Man holder kæft, når Savages lader lidenskaben få frit løb

Lad mig lige slå det fast: Ja, jeg er indimellem paranoid – sikkert efterveer af voksenmobning, måske konsekvens af fri opdragelse!

Men det første, jeg tænker oppe i Vegas bar, er: Hvad laver alle mændene her? Er de her på grund af deres kærester eller musikken?

Det er kvindebandet Savages, der skal spille. Og bare det, at jeg overhovedet bruger begrebet »kvindeband«,  irriterer mig ….

Da jeg selv spillede bas og sang i et band, som var nogenlunde prof, mødte jeg ofte udsagn som: »Åh, jeg hader kvinder i rockbranchen,« eller: »Hvor er det fedt at se en kvinde, der virkelig kan spille seriøst«.

Ok! Det er 20 år siden, men fuck, hvor var det primitivt!

Hvorfor kan vi ikke bare være musikere og personligheder uafhængig af køn?

Musik er bare musik. Sex er sex, og så er den ikke længere!

Men ok. Hvad ved jeg om de mænd? Måske er de her, ligesom jeg, blot for at nyde det fedeste band i årtier?

Index over død skov

A Dead Forest Index er opvarming.

Jeg kan ikke li’ at være ond, og vil gerne være venner med alle, så jeg forsøger at være konstruktiv i min kritik.

Der går altså bare lidt for meget selvhøjtidelighed i de to brødre: trommeslageren Sam og guitaristen/sangeren Adam. 

Ja, vi vil alle gerne have Joy Divison- attitude, og ja, vi vil gerne formidle smerte og sårbarhed! Her mærker jeg bare ikke noget.

Jeg ser to mennesker, der meget alvorligt slår på nogen strenge og kasser og stiller sig i kunstlede positurer.

Jeg prøver at lukke øjnene for at mærke, om jeg bliver bevæget, men nej, der mangler et eller andet, kan ikke forklare hvad, andet end at de to fyre lige må bløde lidt mere, før jeg rigtig bevæges.

Obey – holder min kæft, er til stede!

Så sker det! Savages går i gang, og det første jeg tænker er: »Obey!« – en slavementalitets-tanke jeg ellers ikke i det daglige mærker noget til, men lige nu med forsangeren Jehnny Beths, der er følsom og stærk på samme tid, er det det’, jeg føler.

Jeg holder min kæft, dropper mine Facenook-profilbilledeopdateringer og er tilstede!

»Hvad kan I gi´mig?« råber Jehhny. Vores fulde opmærksomhed – jep!

Fire autentisk sexede, raw power-kvinder! Savages sol stråler! Den døde skov bliver igen levende via de vilde!

Ayse Hassan på bas, trommeslageren Fay Milton og guitaristen Gemma Thompson. Musikere, som alle springer ind i min sjæl og er så fulde af liv, at jeg må overgive mig og lade dem lede mig ind i nærværets saft og kraft for en stund.

Pis være med om det er kvinder eller mænd, der spiller!

Gemma Thomson spiller så smukke og knivskarpe landskaber af støj-, syre- og punk-guitar, at jeg er ved at græde. Fay Milton hakker i trommerne med en urkraft og lidenskab, som jeg sjældent finder mage, og Ayse Hassan står bare der og vugger så sejt og sexet til basgange, der flår mit hjerte til blods.

Med det smukke bagland, danser og glimter Jehnny Beth, som nok lyder både som en Siouxie Sioux og Anisette Koppel samt glimtvis som Karin Dreijer Andersson fra The Knife. Men mest af sig selv. En skøn stemme, som klinger og brager, drager og opererer i det høje.

Jeg forstummer, selvom jeg har lyst til at skrige af glæde over al den musikalitet,  dette nærvær, fuld af passion, sex, vrede og vilje til livet.

Et levende smukt menneske

Vi ellers så kedelige, stive, grå danskere inspireres til vildskab. Der danses og skråles med på  »She Will« og  »Husbands«.

»Husk at nyde livet, før du bliver gammel,« siger Jehnny klogt, og bevæger sig rundt med sin spinkle krop, som en blanding af gazelle og leopard.

Det er fedt at se en kvinde, der tør være sig selv, og ikke bare en kopi af massemediernes version af en kvinde. En kvinde, der udstråler en følsomhed så fuld af power og intensitet. Udstråler sex, fordi hun er et levende smukt menneske, ikke fordi hun gestikulerer på en speciel forventet måde eller lefler med de sædvanlige tricks, vi er så vant til via Lady Gaga og Madonna etc.

En androgyn, med sin kvinde- og mandlighed lige værdsat, det nye menneske måske, til inspiration for os som stadig hænger fast i stereotyper. 

Der danses pogo

»Don’t let the fuckers get you down!« er et andet væsentligt budskab.

En veninde havde efterladt den besked på Jehnnys køleskab. At lige meget, hvor omgivet man er af cunts, så lad dem ikke få dig ned med nakken!

Der danses pogo, Jehnny smiler. Så var der alligevel lidt liv i de sløve københavnere!

Koncerten, som var planlagt til at foregå i Lille Vega, blev rykket til Store Vega, på grund af forventninger om et stort publikum. Men salen var halvt fyldt.

Savages havde fortjent bedre, synes jeg. Svært at forstå at der ikke var propfuldt som sild i tønde.

Her til slut, check lige teksten til »Shut Up«, det er så smukt!  Så sandt!  Mere er der ikke at sige. Fantastisk aften i Vega med Savages!

Savages, Store Vega , torsdag den 6. marts 2014.

Shut Up

The world used to be silent
Now it has too many voices
And the noises are constant distraction
They multiply, intensify
They will divert your attention from what's convenient
And forget to tell you about yourself
We live in an age of many stimulations
If you are focused, you are harder to reach
If you are distracted, you are available
You are distracted, you are available
You want to take part in everything
And everything to be a part of you
Your head is spinning faster at the end of your spine
Until you have no face at all
And yet if the world would shut up, even for a while
Perhaps we will start hearing the distant rhythm of an angry young tune
And recompose ourselves
Perhaps having deconstructed everything
We should be thinking about putting everything back together

Silence yourself!