Arbejdskritisk sommerferielæsning

Det er sommerferie. Endelig kan den arbejdende befolkning slappe af fra den stressede hverdag. Og arbejdsløse kan møde deres arbejdende venner i dagtimerne. I sommerferien er det endelig tid til at reflektere over arbejdslivet og gøre status over hvad hele arbejdslivet handler om. Hvorfor ikke sige op? Det er jo kun et job!

I anledningen af sommeren er her en række arbejdskritiske tekster og bøger, man kan dykke ned i hvis man har en fornemmelse af, at den er helt gal med arbejdslivet og arbejdssamfundets stres og jag. Nogle af bøgerne har jeg læst, nogle af dem vil jeg gerne læse i fremtiden. Men alle har de kritikken af arbejde som det centrale.

God sommer og god arbejdskritisk læselyst!

Paul Lafargue, Retten til Dovenskab, 1970

Har man brug for historisk genopdragelse – hvad mange venstrefløjsere har for vane at tæve hinanden med – er Retten til Dovenskab en lille historisk perle. Et svitsende indlæg om arbejdernes korrupte og dumme længsel efter ”retten til arbejde”. Lafargue – der var gift med Karl Marx’ datter – skriver om hvordan fagforeningerne løber kapitalisternes ærinde ved at kæmpe for mere arbejde. Lafargue kræver retten til dovenskab og pamperne på porten. Dette er en historisk kioskbasker indenfor arbejdskritikgenren.

Bertrand Russel, Hyldest til lediggang, 2016

Skal man have en hurtig gang arbejdskritik liggende på sommerhusets toilet, er dette en udmærket bog. Meget hurtigt læst. Ganske simpelt er argumentet, at et fornuftigt samfund burde skrue ned for arbejdstiden. Selvom bogen oprindeligt er fra 1931, er det stadig en væsentlig pointe at få slået fast. Det kan være, at ens onkel kommer forbi lokummet i kolonihaven og kigger lidt i denne pixiebog og får en aha-oplevelse. Den skal han ikke være foruden.

Roland Paulsen, Arbetsamhället, 2010

Marxisterne har længe troet, at teknologien ville overflødiggøre arbejdet. Men det er ikke sket. Vi går fortsat en masse på arbejde. Men hvad laver vi egentlig når vi er på arbejde? Det er gennem Paulsen at jeg er stødt på begrebet tomt arbejde. Det forhold, at ganske mange der går på arbejde faktisk ikke laver noget, mens de er der. Enten fordi de prøver at slippe for det, eller også slet og ret fordi der ikke er noget at lave på deres arbejde. Ifølge Paulsen er kapitalismen slet ikke så effektiv og rationel som vi går rundt og tror. For eksempel viste en undersøgelse af luftfartsverket, og andre dele af statens styrelser, at mange ikke lavede noget på deres kontorpladser. De var mest bare på nettet. Der findes masser af kontorarbejde overalt i verden, som egentligt er overflødigt. Men arbejde er en institution, der er svær at nedbryde. Og hvad skal folk ellers lave?

Den usynlige komite, Den kommende opstand, 2011

Er man helt færdig med venstrefløjen, og allerede i gang med, at skaber revolutioner og nye livsformer uden lønarbejde, politiske partier og fagforeninger, er dette det rigtige valg. Her erklæres arbejdet ikke engang krig. Arbejdet er allerede forbi. Tilbage er kun ruinerne af et arbejdsmarked, der engang var. Det handler om at møde hinanden og gå i gang med at leve sammen. Uden om det politiske. En post-venstrefløjs-grundbog. Den er let læselig med et farverigt og poetisk sprog, der forfører én mod nye verdener hinsides arbejdet. Personligt en af mine favoritter, selvom den godt kan forekomme lidt svulstig sine steder.

Kathi Weeks, The problem with work – Feminism, marxism, anti-work politics and postwork imaginaries, 2012

Titlen på bogen lyver ikke. Bogen er et forsøg på, at angribe den herskende arbejdsideologi og arbejdsetik. Bogen tager afsæt i en feministisk marxistisk arbejdskritik med udgangspunkt i diskussionen omkring reproduktivt arbejde. Bogen stiller sig en svær opgave i den sidste del, ved at ville formulerer en ikke-utopisk utopi hinsides arbejdets verden. En svær men modig opgave.

