Annonce
Sass har ret - Vi er ekstreme
Henrik Sass har været ude og sige, at Enhedslisten er ekstrem. Og ja – det er vi måske nok. Hvis det er ekstremt at mene, at der ikke er nogen få, der skal kunne blive sindsygt rige på andres bekostning; at det ikke er i orden at forurene vores allesammens jord; at det ikke er OK at børn, syge og gamle gang på gang skal holde for, når der tales om "ansvarlighed"; at det ikke er rimeligt at folk bliver syge af at gå på arbejde, mens andre bliver syge af ikke at kunne få et job; at vi ikke vil have krige, hvor folk bliver slået ihjel, mens andre tjener på oprustningen.
Hvis det er ekstremt at kæmpe for et samfund, hvor mennesker og miljø kommer før profit og insistere på, at kapitalismen ikke er en naturlov, men et menneskeskabt system, der kan ændres af mennesker - ja, så er vi ekstreme!
Betyder det så, at det er umuligt at lave parlamentariske aftaler med Enhedslisten? Nej, som vi allerede har vist i flere sammenhænge er vi ikke ultimative. Vi kan sagtens deltage i aftaler og forlig, der ikke indfører socialisme her og nu. Men det skal være aftaler, der peger i den rigtige retning – om det så blot er med museskridt.
Desværre går skatteaftalen, fleks- og førtidsreformen alle den forkerte vej. Regeringen insisterer på at fokusere på at øge arbejdsudbuddet i en tid med arbejdsløse, samtidig med at man forringer vilkårene for de, der p.g.a. arbejdsløshed, sygdom eller lignende er uden arbejde.
Når et øget arbejdsudbud ifølge finansministeriets modeller skulle give milliarder i statskassen er det ud fra en teori om at det øgede arbejdsudbud (flere i arbejdsløshedskøen) kan bruges til at presse lønnen yderligere, så virksomhedernes overskud kan blive endnu større – og så må vi jo folde hænderne og bede til, at de vil bruge overskuddet til at oprette flere arbejdspladser og ikke blot til at fortsætte lønfesten på direktørgangene og øge udbetalingerne til aktionærerne.
Men øget arbejdsudbud betyder ikke kun et øget pres på lønnen, hvilket allerede har givet sig udtryk ved at de seneste overenskomster på det private område end ikke sikrer reallønnen. Det giver også et pres på arbejdsmiljøet, både det fysiske og det psykiske, hvor folk stresses og affinder sig med farlige og sundhedsskadelige forhold, med ulykker, langtidssygemeldinger og permanent udstødning fra arbejdsmarkedet tilfølge.
Enhedslisten vil gerne være med til at lave reformer – hvis de vel at mærke går i den rigtige retning. D.v.s. hvis de forbedrer vilkårene for flertallet af befolkningen og hvis de er til gavn for miljøet. Men vi vil ikke være med til at tage fra almindelige lønmodtagere og folk på overførselsindkomster for at løse imaginære problemer – som en påstået fremtidig mangel på arbejdskraft.
Det, der er problemet for reformistiske partier som S og SF i den nuværende krise er at den kapitalistiske krise ikke levner plads til reformismen. Når S og SF sidder med regeringsmagten i en økonomisk krisetid, fører de grundlæggende borgerlig politik, simpelthen fordi der ikke er råderum for selv et nok så usselt reformprojekt, hvis man ikke er parat til at gå til angreb på systemet! Der er en grund til, at reformismen ofte oplever kriser i en økonomisk krisetid – og det er, at reformismen ikke fungerer, ikke leverer et brugbart svar på krisen.
Og her vil Enhedslisten altså ikke blot stikke piben ind og holde lav profil med vores politik og vores alternativ til det kapitalistiske samfund, ud fra en logik om at det i en krisetid handler om at ”stå sammen”, ”være i samme båd”, ”alle skal tage vores del” og hvad der ellers florerer af floskler. Floskler, der gang på gang viser sig at dække over at almindelige lønmodtagere, folk på overførsel m.fl. er dem der ”skal tage vores del” og ”bidrage i disse for vort land så alvolige tider”, mens direktører, banker, aktionærer og andre, der i medgangstider scorede overskuddet med henvisning til, at de stillede med ”risikovillig kapital” går fri.
Vi har bud på løsninger på de problemer, der er – og det er løsninger, der hænger sammen økonomisk. Vi har f.eks. forslag om offentlig produktion, grønne jobs og meget mere. Ligesom de gamle travere om Nordsøolien og reel beskatning af multinationale selskaber kan indbringe milliarder – hvilket de økonomiske vismænd har givet os ret i. Noget af det strider måske nok imod kapitalismens love – men så må de love jo laves om.
Vi er som sagt ikke urimelige eller urealistiske. Vi kræver ikke at ethvert forslag eller reform skal føre direkte til socialisme for at vi kan støtte det. Men retningen skal i det mindste være den rigtige. Hvis jeg skal fra København til Esbjerg kan jeg sagtens følges med nogen, der skal til Høje Taastrup eller Roskilde – men jeg sætter mig altså ikke ind i toget til Malmø.
- Katrine Toft Mikkelsen's blog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Annonce
Annonce
Top debatter
Katrine Toft Mikkelsen
Jeg kæmper for et samfund, hvor der er plads til forskellighed, men med lige muligheder; Et samfund, hvor Kardemommeloven - »man må ikke skade andre eller sætte livet til og for øvrigt må man gøre, hvad man vil« hersker; Og et samfund, hvor det ikke er afgørende, hvad man har eller ikke har mellem benene.
Kort sagt et samfund, hvor det forpligtende fællesskab sikrer, at alle har mulighed for at udnytte deres potentialer og udleve deres drømme.
Jeg er født i 1970, opvokset i Esbjerg og efter et par års ophold i Frankrig tog jeg til København for at læse statskundskab. På mit studium interesserede jeg mig særligt for arbejdsmarkedspolitik, fagforeningsorganisering og ligeløn.
Poltisk var jeg i min studietid aktiv i studenterpolitik gennem Studenterrådet og Danske Studerendes Fællesråd. Jeg har desuden været medlem af Rebel, Enhedslisten og Socialistisk Arbejderparti siden 1994.
I dag er jeg medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse samt af SAP's landsledelse.
Jeg har siddet i Enhedslistens Hovedbestyrelse før - i 90'erne, da vi var parlamentarisk grundlag for Nyrup-regeringen. Derudover var jeg bl.a. koordinator for kampagnen "For et andet Europa" op til EU-topmødet i Amsterdam. Jeg har desuden været opstillet til Folketinget på henholdsvis Vesterbro og i Ringkøbing.Skjern-kredsen.
Arbejdsmæssigt arbejdede jeg som nyuddannet først nogle år i daginstitutionsafdelingen i Høje Taastrup Kommune, hvorefter jeg i 2006 blev ansat som faglig sagsbehandler i BUPL Hovedstaden, hvor jeg særligt beskæftiger mig med pædagogernes arbejdsmiljø.
Jeg er gift, mor til 4 (født 1999, 2004, 2006 og 2008) og bor i Brønshøj.
Annonce
Kommentarer
Hej,
Jeg har ikke nogen kommentar til det du har skrevet her, men jeg er mildest talt forundret over dine udtalelser til Jyllands-Posten dd.
Er du fejlciteret, eller har du i fulde alvor sagt at "folk må eje en tandbørste?". Jeg antager du mente det lidt humoristisk, men det eneste man tænker er Nordkorea med sådanne udmeldinger.
Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved vores program, men jeg undrer mig over en så eklatant taktisk dum udtalelse fra et HB medlem. Og så til en reaktionær avis, hvem man i samme ombæring truer med at lukke.
Så; er du fejlciteret, lokket i en fælde eller er du gengivet korrekt?
//Jonas
Hej Karine Toft Mikkelsen, Jeg kunne også godt tænke mig at vide om du har sagt alt det du er citeret for i JP i dag:
"Jeg tror på en revolution og en samfundsomvæltning. Får Enhedslisten 90 mandater, og kan vi gennemføre det via lovgivning, har vi ikke noget dansk militær eller politi. Der vil heller ikke være nogle, der tjener penge på andre. Den private ejendomsret over produktionsmidlerne er ophævet. Men selvfølgelig må man godt eje en tandbørste. Virksomhederne er offentlige eller under medarbejderkontrol. Det vil også give god mening at lukke børsen, for aktier er et misfoster, man kan tjene penge på. Der er måske en enkelt andelsparekasse tilbage, men som udgangspunkt bør vi nationalisere bankerne," siger Katrine Toft Mikkelsen, der er hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten.
