Annonce

4. maj 2013 - 9:22

1. maj i andedammen set fra Bruxelles

De seneste dage har der været store diskussioner om vandpistol-attentater og klammerier – og også lidt om at den socialdemokratiske statsminister blevet buhet ud af smilets by, Århus. Når man som jeg sidder i Bruxelles, er det ganske umuligt at udrede detaljerede hændelsesforløb. Så det vil jeg holde mig fra. Til gengæld er det måske lidt lettere at have øje for proportionerne.

 

Det vigtigste først

 

Det vigtigste er uden tvivl den massive modvilje, der er mod socialdemokraternes løftebrud, mod deres arbejderfjendske politik. At socialdemokraterne har kapituleret og fører de borgerliges linje igennem er noget, der skaber en massiv modvilje, en følelse af at være forrådt og løjet overfor – og det er ikke kun i Danmark, at situationen er sådan.

 

Baggrunden for den socialdemokratiske krise og kollaps er den økonomiske krise; en krise, der er global, men som i særdeleshed hærger i EU-området.

Og den politik, der føres i EU-området forværrer og forlænger krisen – og placerer byrden og lidelsen hos dem, der har mindst, hos unge, hos arbejdere.

 

Og det er på den baggrund man skal forstå at Helle Thorning blev buhet ud af smilets by den 1. maj 2013. Og lad mig lige indskyde en bemærkning om Århus: Århus har gennem de sidste 100 år først og fremmest været en socialdemokratisk by; en by hvor den politiske spillebane VAR socialdemokratiet.

 

Så når en socialdemokratisk formand og statsminister bliver spillet ud af den bane af titusinder af fremmødte århusianere, så er det en begivenhed, der meget vel kan gå over i historien og blive et sindbillede på socialdemokratiets kollaps og tab af magt.

 

Staff meeting i parlamentet

 

De fleste uger har vi noget, der hedder staff meeting i den gruppe som Folkebevægelsen mod EU sidder i. På de møder er der et fast punkt, der handler om nyheder fra hjemlandene.

 

Jeg kan hilse og sige, at der tilsyneladende ingen nedre grænse er for, hvor dybt socialdemokraterne kan synke. Hverken i meningsmålinger, tab af magt i fagbevægelse og slet ikke når det kommer til at forråde deres base, deres bagland, gennem borgerlig nedskæringspolitik, på de her breddegrader kaldet 'austerity'.

 

Uge efter uge kan jeg høre hvordan det ene socialdemokrati efter det andet, synker dybere og dybere ned. Når jeg skal fortælle om 1. maj i Danmark – og indgrebet i lock outen – så føjer det endnu en brik til et billede af socialdemokratierne som 'has-beens', som en politisk kraft, der har kastet deres historiske mission og berettigelse overbord.

 

Sådan er det jo. I hvert fald indtil videre.

 

Vandpistol-attentater og klammerier

 

Folk skal lade være med sprøjte vand på andre – medmindre alle parter altså er enige om en frisk vandkamp. At vandpistol-attentatet også var noget af selvmål og opførsel, der er en båtnak værdig, er så en anden sag.

 

Klammerierne i Fælledparken – for jeg har ikke hørt, der skulle være sket noget i Århus eller andre steder – er en noget mere alvorlig sag. Jeg synes jo folk skulle gå til politiet. Det ville også gøre alle mulige og umulige anklager mod personer og organisationer en anelse mere troværdige.

 

Og har nogen været oppe at toppes på en måde, så begge/alle parter er lige gode om det, så var det nok en ide, at tage en kop kaffe eller øl og få redt trådene ud og klinket skårene.

 

For det kan ganske enkelt ikke passe, at vi skal oppe at toppes på den måde, eller at nogen skal have en rigtig skidt oplevelse – og slet ikke en 1. maj.

 

Jeg kan desuden konstatere, at der er nogen, der håndterede situationen fornuftigt – også bagefter – og at andre prøver at slå politisk plat på begivenhederne. Det synes jeg bare man skal skrive sig bag øret.

 

For vi har hverken brug for voldelige brushoveder eller løgnere og plattenslagere i arbejderbevægelsen.

 

De udfordringer vi står overfor – og det er ikke kun i Danmark – kræver meget af os. Så husk nu, at passe på hinanden derude. For set fra Bruxelles ser det ud til at blive en lang og hård kamp. Bare ikke længere en kamp, hvor socialdemokraterne fører arbejderbevægelsen an.

 

Annonce