Annonce

Afrika
1. september 2014 - 15:39

USA’s ambassade i Libyen indtaget af islamist-milits

Søndag blev forladt amerikansk ambassade i den Libyske hovedstad Tripoli indtaget af bevæbnede mænd fra den islamistiske milits Libysk Daggry.

Den amerikanske ambassade i Libyen har stået tom siden den blev evakueret for en måned siden, efter voldsomme kampe mellem flere af de militser, der kæmper om magten i det nordafrikanske land. 

Nu har en militsstyrke indtaget ambassaden, oplyser nyhedsstationen Al Jazeera.

Stationen har offentliggjort en video, der viser formoede medlemmer af den islamistiske gruppe Fajr Libya, Libysk daggry, i en svømmepøl i haven i ambassade-komplekset og henviser til et øjenvidne, en fotograf fra nyhedsbureauet Agence France Press, der siger at islamistiske militsfolk har taget kontrollen med bygningerne.

Læs »Libyan militia storm US embassy in Tripoli« hos Al Jazeera.

Se ”Libyan Rebels Take Over U.S. Embassy In Tripoli” på Youtube.

 

Libysk Daggry i Tripoli

Ifølge den The Guardian er det den islamistiske milits Fajr Libya, Libysk daggry, der har indtaget ambassaden.

Det er sket efter at militsen har fornyelig erobrede Tripoli fra den konkurrerende Zintan-militsen, der er allieret med Libyens Nationale Hær (LNA) under ledelse af oberst Khalil Hafter.

Det var LNA, der i maj måned udførte luftangreb mod islamiske positioner, og Zintan militsen, der angreb det libyske parlament, ligeledes i maj.

Anledningen var, at islamistiske politikere havde vundet en afstemning i parlamentet.

Læs »Dawn of Libya militia group ’secures’ US embassy compound in Tripoli« hos The Guardian.

Læs »Kampe i Libyen fortsætter« hos Modkraft.

Uro siden militæraktion

Ifølge The Guardian lover Fajr Libya sikkerhed for ambassadens personale, hvis de vender tilbage. De blev evakueret til Malta i juli efter at situationen i Libyen mere og mere fik karakter af en borgerkrig.

- Med guds velsignelse er de velkomne på ambassaden. Ethvert område der er kontrolleret af Fajr Libya er fuldstændig sikkert, og der er ingen problemer overhovedet, erklærede Abu-Zaqia, en højstående officer ifølge The Guardian.

Amerikanerne står imidlertid næppe på spring for igen at komme tilbage til ambassaden i Tripoli lige med det samme.

Sikkerheden for amerikanske ambassadefolk – og for alle mulige andre i Libyen – har været tvivlsom siden millitserne med luftstøtte fra blandt andet Danmark afsatte diktatoren Muammar Gadaffi i 2011.

Den 11. september 2012 blev ambassadør Chris Stevens dræbt af en lokal al Qaida-fillial på det amerikanske konsulat i Benghazi.

Læs »USA's regering angriber CNN« hos Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce