Colombias berygtede hemmelige politi DAS er på sporet af medlemmer af den danske forening Oprør, der i sidste måned sendte en Irma-pose med penge til FARC-guerillaen. Øjensynligt hjælper det danske Justitsministerium de colombianske kolleger i deres jagt. En af foreningen Oprørs talspersoner, Christine Lundgaard, fortæller til Modkraft , at hun gentagne gange er blevet kontaktet af colombianske journalister, der har spurgt om hendes virkelige navn er Michaela Mauss. – Jeg forstod ingenting til at begynde med. Det lød som om, de spurgte, om jeg er Mickey Mouse, siger Christine Lundgaard...