8. februar 2012 - 23:40

Ikke mere om øremærket barsel til mænd

Regerinsgrundlaget, Kvinderådets Nytårskur, overenskomstforhandlinger og en måned til 8. marts sætter igen igen ligestilling og feminisme på dagsordenen - desværre mest en dagsorden om, at det må undersøges nærmere. Det sker ikke noget.

Kvotediskussionen flytter sig ikke rigtig - tænk at blive valgt, fordi man er kvinde - uha! Det har aldrig generet mænd at blive valgt, fordi de var mænd.

Sexkøbsdiskussionen flytter sig lidt, så vidt jeg kan vurdere. Når Informations knægte må trække handicapkortet for at forsvare at købe sex, så er de på drengerøven. Regeringen vil undersøge spørgsmålet nærmere - nej, kom nu i gang!

Ligelønsdiskussionen flytter sig ikke. Vi kan alle analyserne om det kønsopdelte arbejdsmarked, om barns første sygedag, om hvem der er på deltid, om hvem der ikke gider at være ledere, om hvem der tager al barslen o. s.v. Det har vi jo vidst i årevis, men sker der noget?

Især det med barslen er interessant. Hovedforklaringen er altid den med, at manden tjener mest, og dertil er bare at sige, at det ikke passer. Hvis man kigger på par, hvor forældrene tjener det samme eller moderen mest, så er det stadig moderen, der tager barslen. Men selv om det med den manglende ligeløn passede, så kunne det jo være, at delt barsel lige præcis kunne gøre noget ved ligelønnen. At argumentet tager fejl af årsag og virkning, at ligelønnen ville rykke nærmere, hvis alle forældre tog lige meget barsel.

Og hvad er det vi siger med ”øremærket til mænd”? Vi siger for det første, at den normale barsel er til kvinder og så en øremærket slat til mænd, og vi siger for det andet, at der er en mand.

Et forslag om delt barsel skal være kønsneutralt, det skal ikke blandet sig i, hvordan forældrene deler barslen – bare de deler den, at perspektivet ikke skal været den ene forælder over for den anden. Udgangspunktet skal være barnet. Delt barsel handler om, at barnet tidligt i sit liv får et tæt og forpligtet samvær med begge sine forældre, at det oplever, at begge forældre – uanset køn - kan være primærpersoner og lige gode til både det sure og det sjove, lige gode til at få en hverdag til at hænge sammen og stå med det fulde ansvar.

Det er en gave at være så tæt på et lille barn, at kunne læse dets humør, at kende dets rytme og vaner, at se det udvikle sig fra dag til dag, og den gave får man lige ned i turbanen ved at være primærpersonen i en periode.

Det vil i en årrække fremover sikkert stadig være moderen, der tager den første og største del af barslen, men hvis det skal ændres, og vi skal have mere ligestilling - og ligeløn - så skal et forslag ikke tage udgangspunkt i, at mor stadig er den bedste, men i hvad der er bedst for barnet – det bliver på lang sigt også bedst for barnets voksne. Delt barsel burde være et mandekrav, et fagbevægelseskrav og et arbejdsgiverkrav, så bliver alle køn lige god og ustabil arbejdskraft!! Så forslaget skal lyde: barnet har ret til 1 års barsel, dog højst 8 måneder med den ene af forældrene.

Sker der snart noget?

Kommentarer

Kvotediskussionen, hvad er det for en? Er det den om vi snart skal indføre kvoter for at få en mere ligelig kønsfordeling inden for kloakarbejde, militær og en lang række håndværksfag som beviseligt er de farligste? Eller er det kravet om bestyrelsesposter i private virksomheder? Ok. At den sag er gået lidt i stå er fuldt fortjent al den stund, at det ikke er sværere at afsløre det pivfalske i dette meget selektive ideal for "ligestilling".

Det er nu regeringen der har trukket handicap kortet.

Hvad med at begynde at være lidt ærlig og foreslå at forbyde prostitution når det nu moralsk og etisk er dig så meget imod.

Alle de her forslag med at forbyde personale at formidle kontakt til prostituerede og forbyde sexkøb (vist nok kun når købene udføres af mænd) er jo bare en skin manøvre og konsekvensen for den prostituerede bliver reelt den samme.

Lad os få en ærlig diskussion om det der er dit virkelige mål.

