Annonce

Folkeskolereform
25. januar 2016 - 14:50

Danske Skoleelever: Vi har ikke taget en ja-hat på

Elevorganisationen Danske Skoleelever varetager ikke alle elevers interesser, men er Undervisningsministeriets forlængede arm, mener nye elevinitiativer. »Det er ikke sådan, at vi bare har fået penge og så taget en ja-hat på,« svarer organisationens formand.

To elevinitiativer er indenfor de sidste par måneder opstået i protest mod lange skoledage og den nye folkeskolereform. Elevorganisationen 'Alle Danmarks Folkeskoleelever' mener ikke, at Danske Skoleelever (DSE) er kritiske nok, mens initiativet ’En stor mellemfinger til den nye folkeskolereform’ beskriver DSE som Undervisningsministeriets værktøj.

I udgangspunktet hilser DSE begge initiativer velkomne, men ser stadig helst en fælles elevstemme i stedet for tre, forklarer formand Silke Fogelberg til Modkraft.

Formand for Alle Danmarks Folkeskoleelever Milos Jørgensen har tidligere fortalt Modkraft, at foreningen vil samle de elever, der er utilfredse med lange skoledage, som skolereformen har medført.

Det evner DSE ikke at gøre, mener han.

Læs Modkraft-artiklen »Ny elevorganisation kæmper for kortere skoledage: Vi er talerør for de utilfredse«

Læs Modkraft-artiklen »Elever giver fingeren til skolereformen: Vi vil ikke finde os i hvad som helst«

Men Silke Fogelberg mener bestemt, at DSE er kritiske.

– Det er hammersejt, at elever engagerer sig og vil have noget på dagsordenen, som de ikke synes er godt nok. Men det er ærgerligt, når de for eksempel fokuserer så meget på timetal og knap så meget på baggrunden og indholdet af reformen, når snakken handler om lange skoledage, siger hun.

Mere af det samme

For når nogle folkeskoleelever oplever, at de pludselig har fået meget længere skoledage, hænger det blandt andet sammen med, at kun hver fjerde skole levede op til kravet om 32 timers undervisning, før reformen blev indført, forklarer Silke Fogelberg.

- Hvis man kun har haft 29 eller 30 timer før reformen, er det selvfølgelig hårdt at ryge op på 35 timer i udskolingen. Og når tiltagende, der ellers skulle komme med reformen, ikke er blevet en realitet, men det bare er blevet mere af den samme undervisning, er det hamrende nederen for eleverne. Det er logisk, at eleverne bliver trætte, siger hun med henvisning til de 45 minutters daglig bevægelse og den såkaldte åbne skole, der er en del af reformen.

- De 45 minutters bevægelse skal sørge for, at man ikke sidder stille, og den åbne skole skal for eksempel åbne døren til forenings- og virksomhedslivet. Men meget af det, eleverne havde håbet og ønsket sig, er ikke blevet realiseret på mange skoler i landet. Det er ikke i orden, siger Silke Fogelberg.

Reformen er kommet godt fra start nogle steder

- Men de steder, hvor reformen er kommet godt fra start, oplever eleverne ikke, at de har fået en længere skoledag, men er meget mere motiverede, fordi de for eksempel har bevægelse og laver noget andet end bare at sidde på skolebænken. Det kan være, at de får besøg af sportsfolk i idrætstimerne eller har valgfag, så de selv vælger det, de vil arbejde med. Det er den vision, vi ønsker for alle skoler.

Ifølge Silke Fogelberg har DSE siden august besøgt over 1000 skoler for at tale med elever, og i 2014 besøgte DSE 725 skoler i forbindelse med en informationskampagne om folkeskolereformen.

Informationskampagnen skete blandt andet med midler fra Undervisningsministeriet, som støttede kampagnen med en halv million kroner.

»Ikke bare taget ja-hat på«

Det har fået ’En stor mellemfinger til den nye skolereform’ til at kalde DSE for Undervisningsministeriets værktøj

- Generelt set kan vi ikke se logikken i at skulle gå igennem en forening, der er støttet af dem, der laver reglerne. For så kan vi ikke ændre noget, sagde talspersonen Legolas i et interview med Modkraft tidligere på måneden.

Silke Fogelberg afviser, at DSE ikke kan ændre ved noget, fordi organisationen modtager støtte af Undervisningsministeriet.

- Når ni ud af 10 elever ikke ved noget som helst om reformen, er det vigtigt, at de bliver informeret, siger hun med henvisning til situationen i 2014.

- Derfor søgte vi penge, så vi kunne tale med eleverne og formidle Undervisningsministeriets visioner til elevsprog. Det er ikke sådan, at vi bare har fået penge og så taget en ja-hat på, siger hun.

Til bords i ministeriet

DSE har ikke deltaget i de demonstrationer, som 'En stor mellemfinger til den nye skolereform' har arrangeret. DSE har ikke noget imod demonstrationer, forklarer Silke Fogelberg.

Men hun foretrækker at tage snakken med kommunerne, ministeriet og ikke mindst med eleverne.

- Vi har bedre mulighed for indflydelse, når vi sidder til bords i Undervisningsministeriet og initiativgrupper fremfor at stille os på Rådhuspladsen, siger hun.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce