Annonce

6. juni 2010 - 16:29

Noget med distortion!

Nu er Distortion overstået med blod, sved og tårer(af glæde). Festivalen, der har udviklet sig til Københavns svar på Grøn Koncert, er blevet ramt af krigserklæringer, en spæd kritik og ikke mindst den halve københavnske ungdom (i dag er man ung gode op i 30’erne). 80.000 mennesker kan ikke ta fejl, som reklamer siger om en lang række for B-film.

Men hvad fanden er det der er så fedt og så skid ved den folkefestivalen. Den savnomspundne festdirigent og firmachef for butikken Nus-og-nus/Aps (elle hvordan det nu er: distortion-cheffen), Thomas Et-eller-andet har travl med, at sige ”vi vil bare ha en fest” eller ”hvad er det i er så sure over. Grow up!”. På den anden side af banen står jeg med en billig øl i hånden små-dansene, små sur og er til gratis fest på Blågårdsgade med kunstnerne fra Flex-butikken, DJ’s, situationisterne, de autonome og Connie fra Hvidovre, borgmestrene og alle de andre. Det hele er rodet sammen i en grå mudderpøl (som i farvet) hvor den lidt slidte venstrefløjsanalyse af klasser og interesser lidt er på en hård prøve. I øvrigt stod der et lejet kampvogns-tank-agtigt køretøj på det hjørne hvor et racistisk rocker-drive-by resulterede i et mordforsøg på en familiefar. Tilmed stod en danseglad DF-fan på stilladset. En DF-fan der smilede og dansede løs. ”Vi vil bare ha en fest!”. Der var ikke engang et masseslagsmål som på de rigtige diskoteker. Alt var fryd og gammel og alle kunne være med. – Næsten i hvert fald!
Pengene går i de forkerte lommer, men det gør de jo så tit, de frivillige arbejder 16 timer for en billet til efterfesten (man tænker sit), og ølsalget kører derudaf både i natkiosken og ved festens egne Tuborg-/redbull-bod. Hvad er problemet? Der er ingen dørmænd at hidse sig op over: ”der er sådan lidt anarkistisk stemning”- som det hedder i promotionvideoen”.

Det var også en hvid festival. Hvidheden skar nærmest i øjnene når folk smed tøjet. Men det bliver vel nærmest en slags skjult multikulturel racisme, at kører den helt store differentieringsanalyse af. Hvad hvis rødderne fra pladsen bare ikke gider, eller var der alligevel eller skulle noget andet den dag. Men hvidt var der i hvert fald, men det er der jo også på de danske natklubber og på arbejdspladserne. Heller ikke her er noget ændret, og således heller ikke nogen ekstra ondhed at hidse sig op over. Bare flere af de samme problemer.

Den sorte firkant blev forvandlet til et stort gratis diskotek for en dag. Man kan næste hører alle tænke: ”Det er da også godt for den hårdt prøvede bydel, at de kan få en fest engang i mellem”. Alt det politik og bander og hash og stenkast og brændte biler og gentrificering og huslejestigninger (og tvangsauktioner) og ghetto. Skulle vi nu ikke bare: ”glemme det hele for en aften” som selveste Trentemøller siger i endnu en reklamefilm for Københavns nye Grøn Koncert.

Festen er ikke noget som helst anderledes eller alterna eller undergrund eller fremadrettet. Den er mere af det sammen. De samme problemer med, at identificere de rette konflikter, problemer med at bestemme hvem der tjener pengene, problemer med hvidhed og racisme, problemer med at busserne der ikke kører til tiden (og bliver omdirigeret) fordi der er mennesker på gaden. Problemet er at jeg ikke rigtigt er sur. Ikke mere end jeg plejer. Skal vi ikke bare danse siger en ven. Og så står man tilbage som den sure puritaner, der ikke gider noget.

Skal man anmelde Distortion-folkefesten, hvor alle kan være med, skal dette hurlumhaj anmeldes som en kulturel event (en begivenhed er der dog ikke tale om), er det som at anmelde hele velfærds-Danmark. En god og derfor dårlig præstation. En opløftende og derfor nedslående event. Det er sgu da meget hyggeligt! Hvilket i virkeligheden betyder, føj for helvede!

Annonce