OK , først vil jeg lige sige at det tog 3-4 læsninger af det overstående blog indlæg, for at finde ud af hvad der havde sendt bloggerens retfærdighedsans op i det røde felt. Det ser ud til at artiklens pivotale punkt er at det er en gave at værer tæt på et barn nå det vokser op - og derfor skal vi have ligestilling i samfundet. Fordi både mænd og kvinder er med til at skabe nyt liv.

Personligt kunne jeg ikke værer mere uenig, ikke i det tekniske, men på et funktionelt plan er det et sløret tilbud rødstrumperne vil give befolkningen. med den ene hånd siger vi at ligestilling er den hellige gral for *samfundets - glæde* og med anden siger vi at mænd skal blive mere som kvinder & at kvinder skal blive mere som mænd.

Mænd kan tage til en prostitureret og Kvinder kan gå ind i en sædbank - Hvad er forskellen ?

Teknisk set , ikke særlig meget . Funktionelt er det tale om en kold front imellem kønnene der på grund af den uendelig strøm af visuelle og forfattede løgne fra begge køn, der hver for sig bestræber sig på at opnå sit eget ideal billede, hvor modparten spiller en komplimentær rolle.

Nu hvor man vil stille krav til mænd om barsel, burde man stille sig selv et meget vigtigt spørgsmål; Hvordan gik det sidst man stillede et krav til en mand ?

Og Hvorfor ?

Vist ikke før du bliver udnævnt til Diktator af Danmark.

Det er jo det irriterende ved demokrati. Der er en masse mennesker der tillader sig at have en holdning der er anderledes end ens egen. Og selv om det naturligvis er helt åbentlyst at de tager fejl, mens man selv har ret, så kan man ikke rigtig gennemføre lovgivning, regler og ensretning, uden som minimum at have et folketingsflertal, og allerhelst en klar majoritet af befolkningen, bag sig.

Ja, det er op ad bakke at mene en masse om hvad andre mennesker skal gøre med deres liv. Men klø på, det skal nok lykkes at få de ting du nævner igennem før eller siden, hvorefter verden bliver et bedre sted at være. Som minimum på papiret. Og det er godt nok.

God dag! Mvh Magnus

Gunna er en af mine helte. Hun er et klart bevis på, at selvom der ikke er kvoter for kvinder i kommunalpolitik, så kan en kvinde godt komme til tops, hvis hun vil. Jeg kan også godt lide Gunna, fordi hun er god til at opdrage på os andre i overensstemmelse med sine socialistiske og feministiske overbevisning. Vi har så godt af at få at vide, når der ikke er overensstemmelse mellem holdning og adfærd. Gunna er ingen tøsedreng.

Men jeg synes der må være grænser for hvor mange love og regler, vi skal have indført.

Personligt vil jeg ikke vælges til noget blot fordi jeg er kvinde. Det er ok, at folk stemmer på kvinder, fordi de synes at (flere) kvinder skal ind, men jeg synes det er forkert, at der er kønskvotering til valg til Enhedslistens hovedbestyrelse. Det betyder jo reelt, at en mand har ringere mulighed for at blive valgt end en kvinde. Det plejer man at kalde diskrimination. De første år var det som et tidsbegrænset forsøg, men derefter blev det sgu til en normal paragraf i vedtægterne, så nu er der permanent ulige vilkår for valg til HB.

Principielt synes jeg det drejer sig om at have så få love og regler som muligt. Det er bedst, hvis det er den daglige omgang i civilsamfundet, der formidler normer, moral og værdier. Det er ikke altid let at tage affære, det indrømmer jeg, men ligesom vi skal blande os, hvis naboen slår sine børn, bør vi også protestere når vores medmennesker dominerer, driller og diskriminerer i dagligdagen i stedet for at ringe til politiet eller kigge den anden vej.

Det gælder også i forhold til sexkøbere. Jeg mener vejen væk fra udnyttelsen af kvinder i sexindustrien er, at styrke kvinderne, ikke at stigmatisere dem. Og det er ikke fordi jeg ikke kan indleve mig i prostitutionens ydmygelse. Jeg bryder mig end ikke om at få (fod)massage eller at få ordnet håret, når jeg skal betale en fremmed serviceperson. Der er faktisk en lang række jobs og situationer i arbejdslivet, som har karakter af prostitution. Dem skal vi fjerne ved at styrke lønarbejderne med demokrati, medejerskab, uddannelse og måske borgerløn.

