CSC-konflikt kan få valget til at kollapse

Mens valgklokkerne ringer derudaf for fuld hammer kan tusindvis af stemmeberettigede danskere måske at blive forhindrede i at sætte deres kryds.

I kølvandet på konflikten mellem it-giganten CSC og deres medarbejdere, som er organiserede i PROSA er der opstået tvivl om, hvorvidt det overhovedet er en logistisk mulighed at afholde valg, når CSC, som er ansvarlig for udsendelse af valgkort og -lister, kører på strejkeramt vågeblus.

Læs artiklen »CSC-konflikt kan påvirke valget« hos Dagbladet Arbejderen

Ved et folketingsvalg er CSC, efter en udlicitering fra CPR-kontoret, der ligger under Kirkeministeriet, ansvarlig for trække data om danskerne fra CPR-registret.

Oplysningerne overleveres til KMD, som udskriver valgkortene, der som bekendt er adgangsbilletten til at deltage i valghandlingen.

CSC-ansatte og PROSA på barrikaderne for deres arbejdsvilkår. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Ingen valgkort til de unge?

Det har fået Enhedslisten til at indkalde indenrigsminister Bertel Haarder (V) til et åbent samråd i Folketingets kommunaludvalg, som fandt sted torsdag den 12 maj.

– Vi frygter, at CPR-registret ikke bliver løbende opdateret på grund af konflikten siger retsordfører Line Barfod til Dagbladet Arbejderen.

Hun vil have klarhed over om hvorvidt it-konflikten vil give problemer i forbindelse med afviklingen af et folketingsvalg, som jo under alle omstændigheder vil finde sted efter den 1. Juni, hvor CSCs og PROSAs fredsaftale (som indebærer at medarbejderne skal stille med et nødvendigt beredskab til at løse med slags vigtige opgaver) udløber.

Bekymringen bygger blandt andet på at de CSC-styrede it-systemer har givet adskillige problemer hos skat i forbindelse med konflikten. Eksempelvis sendte Skat rykkere ud til personer og virksomheder, der ikke havde noget skatteudestående, før påske.

– Normalt får Skat rundt regnet én milliard kroner ind om dagen, men vi ved, at der er problemer med it-systemerne. Når der er problemer nu, så frygter jeg, at det bliver endnu værre, når konflikten for alvor træder i kraft den 1. juni, forklarede Line Barfod.

CSC: Vi har en plan

Ifølge it-magasinet Version2 er CSC kontraktmæssigt forpligtet til at betale en bod på først 100.000 kroner om dagen de første to dage efter et nedbrud, dernæst 200.000 kroner dagligt i de følgende i to dage, og derefter en million kroner i bod hver eneste dag, indtil problemet er løst.

Læs artiklen »CSC: Vores systemer er klar til folketingsvalg – konflikt eller ej« hos Version2

Men det rykker ikke ved at det kan give problemer i arbejdet med at få samtlige valgkortsendt ud i tide inden valget afholdes, mener Liste Ø.

Line Barfod frygter at CSC-konflikten vil føre til rod i valgsystemet. Foto: Rune Johansen

Det får imidlertid ikke CSC til at panikke, ifølge dem har de rigeligt med backups og støttesystemer til at køre et valg - selv på vågeblus.

– Vi har lavet en række testkørsler, og konklusionen er, at konflikten ikke vil påvirke en valgafvikling. Vi er klar til at levere, når der bliver trykket på valgknappen. Vi har flere teams, der kan lave den slags udtræk, så vi kan godt klare os foruden dem, der normalt har lavet den type arbejde, siger CSCs’ direktør for Nordic Public Sector Kai Dahl-Jensen til Version2.

Den amerikanske it-gigant CSC er hovedleverandør til nogle af de mest vitale statslige it-systemer i Danmark, og det har ført til flere samråd om konfliktens betydning for de offentlige it-systemer i denne uge.

Lockoutet siden februar

Konflikten handler om at 120 medarbejdere fra it-virksomheden CSC organiseret i PROSA onsdag den 9. februar blev blevet sendt hjem med øjeblikkelig virkning fra deres arbejdsplads på grund af uenighed om en ny overenskomst.

Den indeholdt en række krav fra CSC, inklusiv en lønnedgang på 30 procent samt fjernelse af en tryghedsaftale, der sikrer en fratrædelsesgodtgørelse, som PROSA pure har nægtet at gå med til.

Læs artiklen »Morgenfrisk blokade-støtte til IT-ansatte« hos Modkraft

De konfliktramte medarbejdere fra afdelinger i hele landet har derfor måttet aflevere adgangskort, parkeringstilladelser og computer - og blev dermed lockoutet fra kunne møde på arbejde.

Det har efterfølgende ført til talrige strejker.