Hun mener, at to af de største forhindringer for revolutionen er det danske militær og medierne, som ifølge hende vil forsøge at tilbagerulle en gennemført revolution.
Derfor forestiller hun sig, at det bliver nødvendigt at lukke udvalgte medier.
Hej Per og Jonas
Jeg forstår egentlig ikke hvad I vil have svar på, for det er rimelig klart hvad Enhedslistens politik er. Jonas kalder udtalelsen 'eklatant dum', hvilket jeg forudser bliver et emne Enhedslisten kommer til at forholde sig realpolitisk og internt til i tiden fremover.
Sarah Viktoria Bruun gør også i dette blogindlæg klart hvad Enhedslistens politik er med kildehenvisning. I Politiken bakker bakker Per Clausen og et andet hovedbestyrelsesmedlem, Jørgen Vad, grundlæggende de samme synspunkterne op i en mere 'spiselig' form.
Så vidt jeg er orienteret, så er det folk med vetoret overfor Finansloven, så det bliver spændende at se om Enhedslisten vil a) Overtale regeringen til politik som alle andre end Ø og SF er direkte imod, b) Tage et valg, få flere mandater/penge, slippe for ansvaret og igen være i opposition, eller c) Folde kortene og blive et 'pragmatisk' parti, der er overgået til 'gængse regnemetoder' og har brudt sine valgløfter ligesom S+SF.
Vi får se. Uanset går man en svær tid i møde.
Suk...
Nu har jeg desværre kun kunne se Berlingske d.d. i netudgaven - og dermed ikke det fire siders opslag der angiveligt skulle handle om Enhedslisten bredt set. Jeg mener Enhedlisten selv bør vælge tid og sted for, hvor og hvornår listen ønsker at diskutere sine langsigtede visioner og mål, herunder principprogrammet.
Outputtet af den generelle "medie-maskine" lige nu er, at i fremtidens samfund vil enkeltpersoner blive strippet for alt, undtagen tandbørsten, og vil kun være istand til at orientere sig via de medier revolutionen tillader. Sidst jeg læste principprogrammet var det ikke lige sådan det stod. Under alle omstændigheder: Berlingske har gjort det igen, og vores egne folk har været nyttige idioter.
Det er rigtig ærgeligt at fokus lige nu bliver flyttet fra vores skatteudspil (milliardær skat m.v.) til klassiske skræmmebilleder af Ø, som voldeligt og udemokratisk. Vi skal være åbne og redelige om vores principprogram, herunder ønsket om revolutionær omvæltning, og jeg er enig i, at det ikke skal nedtones, men fremhæves: men, når tiden er til det!
Lige nu er der en kamp for social sikring i Danmark der skal kæmpes. Den er for vigtig til ikke at tænke bare en lille smule strategisk, rent mediemæssigt. Det handler ikke om, ikke at ville stå ved, men om selv at definere, hvad vi synes den offentlige samtale bør rette sin opmærksomhed mod lige nu, og hvilke samtaler vi derfor selv vil vælge at gå ind i på nuværende tidspunkt.
Det her er (næsten) på højde med Öslem Cekic´s selvmål i Carina-debatten, som jo bekendt blev en motor i fremdriften af den asociale skattereform vi ser vedtaget nu.
Jeg håber hovedbestyrelsen vil lave en grundig evaluering af forløbet og sammen med folketingsgruppen udarbejde en kollektiv strategi for Ø´s offentlige "samtaler".
Med venlige tanker og kammeratlig hilsen til Katrine Toft Mikkelsen
(skribenten er medlem af Enhedslisten, Gribskov lokalafdeling)
Hej Jesper G.
Når jeg spurgte Katrine Toft om hun er citeret korrekt i Jyllands Posten (og Berlingske), er det fordi det ikke giver megen mening at diskutere fejlcitater. Men da Katrine Toft hverken her eller i medierne, har forsøgt at imødegå det hun er citeret for, må jeg gå ud fra det er korrekt.
Min kommentar til citaterne er: At det er noget sekterisk forhistorisk revolutionsromantik - som måske har sin berettigelse på en særudstilling på arbejdermuseet, om revolutionære fantasier og vildskud i det 20. århundrede, forestillinger om proletariatets diktatur og andet vraggods. Men som på ingen måde kan danne afsæt for en fremadrettet seriøs debat om - og strategi for - en progressiv socialistisk politik i det 21. århundrede.
