Mumia Abu-Jamal blev for knap 20 år siden dømt til døden for mordet på en politibetjent, men i 1999 underskrev en anden mand en erklæring, hvori han tilstod mordet på betjenten. Det er denne opsigtsvækkende tilståelse, der nu er blevet afvist. Ifølge de statslige retsregler i Pennsylvania kan en appelsag kun gennemføres på baggrund af nyt bevismateriale, der er opdaget højst 60 dage inden anmodningen om en genoptagelse. Og da dette ikke lykkedes for Abu-Jamal og hans advokater, har det ingen juridisk betydning, at en anden har tilstået det mord, som Abu-Jamal er dødsdømt for. ”Den tiltalte er...