EU-Kommissionen angriber lønsystemer

Det såkaldte »europæiske semester«, hvor EU kommissionen laver »henstillinger» til medlemslandenes politik, er i fuld sving. Onsdag den 29. maj offentliggjorde EU-kommissionen en analyse af den økonomiske udvikling i Europa og indstillinger dens »anbefalinger« til de enkelte lande om den økonomiske politik.

EU's stats- og regeringschefer drøfter henstillingerne på et topmøde den 27.-28. juni. Når indstillingerne er godkendt i juli, indarbejder de enkelte lande dem i deres statsbudget og økonomiske reformplaner for 2013-2014.

Læs Kenneth Haars artikel »Barossos stille revolution« om EU's økonomistyring Modkrafts sektion Politisk Økonomi

Kommision ser to problemer: Konkurrenceevne og arbejdsløshed

»Flyt Europa ud af krisen« kalder kommissionen et papir, som grundlæggende fastholder nedskæringer og sparemedicin med fokus på konkurrenceevne.

EU’s sparepolitik bliver kritiseret af en voksende række af økonomer, senest har den internationale valutafond meldt ud, at sparekursen er gået for vidt. Og selv de danske økonomiske vismænd opfordrede onsdag den 29. maj EU til at løsne grebet.

Alligevel fastholder Kommissionen, at kursen er rigtig, det handler blot om at sætte mere fut på de nødvendige reformer.

– Det er nu på tide at sætte mere gang i de grundlæggende økonomiske reformer, som kan skabe vækst og arbejdspladser, hvilket er, hvad borgerne, især de unge, venter så utålmodigt på. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan håndtere to af de problemer, som denne krise har efterladt os – det store tab af konkurrenceevne i mange af vore medlemsstater og den vedvarende arbejdsløshed med alle de sociale konsekvenser, som det medfører, sagde Kommissionens formand, José Manuel Barroso ved fremlæggelsen.

– De henstillinger, som Kommissionen har udstedt i dag, er et led i vores omfattende strategi, som skal bringe Europa ud af krisen. De er konkrete og realistiske og er tilpasset situationen i hver enkelt medlemsstat, sagde han.

Kommissionen: Finanspolitiske fremskridt

Kommissionen fastholder, at der »igen er ved at komme balance i EU.« De fleste af medlemsstaterne gør fremskridt med finanspolitiske konsolideringer og er i færd med at gennemføre reformer, der skal øge konkurrenceevnen.

Men tempoet og indvirkningen af disse bestræbelser varierer. Nogle af medlemsstaterne bliver nødt til at sætte mere fart i deres reformer eller gennemføre dem mere tilbundsgående, lyder opskriften.

Seks lande får besked på, at de skal holde igen med lønstigninger, og kommissionen fastholder tidligere krav om, at automatiske lønreguleringer skal afskaffes.

Som noget helt exceptionelt er der denne gang en anbefaling til Tyskland om, at højere lønninger kan bidrage til at øge den hjemlige efterspørgsel, en sag som det ser ud til at den tyske fagbevægelse er i gang med selv at løse.

Overenskomstforhandlinger i Tyskland ser ud til at udløse lønstigninger efter næsten et årti med faldende eller stagnerende lønninger.

Kritik af mindstelønninger

Frankrig og fem lande får anbefalinger, der går den anden vej. Da præsident Françoir Hollande kom til magten for et år siden, hævede den franske centrum-venstreregering mindstelønnen.
EU-Kommissionen siger nu, at regeringen må sikre, »at udviklingen i minimumslønnen er forenelig med konkurrenceevne og jobskabelse.« Arbejdsomkostningerne i Frankrig må ned, og det kan ske blandt andet ved at mindske arbejdsgivernes sociale bidrag, lyder anbefalingen.

Slovenien bliver mødt med tilsvarende anbefalinger om at sikre, at lønudviklingen støtter en forbedring af konkurrenceevne og jobskabelse.
Kommissionen gentager en tidligere kritik af Luxemburgs lønsystem, så et system med indeksregulering af lønninger bliver ændret. Samme kritik bliver rettet mod Belgien, der får påtale for et lønsystem med automatisk regulering. Også Italien får besked på at reformere lønsystemet igen med samme omkvæd, lønnen skal stå i »bedre forhold til produktiviteten.«

For første gang får Finland besked på det samme:  Kommissionen hæver pegefingeren overfor parterne på arbejdsmarkedet: Finske lønninger er høje, så parterne må lave aftaler som sikrer, at reallønnen står i forhold til udviklingen i produktiviteten, som det hedder. (brink)

Analyser og henstillinger til enkeltlande kan down loades på EU Kommissionens danske hjemmeside

Artiklen bringes også på hjemmesiden EU-Fagligt Netværk