Med hensyn til manglende ligeløn, så skyldes den største del jo det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor pasning, omsorg og pleje (kvindefag) har lav værdi, muligvis fordi enhver ”idiot kan klare det” eller fordi det ikke kan eksporteres. SFI (det nationale forskningscenter for velfærd) har analyseret lønforskellene ved flere lejligheder. Den seneste undersøgelse, jeg har set, dækker perioden 1997-2006. http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4... Her fremgår det, at 70-80 % af lønforskellen kan forklares af det kønsopdelte arbejdsmarked, uddannelsesniveau, og arbejdsfunktion, samt af individuelle faktorer som om man er enlig eller samboende, har børn, om man har deltidsarbejde og ofte har orlov. Det kan vi ikke gøre noget ved så længe arbejdsmarkedet bestyres af arbejdsgivernes profitmotiv og en fagbevægelse, som består af flere konkurrerende fagforbund, hvor ligeløn ikke hører under fællesnævneren. De sidste 20-30 % af lønforskellen, tror jeg, politikerne kan gøre noget ved straks. Det er den del, der skyldes en ond cirkel: Kvinden er oftest den lavest lønnede i et par og er oftere ansat på en arbejdsplads med andre forstående kvinder. Derfor tager hun de fleste ”barns første sygedag” og lyver sig selv syg eller køber sig fri på 2. og 3. dagen, hvor barnet stadig er sygt. Dermed bliver kvinden en mere ustabil og dyr arbejdskraft end manden. Derfor bør der efter min mening lovgives om fuld lønrefusion under barsel og under fravær pga. syge børn og det bør fagbevægelsen bakke op om, selvom man helst vil ”knække nøderne selv”.

Tilbage er den med barsel: Hvis det vitterligt er barnets tarv, der skal begrunde en mere ligelig arbejdsdeling mellem kønnene, så tror jeg spædbarnet vil have bedre af at være hjemme hos mor alle 12 måneder, end at blive sendt i vuggestue, hvis far ikke kan eller vil tage sine 4 måneder. Så i stedet for at staten skal være formynder i arbejdsdelingen i de små hjem, synes jeg hellere vi skal skamrose de friske fyre, der selv vælger barselsorlov. Forandring nedefra er generelt at foretrække.

...er det helt uhørt at hævde at biologien stiller mænd og kvinder forskelligt - især i forhold til det nyfødte og spæde barn? det er helt klart min helt personlige erfaring at forholdet mellem mor og barn i den bedste af alle verdener er tæt og umådeligt værdifuldt - særligt i barnets første år, og vil man barnets tarv (og det vil vi vel?) var det så ikke en ide at arbejde for en længere barselsorlov med fuld lønkompensation (og fuld løn i hele barselsperioden) til arbejdsgiver fra en landsdækkende barselsfond betalt af en særlig erhvervsskat? samtidigt kunne man lade det stå forældrene frit for at fordele barslen imellem sig.

iøvrigt helt enig med margit i årsagerne til den ulige løn - kvindejobs betales ringere - og det skulle man(d) se at få rettet op på....og kom så i gang med ret til frihed med løn ved barns sygdom - alle dage!...måske er det egentlig et overflødigt indlæg - jeg kunne jo bare ha skrevet "enig med margit" ...

Kære Gunnar...

Dejligt, med en kønsdebat og dejligt at se, du tør og bliver ved med at stå ved vigtigheden af, kvindekampen. For selvom i kæmpede en brag kamp i 70erne, så er det en yderst relevant debat også i dag.

Tak til Kvindebevægelsen, til Rødstrømperne, til Dannerhuset og alle der gik på gaden og råbte at kvindekamp er Klassekamp. Tak til de strikkende mænd, tak til de mange kvinder der valgte at søge ind på universitetet og som var med til, at synliggøre køn på mange måder er en konstruktion/kultur der kan brydes eller ændres ved. Hvis man ser bort fra de biologiske faktorer.

Det undrer mig utrolig meget, at folk stejler så massivt omkring kønskvoteringen, fordi man er bange for at blive valgt på baggrund af sit køn????? Undskyld, men er det ikke lige det der sker i dag????