Jeg mener det er helt vitalt at styrke og udvide både ytringsfriheden og demokratiet. Når Karine Toft Mikkelsen forestiller sig: »at det bliver nødvendigt at lukke udvalgte medier.«...samtidig med at man nedlægger politiet m.v - er det både grundlovsstridig og fuldstændig formørket - jeg er lodret uenig. Hvis ikke et flertal i Enhedslisten sætter Kartine Toft Mikkelsen på plads, har partiet helt klart fremtiden bag sig. Det her er meget, meget værre end Özlems Cekic's »Carina-selvmål«. Her er det basale grundholdninger den er hel gal med + en fuldstændig forskruet og primitiv opfattelse af hvordan samfundet ændres (til det bedre!).
Good luck til Katrine og Enhedslisten, tramp endelig din tandbørste-socialisme helt i bund, ud på det ekstreme storhedsvanvids bundløse overdrev. Men lad være med at foregive at det handler om andet end selviscenesættelse gennem et stort kollektivt og forudsigeligt politisk selvmord. Som andre sekter, kan man selvfølgelig vælge den model der hedder, at vi siger noget taktisk og velfriseret udadtil og så diskutere vi internt det brutale og endelige opgør med kapitalismen (afskaffelsen af ytringsfriheden, nedlæggelsen af børsen (pensionskapitalen?), bankerne, politiet, militæret og afskaffelsen af den private ejendomsret - hvilke enten forudsætter en ganske omfattende ekspropriation, eller en afskaffelse af Grundloven evt. igennem et statskup). Det her kan kun gå helt galt, hvis ikke der er nogle der stopper vanvidsforestillingerne - og får genetableret bare en lille smule jordforbindelse og realitetssans. Ellers ender det som - endnu - et spøgelsesskib under rødt bekvæmmelighedsflag, der driver for vinden med kurs mod stjernerne!
Hvis ikke Henrik Sass-Larsen har sendt Katrine Toft en stor buket blomster og en varm tak (for hjælpen), kan det kun skyldes, at han er bange for at blive misforstået. Han bevægede sig ud på meget tynd is, da han anklagede Enhedslisten for at være en flok sekteriske verdensfjerne venstre-ekstremister fra det forrige århundrede.....Katrine Toft, svigtede ham ikke, da det gjaldt(!)
Når det er sagt, mener jeg der parlamentarisk kan gennemføres mange fornuftige beslutninger, bl.a. en folkesparekasse, en tobinskat, øget medbestemmelse over pensionskapitalen, en økologisk og social ansvarlig skattereform, en jordreform osv. - små og store skridt i den rigtige retning. Der ikke forudsætter at verdensrevolutionen er gennemført først.
Hvad skulle en progressiv socialistisk politik i det 21. århundrede byde på, hvis det ikke var via nationalisering af bankerne, børsen og større virksomheder?
Med al forståelse og respekt, så er Katrine Tofts udtalelse om 'lukning af udvalgte medier' og afstandtagen til demokrati helt og aldeles forfejlet, og måske endda tilnærmelsesvist reaktionær.
Men som hun også er inde på i kronikken her, så er tiden altså løbet fra reformismen. Både som politisk kraft og virkemiddel.
Sagen er altså nu i bund og grund, at hvis vi undlader at bekende os til et program med overtagelse af kapitalmagtens instanser, så er der ikke andre muligheder i nedgangstiden end at følge bankernes diktater og accepterer massive angreb på lønvilkår,
Det handler overhovedet ikke om at folk skal strippes for deres penge, overdrage deres hus, bil eller personlige genstande til staten. Afskaffelse af privat ejendomsret handler sådan set altid kun om produktionsmidler.
Og hvorfor bør disse instanser nationaliseres? Kapitalisterne investerer ikke i produktion. De dikterer den politiske kurs fra direktionsgangene. De truer politikere og samfundet med at flytte produktionen ud af landet, hvis ikke der rettes ind efter deres krav og interesser om hårde nedskæringer. De fodres og forgyldes mens de forlanger nedskæringer på flertallets levestandard.
Overproduktion, lønpres, massefyringer, inflation, stigende arbejdspres, urbanisering (implicit udkantssamfundenes forrådnelse), lukning af produktion... Alt imens bestyrelserne og bankdirektører skovler højere indkomster ind. Derfor er et revolutionært program aldeles nødvendigt.
Selve finanskrisen udspringer af en overproduktionskrise, hvis årsager og mekanismer blev forklaret på bedste vis allerede helt tilbage i midten af 1800-tallet af Marx og Engels.
