I dag er det 75 år siden Krystalnatten fandt sted. Selve Krystalnatten, nazismens fremvækst, holocaust, er der skrevet lange bøger og mange artikler om – og jeg har da også selv læst min del. Og det kan anbefales at studere fjenden. Men i dag vil jeg ikke bruge til et historieforedrag om lige det.
For hvad var Krystalnatten? Det er der mange svar på. Det var et eksempel på, hvad nazister er i stand til at gøre, hvis de får magt som de har agt – og nok stiller der nazister op til byrådet, men jeg har tiltro til mine medmennesker i den her by. De bliver ikke valgt ind. Men Krystalnatten var også et eksempel på hvad racisme i bredere forstand kan føre til.
Når jeg kan stå her i dag, så er det fordi mine franske og hugguenotiske forfædre fandt sikkerhed i København for lidt over 300 år siden. De havde været forfulgt i deres hjemland på grund af deres religion og tusinder af deres trosfæller blev slået ihjel. Det er langt væk i tid, men det har gjort, at jeg instinktivt ved, at det er det rigtige at gøre, når vi åbner vores dør for folk, der er forfulgt.
Og desværre lever vi i en verden, hvor folk til stadighed bliver forfulgt. Men vi lever også i et land, der gennem årene HAR åbnet døren – og ind af den dør er kommet mennesker, der er nogle af de bedste venner og kammerater jeg har.
Desværre lever vi også i en by, der gennem årene har været plaget af racistisk og nazistisk vold. Og derfor var der åbenbart nogen fra England, der for cirka halvandet år siden, troede at Aarhus ville være et godt sted for dem at demonstrere. Dem jeg tænker på er English Defence League, der er en forsamling voldelige racister.
Heldigvis, viste vi dem, at Aarhus er for mangfoldighed. Og vi viste det, så eftertrykkeligt og i så stort antal, at det gav genlyd langt udover landets grænser. Det er det Århus, som jeg kender og som jeg elsker. Det er de Århusianere, der har vist, at har vi modet, har vi omsorgen for hinanden og tør vi stå sammen, så kan vi ikke stoppes – så kan vi forjage de mørke kræfterog skabe plads og rum til mangfoldighed, omsorg og solidaritet.
Og derfor står de højreekstreme i dag i denne by, også særdeles svækket. Det kan vi takke hinanden for.
Men hvilke udfordringer står overfor i dag? Nazisterne og de højreekstreme er ikke væk. Og den situation kræver, at vi til stadighed, er årvågne og parate til at stå sammen mod dem og sige fra.
Men de udfordringer som jeg mener, vi bør gøre noget mere ved, handler om noget andet end nazister. Det handler om noget, der ikke alene er en trussel; det handler om nogle barske og ubarmhjertige realiteter.
For det er desværre sådan, at som årene er gået og ikke mindst Dansk Folkeparti har fået vind i sejlene, så er det blevet sværere og sværere, at komme ind i Danmark for mennesker, der er forfulgt. Og ikke alene er det blevet svært at komme til Danmark; det er også svært, at få lov til at leve her. Jeg går ud fra, at i har hørt om Kenneth Iversen, der har været nødt til at drage i eksil i Tyskland. Den familie, er blevet tvunget ud af landet på grund af en lovgivning, der ikke levner plads til omsorgen og kærligheden.
En lovgivning, der trodser en hver form for sund fornuft.
Da Enhedslisten for nyligt stillede forslag om at ændre loven, så familier som Iversen-familien ikke blev nødt til at drage i eksil, var der desværre ikke opbakning fra regeringspartierne og justitsministeren.
Men det skal ikke slå os ud. Da vi viste English Defence League, hvor skabet skulle stå, så var det ikke et Aarhus for Mangfoldighed, der var dukket op ud af det blå. Det var på baggrund af flere års anti-racistisk arbejde og de erfaringer, og det fællesskab vi havde opbygget gennem det arbejde. Og hvorfor siger jeg så det? Jeg siger det, fordi, det viser, at slutter vi os sammen; arbejder vi hårdt og vedholdende, så kan vi ændre tingenes tilstand.
Og det jeg vil have jer til – det jeg vil have jer til at gøre sammen med mig; det er at vi skal give hinanden håndslag på, at vi ikke vil acceptere en så menneskefjendsk lov, som vi har i Danmark. Vi skal slutte os sammen; vi skal presse regeringen; vi skal have ændret den lov, så familier som Kenneths, kan få lov til at lade kærligheden blomstre i Danmark.
Jeg håber i er med mig – for sammen kan vi ændre verden; måske bliver det med små skridt noget af vejen. Men har vi modet og viljen, så kan vi få Kenneth hjem og vi kan få ændret den lov. For nok har fremmedfrygten, haft medvind i mange i år; nok har de negative følelser fået lov til vokse og sprede sig.
Men den frygt; den lukkethed; den kan aldrig hamle op med den omsorg, den kærlighed og den solidaritet, som jeg ved at vi er i stand til at mobilisere. Jeg håber i vil være med til, at skabe et Danmark, hvor kærligheden og omsorgen har bedre vilkår – for jeg er fast besluttet på, at føre den kamp til sejr, så frygten må vige for kærligheden.
Jeg håber i vil være med mig i den kamp, for sammen kan vi ikke stoppes.
Fortsat god og kærlig kamp