Den nye koalition samler folkelige organisationer fra USA, Canada, Mexico, Thailand, Nicaragua, Hong Kong, Guatemala, Honduras og den Dominikanske Republik. John Sweeney, der er formand for den nordamerikanske landsorganisation AFL-CIO, gav det nye initiativ faglig vægt, da han under en demonstration i New York den 8. august erklærede krig mod de tre detailkæder Banana Republic, Eddie Bauer og Ann Taylor. Ifølge det nye initiativ har Ann Taylor kæden med en omsætning på 1,2 milliarder dollars og et årligt overskud på 52,4 millioner dollars rigeligt råd til at betale sine kinesiske arbejdere,...