De borgerlige økonomer kunne ikke forudsige krisen, tværtimod talte de i tåger om en 'ny' kapitalisme uden kriser, og evige væksteventyrer.
Disse plager og problemer, bliver ikke afhjulpet af vage, slatne reformkrav (eller forhåbninger) om en folkesparekasse, tobinskat, øget medbestemmelse over pensionskapital, økologisk og social ansvarlig skattereform..
Det dækker simpelthen ikke den massive flodstrøm af gæld, som fosser ud for at dække finanskapitalisters fiktive værdier.
Selve systemet er i sin rod uansvarligt, ubalanceret og, mest af alt, barbarisk og lidelsesfuldt.
Men vi ser først realiteten af det nu, fordi efterkrigsopsvinget er ovre. Det, der tillod velfærdsstaten at opblomstre indenfor rammerne af kapitalismen.
Derudover er selve udlægningen om forhistorisk, parafraseret revolutionsromantik på mange måder et rend af floskler, hvis vi da ser bort fra stalinistismens forvredne perversioner.
'Lovene' for hvordan økonomien dirigeres og dens dynamik udspiller sig, hvordan spændingerne udfolder sig på globalt plan, har ikke ændret sig grundlæggende. Med krisens udbrud i '08 og de pludseligt antændte revolutioner i den Arabiske verden, er de nyliberale, postmoderne illusioner der blev opbygget de sidste 20 år blevet punkteret.
Hvis man tager det Kommunistiske Manifest og analyserer den i forhold til verden i dag, så har den i forbløffende grad forudset mange kerneaspekter. Udviklingen af verdensmarkedet, og at økonomien i stigende grad er kontrolleret af færre og større virksomheder; multinationale giganter.
Et citat fra et Alan Woods-interhør vedr. en aktuel revolution/transformation:
"If you look at the economic figures, the only thing that keeps the Venezuelan economy going is the state sector. The private sector is not doing anything, on the contrary, and the figures are clear. There have been problems, and very serious problems at that, which could be summarized in one word: bureaucracy. Here, clearly, there is a serious problem of bureaucracy, which is a cancer which is eating at the revolution from within and which destroys it from the inside.
(...)
What is happening with private investments? Is there an increase in private investment? I don’t think so. On the contrary, there has been a drop. For the reasons I have already mentioned. The idea of a mixed economy is wrong, because you can end up with the worst of both worlds. You can have the worst of capitalism, where the people who have the money do not invest, and you can have the worst effects of what we saw in the former Soviet Union. What is needed is a nationalisation which puts power in the hands of the workers.
"Many people on the left find it difficult to describe what socialism of the 21st Century is. Would you like to tell us what it is about in general lines?
Do you know what is the most contemporary document there is? Marx and Engels’ Communist Manifesto. This document describes the world in great detail, but not the world of 1848, but today’s world. For instance, globalisation. The process of concentration of capital is a fact."
Til Jesper, Robert, Per: I er hellige i denne sag. Javel røg der en finke af fadet med den tandbørste og så er det dét. I hvert fald intet der kan retfærdiggøre de eder og forbandelser I fyrer af her. I tror åbenbart, ligesom mange fjolser i andre partier, at politik er lig med "det udtalte". At politik er form og intet andet og derfor vil politikken blive styret af hvad den enkelte siger.
Alle der ikke siger noget er åbenbart ligegyldige I jeres forståelse.
Jeg vil ikke afvise at formen har taget politikken og vejret fra Enhedslisten, det var i hvert fald grunden til at jeg selv meldte mig ud af EL i foråret 2011. Min forklaring på, hvorfor EL støttede bombningen af Libyen var netop formen at EL ville stå last og brast med SF og S, for til efteråret 2011 at kunne være med til at vinde valget.
Det er politisk form og det gik da kun et par uger, så trak EL støtten til de militære angreb på Libyen og meget er sket siden. Men når et enkelt medlem af EL's hovedbestyrelse, udtrykker en overdrivelse, for at få fremmet forståelsen, så er der dømt bål og brand og det der er værre fra jeres side.
Er det en intern politisk kamp I har gang I? Er jeres mål at få smidt Katrine Toft Mikkelsen og andre som støtter revolutionære politiske mål, ud af EL? Hvis - så sig dog det i stedet for at lave så stor ståhej for ingenting.
