Annonce

23. februar 2011 - 20:43

Berus jer!


Morgentog. Linie B. Frossen februar.
Vinterkulde. Mennesker lukkede. Løg spirer i deres mørke.
Trætte øjne hænger. Et par børn spræller og spreder sol. De voksne ved for meget.
Børnene kaster lys. Stjernekasterøjne og frække smil.
Verden ville være fattig uden børn og frækhed, til at skide på alle de voksnes konventioner. Bekymringerne.
Har man ikke blå, så mal med rød forfanden! I krise findes løsning!
Børnene tænker ikke med ord som ”krise”eller ”løsning”.
De er bare sprællende i live, midt i det hele, hvor alting foregår samtidigt.
Har denne vinter selv været alt for voksen, stivnet og fattig.
Også i ånden. Svag. Nedsunken panik og underspillet hysteri. Måtte stjæle. Ord fra Baudelaire.
Næsten død af tørst har jeg desperat nedsvælget hver af hans stavelser.
Aaaah! Beruset igen. Beruset uden ophør!
Husk det nu inden skuldrene knuses!

Annonce