Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

19. februar 2006 - 18:36
Lørdag den 18. februar stod en gruppe på 30 højreekstremister omgivet af politi og modedemonstranter på Store Torv i Århus. Arrangøren, Karsten Holt Larsen, kunne ikke trænge igennem de høje tilråb fra moddemonstranterne, da han skulle holde tale. Dermed er det tredje højreekstrem forsøg på at mobilisere folkelig opbakning i kølvandet på sagen om karikaturerne af profeten Mohammed, slået fejl. Weekenden før var scenariet næsten det samme, da Michael Ellegaard fra den højreekstreme liste Frit Danmark forsøgte sig med en demonstration i Odense. Her var omkring 25 personer mødt op, heriblandt...
16. februar 2006 - 0:37
Danmarks omdømme på den internationale scene – ikke mindst i den islamiske verden – er krakeleret som følge af Jyllands-Postens omstridte Muhammed-karikaturer. Men også Europas strammeste udlændingepolitik og en generelt fremmedfjendtlighed i såvel debat som lovgivning har været med til at stemple Danmark som intolerant, anti-muslimsk og fremmedfjendtligt. Men der er et andet Danmark, og i takt med de internationale fordømmelser af Danmark, fra ambassadebrændinger til mild diplomatisk kritik, er en række folkelige initiativer skudt op over hele landet. Alle har de til formål at vise...
14. februar 2006 - 14:53
En enig domsmandsret ved København Byret idømte mandag den 13. februar Kaj Vilhelmsen 14 dages betinget fængsel for racistiske udtalelser. Kaj Vilhelmsen blev bl.a. dømt for at have sagt: »Der er kun to mulige måder at reagere på, hvis man skal forhindre denne bombeterror: Enten at fordrive alle fremmede muhamedanere fra Vesteuropa, så de ikke kan komme til at lægge bomber, eller at udrydde de fanatiske muhamedanere, dvs. at slå en betydelig del af de muhamedanske indvandrere ihjel.« Har fået to advarsler Udtalelserne fik i august Radio og tv-nævnet til at fratage lokalradioen Radio Holger...
13. februar 2006 - 15:42
Der var mere politi end protest, da ekstremister satte hinanden stævne i Odense for at bakke op om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Blandt deltagerne var den fundamentalistiske prædikant Moses Hansen. – Jeg skal bede jer om at trække lidt tættere på, lød det fra megafonen. Og det var nødvendigt, da omkring 25 personer mødte op på Flakhaven i Odense søndag for at demonstrere for Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer søndag den 12. februar. Det var de to kuriøse lokallister fra henholdsvis Odense og Aalborg, Frit Danmark og Stop Islamiseringen af Danmark, der stod bag demonstrationen. Fyns...
13. februar 2006 - 13:53
Hizb-ut-Tahrirs konference for Sharia-lovgivning og kalifat-stat i Nørrebrohallen blev søndag mødt af moddemonstrater fra Enhedslisten, der prædikede tolerance og plads til alle. Kristne og muslimer samledes samme dag til fælles bøn og fakkeloptog for fred og forsoning på Nørrebro. Læs mere på hjemmesiden for lokalavisen PåGaden.
11. februar 2006 - 16:29
Antiracistisk Netværk i Odense (ARNO) havde fredag indkaldt til manifestation under overskriften »Ja til dialog og gensidig respekt – Nej til fjendebilleder og syndebukke«. Ifølge lokale medier mødte under 100 mennesker op til manifestationen, der var arrangeret i anledning af den aktuelle konflikt om Jyllands-Postens provokerende Muhammed-karikaturer. Blandt talerne var Asmaa Abdol-Hamid fra Enhedslisten. Ifølge Fyens Stifstidende langede hun ud efter »Jyllands-Postens redaktører, den borgerlige regeringen og samfundets syn på muslimerne«. Ifølge Lene Junker fra ARNO var arrangementet...
10. februar 2006 - 17:14
Nærpolitstationen på Nørrebrogade 88 har tidligere været udsat for systematisk rudeknusning. Aktivister har over for lokalavisen PåGaden begrundet dette med chikane og overvågning af det venstreradikale miljø på Nørrebro. I pressemeddelelsen fra aktivisterne bag den sidste aktion henvises der nu til politiets brug af peberspray og tilbageholdelsen af adskillige demonstranter i bidende kulde ved demonstrationerne i Hillerød forrige weekend. »Vi tror ikke på, at der kommer mere ud af klagerne fra Hillerødsagen,« hedder det i pressemeddelelsen. »Hvis den udøvende magt ikke er under demokratisk...
10. februar 2006 - 15:25
»Vi ønsker en undskyldning for flygtninge- og indvandrerkriminaliteten i Norden«. Sådan lyder parolen i en indkaldelse til manifestation lørdag den 18. februar i Århus. Indkalder er Karsten Holt Larsen, der står bag den fremmedfjendske hjemmeside massevoldtægt.dk. Karsten Holt Larsen er ligeledes registreret bruger på det højreekstreme netværk Dansk Fronts hjemmesiden, hvor han har opreklameret manifestationen. Han står desuden bag hjemmesiden racewar.info, der bl.a. promoverer den nazistiske amerikanske pigeduo Prussian Blue. Ifølge indkaldelsen afholdes manifestationen i Århus, fordi byen...
9. februar 2006 - 23:07
I kommentaren, »Vi er stillet i en modstandskamp« i Jydske Vestkysten den 5. februar, fastslår Dansk Folkepartis medlem af Folketinget, Søren Krarup, at hele sagen om Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer i bund og grund handler om »krig mellem kristenheden og islam«. Krarup fremfører, at »islam i 1.400 år (har) søgt at erobre og undertvinge den europæiske kristenhed« og, at det, som vi oplever nu, blot er det seneste »stormløb« fra muslimernes side. Han opfordrer derfor danskerne til »modstandskamp« for at forhindre »udslettelse af den danske frihed, det danske folkestyre, den danske kultur...
9. februar 2006 - 13:43
»Dette er grundet i Jyllands-Postens artikel med tegninger af profeten Mohammed og jeres holdninger og tilkendegivelser i den efterfølgende debat«, hedder det videre i svaret. Copyshop er en butik, der er udsprunget af kunstnergruppen Superflex. Den ligger i Blågårdsgade på Nørrebro, og den er kendt som formidler af produkter, der gør op med patenter og »intellektuel ejendomsret«. I butikken kan man få kopieret alt fra tekster til fotostater, og man kan købe bl.a. sodavandssuccesen Guarana Power, open source-øllen Free Beer 1.0 og kopier af varemærkesko. De sidste er produceret med garanti...

Sider

Annonce