Annonce

12. november 2010 - 1:53

Hva’ så Trine Mach? Er udmeldelsen på vej?

En læser skrev således i går på din blog:

”Kære Trine

Tak for dit indlæg. Jeg har været medlem af SF siden engang i 1980’erne, så det er med en vis vemod, at jeg nu melder mig ud. Men som du skriver: enough is enough.

Villy S”

Hvis SF’s kritiske bagland nogensinde skal følge ord op med handling så er det nu. På den mest brutale facon har Villy Søvndal og andre af hans kumpaner endnu engang banket sine kritiske medlemmer på plads. Hvis ikke udmeldelsesblanketten snart bliver sendt, mister også SF’s kritiske bagland sin troværdighed. Det gælder naturligvis ikke kun Trine Pertou Mach, men også Kamal Qureshi, öslem Cekic og de ca. 60 % af baglandet, der nu har udtalt kritik.

Kritikken forstummer hvis den bliver ved tomme ord!

Forløsning

Villy Søvndal siger nu endelig selv det mange har vist længe. Han vil hellere ha’ magten end mennesker fra mellemøsten til Danmark. Så hvis du vil repræsenteres i regeringen og ikke vil ha folk fra ikke-vestlige lande til Danmark skal du stemme SF. Det er der heldigvis nogen, der har sagt fra overfor, men hvor mange?

SF er definitivt ikke længere en del af det mange kalder venstrefløjen. SF har meldt sig ud af den brede venstrefløj og samtidig meldt sig ind i klubben af nationalkonservative og dem der forsvarer de privilegerede.

SF er jo et folkeparti

SF støtter sig op ad almindelige mennesker. Almindelige mennesker kan ikke lide fremmede, så det kan SF heller ikke, for SF mener det almindelige mennesker mener. SF er jo et folkeparti. SF trækker på populistiske og autoritære politiske strategier som vi kender dem fra Leninismen. Det klæder ikke det gamle venstrefløjsparti, der ellers udsprang af et opgør med den autoritære venstrefløj. Det er stygt at se på fra sidelinjen!

Hvis man som politisk strategi vælger klart, at favorisere veluddannede og på andre måder privilegeret middelklasse, til fordel for folk med dårligere muligheder, for herved at komme til magten, er man ikke en del af venstrefløjen.

Hvis du synes Enhedslisten er for venstreorienteret så stem socialdemokratisk. Dem ved man hvor man har. SF’s politiske strategi er utilregnelig og magtliderlig.

Annonce