Desuden er det direkte forkert, at det i Enhedslistens Hovedbestyrelse fører til, mænd har ringere muligheder, end kvinder, for at blive valgt ind - At der er tale om diskrimination. Det der reelt sker, er jo at kvinder og mænd har de samme muligheder - At det ikke kun er mænd der bliver valgt ind på baggrund af sit køn... Der er altså tale om lige muligheder for kvinder og mænd - Altså ligestilling.... Og ja, vores samfund er radikalt anderledes skruet sammen i dag, derfor opfattes det måske så unaturligt, at det kan opfattes som diskrimination. Men det siger da noget om hvor skævt det i virkeligheden hænger sammen.

Kønskvotering, er et redskab der er med til at bryde den eksisterende konstruktion. Norge har bla. rigtig gode resultater med dette, hvor det i årevis har kørt på nationalt plan. Dvs. Der ansættes stort set lige mange kvinder som mænd på en arbejdsplads, i bestyrelser osv... Måske er det en af grundene til, at det faktisk er velsanset for mænd at læse til sygeplejeske - Det regnes ikke for at være et kvindefag....... Kunne være spændende, at undersøge nemere!

Desuden undrer det mig, at prostitutions debatten overhovedet er en debat på venstrefløjen... At sælge sit køn burde være forbudt - Ikke dermed sagt, at det ville holde op med at eksistere, og at man bare skulle sætte ind med politi. Nej, der skulle være tale om en national indsats, hvor man hjalp de kvinder der havde brug for hjælp, ikke kriminaliseret dem, men kunden og bagmændene.

"For hver lykkelige luder - er ti ulykkelige"

Kære kvinde, vær ikke så bange for at blive valgt på baggrund af dit køn - Det bliver du allerede!

@mette - prostitution er ikke "at sælge sit køn", men at sælge en tjenesteydelse - problemet med prostitution er tvangselementet (fattige mennesker eller misbrugere det tvinges af kriminelle eller økonomisk armod til at bedrive et erhverv de ikke ønsker at bedrive) - for vi er vel enige om at frivillig sex mellem myndige er helt i orden uanset hvilke motiver disse måtte have for at interagere seksuelt?

kønskvotering er diskrimination med mindre man som udgangspunkt har godtgjort at kvinder ikke vælges fordi de er kvinder - det mener jeg ikke er tilfældet i HB - hvis der ikke vælges lige mange af hvert køn betyder det ikke at dem der vælges færrest af diskrimineres pga deres køn - at hævde det er udtryk for reduktionisme i et omfang der umuliggør al videre fornuftig samtale om dette emne. hvad angår kvinder der vælges på baggrund af køn kan man jo ikke lade være med at kigge på enhedslistens folketingsgruppe som - med al ære og respekt for de valgte - ligner fremmødet til en casting-sceance i et lummert italiensk quiz show - det er sgu da påfaldende - den eneste der falder lidt udenfor er nikolaj willumsen.

»... enhedslistens folketingsgruppe ..... ligner fremmødet til en casting-sceance i et lummert italiensk quiz show«.

Kan vi få den uddybet,tak?

Jeg tror Danny mener, at der mangler kvinder med Gunnas robusthed og alder i folketingsgruppen. Sådan nogle skrappe damer, som Silvio Berlusconi (ejer af de fleste italienske TV-kanaler) helst undgår.

Ældre erfarne mænd over 55 år og unge smukke kvinder under 30 år er derimod godt repræsenteret.

Jamen, jeg så da også gerne, at der også var blevet valgt kvinder ind i aldersgruppen over både 30 og 50 år, absolut. Men jeg har meget svært ved at se, hvordan kravet om en lige kønsfordeling blandt listens spidskandidater har forhindret det - eller for den sags skyld har forhindret flere yngre mænd i at blive fordelagtigt opstillet og valgt.

Formuleringen »unge smukke kvinder under 30 år« har jeg det i særklasse svært med. Jeg synes i dén grad, at især Pernille Skipper og Stine Brix har været en gevinst for partiet (og selvfølgelig Johanne S-N, men det er jo en gammel historie) - ligesom jeg i øvrigt synes at en »erfaren mand« som fx Christian Juhl er det.

Hvad jeg ikke forstår er, at det faktum at blot 33% af listens folketingsmedlemmer er kvinder, oven i købet som følge af kvotering, kan udlægges som et udtryk for diskrimination - af mænd!

