformer, der sikrer, at uddannelsesplanlægning bliver udlagt til de enkelte institutioner, så undervisere, elever og lokale ledelser har umiddelbar indflydelse på egen dagligdag. Taxameterordningerne må afskaffes, da de er direkte underminerende for det faglige indhold i uddannelserne.

Alle arbejdende og arbejdsløse skal desuden sikres ret til uddannelse. Ansatte ved at sikres ret til efter- og videreuddannelse i overenskomsterne. Arbejdsløse gennem ret til uddannelse – også kompetencegivende - fra dag ét som arbejdsløs.

Sådan en uddannelsespolitik kan bidrage til et mere lige samfund, hvor uddannelsesinstitutionerne ikke forstærker sociale skævheder. Det vil kunne sikre et uddannelsessystem, der er så dynamisk, at det kan efterkomme de stadigt forandrende kvalifikationsbehov, som samfundet har behov for i disse år.

60 tillidsfolk og faglige repræsentanter på
»Kan det virkelig passe«-konference i Odense 24. januar 2012.