Jeg kan selvfølgelig være ligeglad, men jeg synes I er på herres mark i al jeres hellige forargelse.
Rolig nu...
Naturligvis er politik ikke ren form og kommunikation, men man kan vel forholde sig kritisk til såvel den ene som den anden part.
Og måske dentalhygiejnen og lukningen af borgerlig medier (som så blev trukket tilbage) var en finke, men ikke desto mindre ville det være rart at høre lidt mere om, hvad der egentligt mentes.
Jeg stemte på Katrine, og vil gøre det igen, men vil også gerne høre lidt om hvordan disse udtalelser kom til.
Lige et stort klap på skulderen til Ole Donbæk Jensen for hans optræden i Deadline 22:30 i går aftes.
(Kan ses her: http://www.dr.dk/dr2/deadline2230).
Synes han gør det godt if. at få koblet revolution med øget demokratisering. Tror det er meget væsentligt at få koblet revolutionen med en udvidelse af demokratiet frem for "omstyrtning", "opgør" og andre truende billeder/ord.
Så big up Ole Donbæk Jensen for ikke at gå på kompromis med revolution som mål og en radikal kritik af det etablerede og samtidig formå at skrive det ind i en forståelse, som mange folk er nede med, nemlig mere med-/selvbestemmelse.
Vi kæmper for demokrati, og det kræver radikale forandringer, da det etablerede system på mange måder er dybt udemokratisk!
Hej Kurt,
Tandbørsten var da ikke det værste - det var bare latterligt. Det værste var Kartine Toft's syn på ytringsfrihed og demokrati.
I Grundlovens §77 står der:
Det kan jeg slet ikke få til at passe sammen med hendes udtalelser om, »at det bliver nødvendigt at lukke udvalgte medier.«
Det er altså noget sludder du skriver om »form« - jeg forholder mig faktisk til indholdet. Så kan du påstå, at man ikke skal tage det for pålydende. Hvad skal man så? Er det en gættekonkurrence, en ligning med 100 ubekendte. Så hører enhver indholdsmæssig debat jo op.
Så laver du en bizar negation, at alle der ikke siger noget er ligegyldige - det er din påstand. Hvor har du dog det fra? Er det noget du læser mellem linierne, for du står meget alene med synspunktet - selvom du mener det er mit!
Og så gør du spørgsmålet om luftkrigen i Libyen, til et spørgsmål om »form«, jeg mener det i den grad handler om indhold, om at støtte oprørerne mod en brutal og bindegal diktator - for at spare mange menneskeliv og fremme en demokratisk udvikling.
Jeg mener ikke demokratiet kan sættes på »stand by« efter behov - det kan og skal derimod udvides og udvikles. Men det som Katrine Toft lægger op til, lugter mere end noget andet af et statskup, hvis altså ikke Enhedslisten får 90 mandater (og det sker nok aldrig).
Jeg er ikke medlem af Enhedslisten, så for mig handler det ikke om en intern magtkamp. Igen det handler ikke om en skjult »form« - men om indhold.
"..jeg mener det i den grad handler om indhold, om at støtte oprørerne mod en brutal og bindegal diktator - for at spare mange menneskeliv og fremme en demokratisk udvikling."
Lige det dér, er desværre en forkert og naivt forsimplet indskydelse, byggende på en falsk, forløjet præmis. Invasionen i Libyen handler/handlede ikke om at beskytte de libyske folk mod det diktatoriske styre. Det kan umuligt være tilfældet, når man ser på de forbindelser vestmagterne havde til Ghaddafi og hans regime; de støttede Ghaddafi, Ben Ali og Mubarak, som også blev rost af IMF for de gunstige forhold for vestlige virksomheder, hvad diktaturet opretholdte.
Alt for mange på centrumvenstrefløjen tager den officielle retorik for gode varer og stiller sig med øjenbind ind under imperialismens og de blodige markeders banner.
Meningen med invasionen er at sikre et regimeskifte der kan holde olieaftalerne på plads, samt sikre området som et strategisk nøglepunkt for flygtningestrømme.
Der blev også slagtet folk I Bahrain; hvorfor indgreb dér? Der blev og bliver slagtet folkemasser fra tid til anden i Gasa-striben.
Folk på venstrefløjen burde have lært lektien om de 'humanitære' interventioner efter tidligere indgreb, som det helvedeshul der blev gjort ud af det tidligere Yoguslavien. Der er bare ingen der taler om det.