Det er desværre symptomatisk for debatter om kønslig ligestillig, selv i et venstrefløjs forum som Modkraft, at de straks kommer til at handle om, hvorvidt der overhovedet er grund til at gøre noget som helst i den anledning - og at alle de gamle konservative argumenter om biologiske forskelle og barnets tarv trækkes af stalden, så fokus belejligt flyttes væk fra selve spørgsmålet om ligestilling.

I fht. argumentet om »barnets tarv« er det jo noget absurd sludder, at påstå, at min datter og alle andre pigebørn skulle have en objektiv interesse i at vokse op i et samfund, hvor mænd og kvinder ikke er ligestillede, som forældre, arbejdere, og deltagere i demokratiet.

Det ærgrer mig i øvrigt, at muligheden for (en i særklasse lang) delbar barselsorlov for forældre her i landet så ofte fremstilles som en sur pligt, der hindrer karrieremuligheder og mindsker pensionsopsparinger - og som noget stålsatte feminister nu vil trække ned over hovedet på fædre mod deres vilje, når »alle« nu ved, at børn skal ammes til de kan gå - mindst! At gøre barselsorlov til en individuel rettighed er et udtryk for reel ligestilling - af fædrene vel at mærke. Og nylige undersøgelser viser da også, at det netop er dem, der er mest positivt stemt over for indførslen af øremærket barsel. Præcis derfor er jeg også mere optimistisk end Gunna. Lad bare kravet om barselsrettigheder få lov til vokse sig stærkere blandt (vordende) fædre lidt endnu, så bliver lovgivningen forhåbentlig mere progressiv i den sidste ende.

Og til Danny:

Der eksisterer næppe nogen særskilte analyser af, hvorfor enhedslistemedlemmer prioriterer mænd over kvinder i forbindelse med urafstemninger om folketingskandidater, MEN det er så tydeligt godtgjort i et veritabelt hav af videnskabelige danske og udenlandske studier, at kvinder fravælges - eller rettere undervurderes - fordi de er kvinder, eller måske i virkelighed snarere, at mænd overvurderes, fordi de er mænd.

Jeg var en ung mand i 70-erne og husker, at det var god tone at behandle kvinder som en truet dyreart.

Tiden er gået og tingene har nået et andet - og bedre - leje. Min datter skal ikke stille sig bagerst i køen og har rigtig gode muligheder for at realisere sig selv.

Hvad der derimod ikke har ændret sig, er forsøgene på at ændre naturen.

Bare kort til Caroline: Jeg har ikke udtalt mig om de enkelte folketingsmedlemmers evner eller succes. Alene deres køn og alder. Fordeling på køn og alder er ikke en tilfældighed, men resultat af en intern politisk proces med bl.a. talentudvalg og kandidatudvalg. Derfor virker det lidt besynderligt.

Mht køn og alder i Enhedslistens foketingsgruppe: mon ikke det er et generationsskifte-fænomen snarere end et "bossen-kan-lide-at-omgive-sig-med-unge-smukke-kvinder" fænomen. Der er en generation af "partistiftere", mange med en fortid i de gamle partier på venstrefløjen, der i kraft af mangeårigt lederskab, erfaring, og deraf følgende opbakning, stadig spiller en væsentlig rolle i Enhedslisten. De fleste af dem er mænd, fordi sådan var det i de generationer af venstrefløjen.

Det er svært at undgå, og det er måske endda også en god ide, at en relativ stor gruppe af pladserne går til disse erfarne kræfter, når kandidatlisternen skal udfyldes. Først når erfaring og kontinuitet er sikret, er det muligt at prioritere alder og køn blandt de resterende pladser. Kandidater, der både unge er og kvinder, flytter jo så gennemsnittet begge veje, og har en tendens til at blive foretrukket.

Jo ældre partiet bliver, jo mere jævn vil aldersspredningen blive. Jo mere indflydelse nutidens sociale bevægelser får i Enhedslisten, jo bredere et udvalg af "erfarne" kræfter vil der være at trække på. Og jo større folketingsgruppen bliver, des færre tvingende hensyn vil der være på den enkelte plads, der skal fyldes. Det giver jo så tre klare udfordringer, hvis køns- og alderskovoterne skal gå op i en højere enhed: Enhedslisten skal overleve, flere bevægeler skal se Enhedslisten som et parlamentarisk omdrejningspunkt, og Enhedslisten skal samle flere stemmer.

