I denne uge kan Israel fejre 68-året for statens oprettelse i 1948 i lyset af et forår med eskalerende vold mod palæstinensere og et voksende antal israelske bosættelser. Oprettelsen blev en katastrofe - »Nakba« - for over 700.000 palæstinensere, som blev drevet på flugt. For dem er det en sørgedag, der blandt andet markeres med kulturdage og en demonstration i København.
Den palæstinensiske mindedag for masseflugten fra Palæstina, »Nakba«, markeres i denne uge i dagene for 68-året for staten Israels oprettelse.
Staten Israel blev oprette den 14. maj 1948 og betød, at palæstinenserne så deres land overtaget af zionistiske kolonister og overlevende fra holocaust.
Siden er stadig færre landområder under palæstinensisk kontrol.
Årsdagsmarkeringen falder efter en vinter og et forår med eskalerende vold mod og fængslinger af palæstinensere, et stadigt voksende israelske bosættelser på Vestbredden og den palæstinensiske hovedstad Jerusalem, som de facto er overtaget af Israel via bosættelser i og omkring byen.
Det vurderes, at der bor omtrent 600.000 israelske bosættere på Vestbredden, inklusiv Jerusalem.
Markering af palæstinensernes Nakba nummer 68 løber af stablen i Verdenskulturcentret på Nørrebro over de næste fem dage.
Arrangementet i Verdenskulturcentret på Nørrebro vil indeholde personlige fortællinger fra Nakba-overlevende, palæstinensisk mad og musik, samt foredrag og en demonstration fredag med taler af blandt andre Trine Pertou Mach fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Se programmet for Nakba-dagene i Verdenskulturcentret
Den jødiske nationalismes sejr og palæstinensisk nederlag
Den israelske historiker Ilan Pappe har i årevis forsket i historien bag Israels oprettelse og forsøgt at afmontere myterne, der omgærder den.
Med sin bog Den etniske udrensning af Palæstina, fra 2006 (da. 2012 fra forlaget Klim), rammer han lige ned i de ømme ligtorne, og placerer et ansvar på Israel for de efterfølgende årtiers tilsyneladende uløselige problematikker.
Ifølge Ila Pappe var fordrivelsen af palæstinenserne planlagt i detaljer og udført af den zionistiske bevægelse. Og i stedet for Nakba foretrækker Ilan Pappe begrebet »etnisk udrensning,« for at tydeliggøre, at der står mennesker bag forbrydelsen.
Læs også »Ilan Pappe: Israel bygger på etnisk udrensning«
Læs artikel af Jacques Hersh »Zionismens iboende autisme« - for en grundig gennemgang af de historiske strømninger og bagvedliggende begivenheder frem til i dag.
En anden stemme i debatten er dansk-jødiske Yonatan Ungerman Goldshtein fra Jøder mod Folkemord, der i sin blog på Modkraft skriver, at »den politiske kamp står i dag ikke mellem en fredsfløj og en fløj der ønsker status quo. Den står mellem en fløj der ønsker status quo og en fløj der ønsker total annektering af de palæstinensiske territorier. Dem der burde være fredsfløj har ikke længere nogen visioner om fred«.
Læs blogindlægget »Israelere kræver forandring, hvorfor kommer den ikke?«
Gaza, som blev ryddet for israelske bosættelser i 2005, er lukket helt inde af den israelske stat. Og der er yderst pauvre muligheder for palæstinenserne for ind- og udrejse og eksport og import af alle slags varer både til og fra Israel og til og fra Egypten.
Det vurderes at 21 procent af befolkningen lever i dyb fattigdom og 80 procent er afhængig af fødevarehjælp.
Arbejdsløsheden er på 41 procent, og der er ingen reelle fremtidsudsigter for den 1,7 mio. store civile befolkning, der bebor et område på størrelse med Langeland. En befolkning der vil stige til over 2 mio. når vi går ind i det næste årti.
Se også linksamlingen »Israel 1948 og Nakbaen (katastrofen)« på Modkraft Biblioteket.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96