Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

16. november 2005 - 15:58
»Jeg meddeler hermed Flygtningenævnet at jeg starter min sultestrejke på ubestemt tid fra i dag, 14. november 2005.« Således indleder den 48-årige iranske flygtning Alae Ghaedi sit åbne brev til Flygtningenævnet. Alae Ghaedi skulle i slutningen af september have været tvangsudvist til det iranske regime, han flygtede fra for flere år siden, men massive protester forhindrede udvisningen. Alae Ghaedi var dengang i sultestrejke, men afbrød den efter 26 dage, fordi myndighederne lovede at vurdere en eventuel genoptagelse af hans sag. Det skete den 14. oktober, men siden er intet sket, skriver...
16. november 2005 - 15:01
Kommunalvalget blev en succes for Enhedslisten, der med en markant fremgang er repræsenteret i 14 kommuner. I 13 af disse er partiet gået frem. På Frederiksberg blev Enhedslisten større end både Venstre og Dansk Folkeparti. Kun i Århus forblev repræsentationen på et enkelt mandat, mens Enhedslisten i Gladsaxe fik et suverænt valg og gik frem med to mandater, så partiet nu er tredjestørste parti i kommunen. Til gengæld røg partiet helt ud af Maribo. I yderligere tre kommuner blev medlemmer af Enhedslisten valgt ind på lokale lister. – Vi kan konstatere, at vi er gået frem siden sidste...
15. november 2005 - 17:06
I marts og april måned kom den østfynske by Langeskov i landets aviser. En gruppe somaliske flygtninge krævede beskyttelse, fordi de ikke turde færdes i den østfynske by længere. Det skete efter fire unge danske mænd, bevæbnede med køller, smadrede ruderne hos en somalisk familie i Langeskov. Ugen før blev fem somaliske drenge på vej hjem fra en ungdomsskole overfaldet af 20 danske unge. De to grove racistiske overfald var kulminationen på lang tids chikane og vold mod somaliske borgere. Fire unge mænd mødte op i retten, anklaget for de mange overfold. De anklagede er 15, 18, 19 og 22 år...
15. november 2005 - 15:28
Når vælgerne i Region Syddanmark i dag går til stemmeboksene, kan de ligesom i resten af landet stemme på en række mere eller mindre seriøse partier. Således også Fremskridtspartiet, der på landsplan næsten er udryddet, men lokalt har nogle få holdepunkter. Og som det eneste sted i landet, har den borgerlige fløj i regionen inviteret Fremskridtspartiet med i et valgteknisk samarbejde, hvor partiets højreekstreme stemmer kan komme Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti til gode. Udelukkende teknik Det var de Konservatives Regionsformand Kurt Bjørndal, der tog initiativ til valgforbundet...
15. november 2005 - 12:43
– Koranen er jo nærmest religiøs nazisme. Det er islam, jeg peger på og ikke den enkelte muslim, siger Alex Ahrendtsen til Dagbladet Politiken. – Sammenligningen med nazismen er hård – den er endda meget hård, men det er da min opgave som politiker at fortælle, hvad islam står for. Og som troende kristen er det da min fremmeste opgave. Alex Ahrendtsens bramfri udtalelser om islam kan få afgørende betydning for, hvem der vinder borgmesterposten i Odense. De Radikale, der er tungen på vægtskålen mellem en borgerlig blok bestående af Venstre, konservative og Dansk Folkeparti og en »rød blok« med...
15. november 2005 - 12:30
Tal fra Politiets Efterretningtjeneste PET viser, at 2005 har budt på en kraftig stigning i racismen i Århus sammenlignet med sidste år. Ifølge PET står de nazistiske grupperinger Dansk Front og White Pride bag en tredjedel af de indberetning, der handler om racisme, skriver Århus Stifttidende. Seneste grove eksempel stammer fra starten af september, hvor fire danske mænd omringede en ung somalier, satte en kniv for hans strube og sagde, at de ville slå ham ihjel. Episoden er blot en blandt mange, og kriminalkommissær Bjarne Laursen oplyser til Stiften, at den bliver indberettet til PET som...
15. november 2005 - 12:21
Af rapporten fremgår det blandt andet, at det er blevet lettere og lettere, at udvise asylansøgere fra Danmark i de seneste år. Det skyldes dels, at politiet har fået øgede muligheder for at presse asylansøgerne til at samarbejde om deres udvisning, samt at regeringen og EU har lavet stadigt flere aftaler med såkaldt flygtningeproducerende lande om deres samarbejde med at identificere og modtage mennesker, der er flygtet til Europa. Disse aftaler omhandler blandt andet klausuler i bistandsaftaler. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti foretog i april 2003 en række stramninger af...
14. november 2005 - 15:46
Demonstrationen foregik foran trappen til Christiansborg, men den var politiet ikke lige med på. Ifølge Ekstra Bladet krævede en betjent, at de parlamentariske demonstranter rykkede ud på Slotspladsen og det udviklede sig angiveligt til et skænderi mellem ordensmagten og Enhedslistens Frank Aaen. Ifølge Ekstra Bladet vandt Frank Aaen ordstriden, idet betjenten endte med at udstede en demonstrationstilladelse på stedet. USA krænker menneskerettigheder Ø-medlemmerne gennemførte deres protest sammen med den hollandske senator Tiny Cox med det formål at sætte fokus på, at USA, der er NATO-...
14. november 2005 - 14:24
Omkring 20 medlemmer af Dansk Zionistforbund forsøgte torsdag den 10. november at sabotere en happening i København vendt mod den israelske »sikkerhedsmur«, der bygges mellem Israel og de besatte områder. Den symbolske aktion gik ud på, at såvel kendte som ukendte danskere kunne sætte »blodige« håndaftryk på en symbolsk mur. Men de organiserede zionister havde organiseret en modaktion. I en indkaldelse rundsendt via e-mail hed det blandt andet: »Til orientering kan vi fortælle at en gruppe fredselskende mennesker på samme sted og i samme tidsrum vil uddele grøn maling, således at alle, der i...
14. november 2005 - 12:16
Emil Cronjäger, der stiller op til kommunal valget for Enhedslisten, blev fredag tævet af to unge mænd på gaden foran Enhedslistens lokale i byen. En af voldmændene var en »skinhead-type«, og mens de gentagne gange slog Emil Cronjäger i ansigtet kaldte de ham »røde svin« og krævede nøglerne til lokalet udleveret. Cronjäger havde ikke nøglen, og efterfølgende forsvandt de to højreekstremister. Emil Cronjäger (foto) slap med knubs og skrammer, og overfaldet er nu meldt til politiet. – Det er utroligt, at man ikke kan have sine politiske holdninger i fred. Det var klart politisk motiveret, det...

Sider

Annonce