@caroline jeg vil bare gerne takke dig for at bevise min pointe samt bekræfte en anden gammel fordom om betonfeministers manglende humoristiske sans. vedrørende køskvoteringen i enhedslistens hovedbestyrelse tager jeg også dit indlæg som en tilståelse - der er ingen dokumentation for at der eksisterede kønsdiskrimination når posterne i hb skulle besættes før kønskvoteringens indførsel ergo må kønskvotering være diskrimination af mænd.

vedrørende bloggens egentlige indhold venter jeg fortsat på kvalificeret modspil til margits udemærkede indlæg.

Jeg blev enormt skuffet sidste år på 8, marts, hvor tre prominente kvinder fra S, SF og EL havde fået kronikpladsen i Politiken. Der var en masse generelt om manglende ligestilling, ja vel - men det konkrete forslag var. at der burde indføres kønskvoter i selskabsbestyrelserne i aktieselskaber, som er børsnoteret. Det fik mig itl at tænke på parolen "Ingen klassekamp uden kvindekamp", der var bare ikke noget om klassekampen. En mandlig partikammerat mindede mig diskret om Bertol Brecht citatet "pæne støvler sparker ligesom grimme .... derfor vil vi ingen herrer, vi vil ingen".

Jeg vil (igen) foreslå fagbevægelsen og de røde partier, at gøre noget for ligelønnen, dér hvor de faktisk har ret stor magt, nemlig på det offentlige arbejdsmarked. Den offentlige sektor beskæftiger vel rundt regnet halvdelen af den kvindelige arbejdsstyrke, Det er i høj grad lavtlønnede sosu-assistenter, pædagoger, sygeplejersker, osv. Arbejdsgiverparten er KL’s bestyrelse, hvis politiske flertal blev rødt efter sidste kommunevalg. Derudover har finansministeren også en del at skulle have sagt i overenskomsforhandlingerne og han er jo blevet socialdemokrat siden sidste folketingsvalg. Ergo er det i virkeligheden politikere fra S, SF og EL, som er arbejdsgiverparten i forhandlingern. Hvis disse politikere faktisk mener hvad de siger 8. marts og året rundt ved festlige lejligheder, så er det jo en let sag, at skabe større lighed i aflønningen mellem mænd og kvinder.

Min kvote på denne blog er vist ved at være opbrugt, men jeg kan ikke lade være med at reklamere for kroniken i Politiken i dag, som handler om ligestilling. Hans Bonde peger bl.a. på, at med kvotestrategien bliver vi skubbet ind i skabeloner for henholdsvis mænd og kvinder. Skabeloner er der i forvejen, men de bliver styrket og cementeret, fordi vi forventes at stå for nogle værdier og repræsentere et køn, uanset om vi indeholder disse livskvaliteter og livserfaringer eller ej.

Da årsmødet i Enhedslisten vedtog at indføre kønskvotering til valg af HB-medlemmer spurgte jeg Forretningsudvalget om jeg måtte stille op på mande-listen. FU sagde nej, selvom det jo blot kunne have ført til en kvinde mere i HB end de vedtægtsbestemte 40 %, hvis jeg var blevet valgt. Jeg tænker de frygtede, at flere ville gøre som mig og stille op på mandelisten; det ville ødelægge ideen med de faste kasser og billedet af det undertrykte køn.

Jeg har oplevet langt større overrepræsentationer af køn end der herskede i HB inden kønskvoten blev indført: Kvindedominans som pædagogmedhjælper, i forældreorganisationer og i fair trade branchen. Mandedominansen som matematik- og økonomistuderende. Jeg var ene kvinde på stud.polit.-øveholdet i Kbh. Senere flyttede jeg til Aarhus, hvor der var ”munke-hold” på oecon-studiet, så kvinderne kunne være flere sammen, men jeg havnede faktisk på et munkehold for at få mit skema til at passe. For tiden er jeg ene kvinde i den faste kerne i politisk-økonomisk udvalg i Enhedslisten. Jeg har ikke følt noget ubehag overhovedet - kun når jeg bliver bedt om at ”optræde”, fordi jeg ikke ved om de andre synes jeg er god eller de bare foreslår mig fordi jeg er kvinde.