Antologi, After Work – farväl till arbetslinjen, 2013

Som med alt anden selvkritik om venstrefløjen er svenskerne også flere kilometer foran danskerne hvad angår arbejdskritikken. Derfor har der da også allerede i nogle år været en svenske antologi på gaden som på forskellig vis diskuterer arbejdskritik, arbejdstid, borgerløn, autonome pengesystemer og livet uden arbejde. Det virker til at være en must read for arbejdskritikere, der vil orientere sig i de aktuelle diskussioner om kritikken af arbejdet i det kapitalistiske samfund.

Roswitha Scholz i Antipyrine #2, Kønsfraspaltningsteori og Adornos kritiske teori, 2015

Roswitha Scholz er en del af gruppen KRISIS (senere EXIT) som er marxister i Tyskland, der i mange år har arbejdet på en tilbundsgående analyse af kapitalismens produktionsmåde. Herunder arbejdet som historisk kategori. I denne tekst præsentere Scholz en avanceret historisk analyse af forholdet mellem patriarkat og kapitalismens arbejdskategori. Der findes ingen god arbejdskritik, uden den samtidig er en kritik af patriarkatet. Opdelingen mellem det feminine og det maskuline, det private og det offentlige, er en integreret del af arbejdet som en af kapitalismens centrale fremmedgørende kategorier. Teksten er kort og kompakt. Man kan læse den koncentreret mens man ligger på stranden, eller daser i kolonihaven.

Mario Tronti, Operai e capitale, 1966

Mario Tronti er født i 1931 og var en af de store italienske marxister fra 60erne og frem. Her ligger han eftersigende de centrale sten til den så populære autonome marxisme, den såkaldte operaismo-bevægelse, der senere blev til den autonome marxisme. Jeg har ikke selv læst bogen, da den ikke findes i fuld længde på engelsk. Tyskkyndige har vist adgang til en oversættelse. Et af de centrale strategiske begreber i denne marxisme er the refusal of work. Ideen er, at lønarbejdsrelationen ikke står til at vinde. Den er en kapitalrelation som vi må ødelægge. Arbejderklassen skal ophæve sig selv som klasse. Med andre ord: Arbejdernes eneste magt er at sige nej til lønarbejdet og dets kapitalistiske socialisering. Får nogen kæmpet sig igennem vil jeg meget gerne have et fyldigt referat, der eventuelt kunne udkomme i bogform. Der mangler afgjort en fordanskning af denne måde at tænke arbejdskritik.

Franco ”Bifo” Berardi, Soul at Work, 2009

Synes man stadig at Bifo er hot, også selvom han er blevet keynote speaker på kunst-biennaler over hele verden, og i sine seneste bøger er blevet lidt artsy-farti, er Soul at work en god bog. Her præsenteres ideen om cognitariatet, den del af arbejderklassen der fremmedgøres af hjernens arbejde. Kapitalen udbytter vores hjerne og vrider sproget ud af os og sælger det for penge. Er man til diskussioner om hvordan kompositionen blandt arbejderklassen ser ud i dag, er Bifo en oplagt diskussionspartner. Soul at work virker til at være mindre æstetisk interesseret end hans senere After the Future og hans bog om Poetry and Finance. Men det skal jeg ikke gøre mig klog på.

KRISIS, Manifesto against labor, 1999

Et ætsende angreb på kapitalismens fundamentale grundsten arbejdet. KRISIS/EXIT er/var en tysk gruppe af intellektuelle, der fremskrev en fundamental kritik af kapitalismen. En såkaldt esoterisk marxisme, der analysere kapitalismen indefra, og uden nødvendigvis at fæstne lid til et politisk subjekt. Arbejderklassen er ikke til at stole på, men kapitalismens sammenbrud er stadig uundgåeligt. Barbariet ligger forude, hvis ikke alle de centrale kapitalistiske kategorier afvises. I dette manifest er det lønarbejdet, der får med grovfilen. Har du ikke nået at melde dig til dit akademiske sommerkursus i marxologi, er Robert Kurz, Roswitha Scholz og de andre marxologer fra EXIT!-gruppen hver at gå i gang med. Men jeg synes det er svært stof. Der er dømt lange nætter i sommerhuset under parasollen og myggelysets skær.

Bibliotekets note: Se på Tidslinjen 2. februar 1970 om Bertrand Russell og på Tidslinjen 15. januar 1842 om Paul Lafargue og hans bog »Retten til dovenskab«.