Økonomi-professor Nina Smith citeres i kroniken for at sige at klare forskningsresultater viser, ”at diskrimination og old boys-netværk kun kan forklare nogle få procent af forskellen på mænd og kvinders karrierer. Til gengæld kan børn, barselsorlovs- og omsorgsordninger forklare en meget stor del”.

Og for at citere Hans Bonde selv: ”Kunne det så ikke også være, at kvinders lavere andel på ledelsesposter, blandt komponister og på andre områder også ofte skyldes prioriteringer, lyst, interesser og i det hele taget divergerende forestillinger om det gode liv, der måske tager afstand fra en ”nørdet” opslugthed af en beskæftigelse?”.

Jeg tror ikke at mændene i hovedbestyrelsen mener noget andet end kvinderne. Hvis de gjorde, havde vi selvfølgelig et problem og så er kvoter på sin plads. Jeg har heller ikke bemærket at mænd siger noget anderledes end kvinderne på årsmødet, alligevel fører dirigenterne to talerlister, så vi kvinder kan komme tidligere og oftere på talerlisten end vores mandlige partikammerater.

Jeg synes, det er lidt ærgeligt, at debatter som denne har det med at blive kuppet af få. Der er på et eller andet tidspunkt i løbet af de sidste 20 år gået rigtig meget bevidsthed tabt i forhold til hele kampen mod uligestilling og uværdig behandling af kivnder. Et af de steder, hvor meget er tabt, er i bevidstheden om magtstrukturers kompleksitet og de medfølgende praksisformer, som skulle afsløre og ændre magstrukturerne. Når debatten her i tråden for eksempel domineres af få, er det tegn på ulige magtforhold.

Jeg kan huske i de gode gamle dage i midthalvfemserne, hvor jeg tog nogle få kurser på, hvad der dengang hed "Kvindestudier" på Københavns Universitet. Vores undervisere havde en praksis med lade alle skrive i 10 minutter om et spørgsmål og derefter deltage på skift i debatten. Alle skulle sige noget - også alle dem, der ikke mente, at de havde noget at sige. Det var faktisk en regel vi blev påført, fremfor blot at lade universitetets verden holde sin velkendte cementerede struktur for dialog. Bemærk det sidste: alle dem, der ikke mente, at de havde noget at sige. Altså dem, som qua alle de uskrevne regler - normer, moral og værdier - havde integreret eksklusionen fra social indflydelse og demokrati i deres selvbilleder. Jeg har ikke noget at sige - derfor holder jeg selv min mund. Det var det eneste sted på universitetet, hvor jeg oplevede, at man aktivt gjorde op med magthierarkiet blandt de studerende og de stivnede roller som "Den stille pige" og "Den stille dreng". Det var en kæmpe befrielse og meget spændende. Samtidig kastede det et noget uskønt reflekterende lys på den øvrige undervisning på universitetet og på ens eget selvbillede i den kontekst. Hold ferie, hvor var dominansformerne dog pludseligt meget tydelige efter det kursus.

Nu ved jeg godt, at man i en netdebat ikke kan gøre det samme, men det er alligevel påfaldende, at den person her som tordner mest imod skrevne regler, er den samme person som dominerer mest i debatten her:

"Principielt synes jeg det drejer sig om at have så få love og regler som muligt. Det er bedst, hvis det er den daglige omgang i civilsamfundet, der formidler normer, moral og værdier."

De regler, som kvindebevægelsen traditionelt har gjort op med, er ikke blot den negative retspositivismens, som historisk har priviligeret mænd, men også netop normer, moral og værdier, som gør det upassende for kvinder eksempelvis at lade manden passe barnet derhjemme for selv at tage til møder. Og som gør få personer til magthavere, imens resten vasker gulvet og pænt holder kæft. De har jo ikke noget at sige... og er nået dertil i deres integration af magtstrukturen, at de heller ikke selv mener, at der kan komme noget fornuftigt ud af deres egne munde, når de store drenge (og i nogle tilfælde piger) lytter og taler. Sådan er det også i mange sammenhænge, som overfladisk betragtet fremstilles som progressive.

Welcome to the mod kraft

Hold da op - vi kommer vidt omkring. Det var mit livs første blogindlæg, og jeg kan af kommentarerne se, at der var alt for meget. Jeg ville såmænd(!) blot påpege, at vi med sproget begrænser os - selv i gode sagers tjeneste - f. eks. ved at kalde det at dele barselsorloven for ”øremærket barsel til mænd”. Og straks bryder kønskampen ud. Og udbruddet kaster så meget aske op i luften, så folk hverken kan læse hvad jeg eller hinanden skriver, men diskuterer hvad de nok tror, at hinanden mener. Skal man bare vende sig til det, eller skal man komme med meget simple indlæg, som alle er enige om?

Jeg må desværre give Vibeke ret i, at der de sidste årtier er sket et gevaldigt backlash ikke bare for kvindebevægelsen, men for selve forståelsen af, at - og hvordan - køn og magt spiller ind på hinanden i en række forskellige sammenhænge. Ikke mindst på venstrefløjen. Det vidner denne debat desværre til fulde om, når hovedparten af kommentarerne til Gunna Starchs indlæg ikke handler om, hvordan vi kan sætte skub i kampen for ligestilling mellem kønnene - men om hvorfor ligestilling helt grundlæggende ikke er værd at beskæftige sig med.

Argumenterne er, som jeg allerede har påpeget hentet fra den “gode” gamle konservative rodekasse, hvor kvinders generelt underordnede samfundsmæssige position begrundes med biologi, "natur", barnets tarv - og kvinders grundlæggende “anderledeshed”: de er slet ikke interesserede i at få del i magten, men vil hellere barsle og yde omsorg. Som om barsel og omsorg på nogen konsistent vis skulle stå i modsætning til ønsket om at have indflydelse og bestemme på arbejdspladsen, i partiforeningen eller i samfundet mere generelt. Må jeg minde om, at selv når de kvinder, der får børn (det er jo trods alt langt fra alle!) tager den fulde barsel, drejer det sig i alt kun om ét år pr. barn ud af forventelig mere end 80 leveår.

Og sådan kan man så blive enige om, at den ulige magtfordeling i samfundet skam er helt naturlig (og derfor retfærdig), mens kampen for at ændre på uligheden, derimod er diskriminerende og derfor uretfærdig.

Jeg er helt enig i at kampen for ligeløn er blevet provokerende stærkt underprioriteret af venstrefløjen, fagbevægelsen og toneangivende feminister og ligestillingsforkæmpere de seneste mange år. Det er grotesk, at ansvarsfuldt, hårdt psykisk og fysisk opslidende arbejde i den offentlige sektor (“kvinde”-/omsorgsarbejde) værdisættes så lavt - og at arbejdsvilkårene i mange tilfælde er så ringe. Men jeg er helt uenig i at kampen for ligeløn, som Margit synes at antyde, på nogen måde står i modsætning til kampen for, at mænds omtrentlige monopol i bestyrelser og på tunge erhvervsposter (dér hvor den økonomiske magt befinder sig) brydes - eller for at kvinders monopol på barsel brydes.

Jeg mener, at kampene hører uløseligt sammen. Ikke fordi jeg gør mig nogen illusioner om, at kvinder vil være mere humane eller for den sags skyld søstersolidariske på bestyrelsesposter, eller at fædre grundlæggende vil agere helt anderledes og “maskulint” over for det lille barn. Men fordi det i mine øjne er nødvendigt, at vi bliver i stand til helt “naturligt ” at associere kvinder med magt - og mænd med omsorg, hvis de strukturelle uligheder og skævvridninger mellem kønnene skal brydes, som fx når det drejer sig om ligeløn. Så længe naturen og biologien konsekvent tages i ed i forhold til kvinders underordnede position i samfundet – og mænds underordnede position som forældre og omsorgsgivere, forbliver det legitimt at forskelsbehandle mennesker med direkte – eller som oftest indirekte – henvisning til deres køn. Det bliver med andre ord naturligt, at kvinder aflønnes dårligere (deres primære interesse er slet ikke arbejdet) og at mænd forhindres i retten til fuldt forældreskab i forbindelse med barsel – og ikke mindst samlivsophør (mænd er og bliver jo sekundære omsorgspersoner).

Om præcis kvoter er den bedste vej frem, er en diskussion for sig selv – men den kræver, at man i det mindste anerkender behovet for grundlæggende forandring.

@Gunna Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal forstå din modstand mod udtrykket “øremærket barsel til mænd”. Som det er nu, er en væsentlig del af barselsorloven jo faktisk øremærket til kvinder - det får jo tilsyneladende ingen op af stolene.