Forstyrrelseskunst

Går du rundt med en terrorist i maven og ved ikke rigtig, hvordan du skal komme i gang? Hvis ja er der godt nyt at hente hos billedkunstneren Jakob Jakobsen, der har udviklet en »terrorpakke« indeholdende nogle klistermærker og en manual.

Pakken gør det muligt for alle på en enkel og kreativ måde at bryde terrorloven. Sætter man mærkerne på trafikskilte, kan man yde et lille bidrag til forstyrrelsen af samfundsordnen, kernen i den bevidst vage og meget generelle definition af terrorisme, der blev indført med den nye terrorlovgivning i 2002 ovenpå angrebene mod New York og Washington 11. september 2001.

»Til forstyrrelse af samfundsordnen«, som Jakob Jakobsen kalder projektet, er en del af kunstprojektet »Os Dem Demos«, der er arrangeret af Publik, og som undersøger, hvordan krigen mod terror og de efterfølgende anti-terrorpakker har påvirket offentlige rum og medier. Med sit bidrag forsøger Jakob Jakobsen at bruge terrorlovene mod sig selv via en slags dekonstruktiv strategi.

Jakob Jakobsens klistermærker er tilpasset trafikskiltenes størrelse og form. Du finder bare er et passende skilt, sætter mærket på og voila, du har forstyrret samfundsordnen og er sprunget ud som terrorist!

– Mit projekt er et stik til terrorlovene og deres konsekvenser for det frie liv i samfundet. Ved at lave de her klistermærker, har jeg skabt en mulighed for, at man kan gå ud og forstyrre samfundsordnen. I straffelovens terrorparagraf står der bl.a., at hvis man forstyrrer trafiksikkerheden for at få en offentlig myndighed til at handle på en bestemt måde, så er man oppe imod terrorloven. Netop det risikerer man, hvis man sætter mine klistermærker op, forklarer Jakob Jakobsen, der er uddannet på Det Kongelige Kunstakademi i 1995 og tilknyttet Det Fynske Kunstakademi i Odense som professor.

Forstyrrelse er liv

Da Jakob Jakobsen begyndte at nærlæse de nye terrorlove, blev han overrasket over, hvor åben en tekst, der er tale om, og hvor relativt klare, de politiske over- og undertoner reelt er.

– Hvad betyder det f.eks. at forstyrre samfundsordnen?
En offentlighed præget af antagonistisk diskussion er nødvendigvis larmende og forstyrrende. I terrorlovens ånd synes et eller andet sted at ligge, at det er en sådan diskussion, man gerne vil forhindre. Alene i det at besidde disse klistermærker ligger der en kilde til en potentiel forbrydelse, endda en terrorhandling. Det viser, hvor voldsomt kriminaliserende, de nye love er, siger han.

Jakob Jakobsen ser terrorlovene som et element eller våben i den bredere kulturkamp, der de seneste årtier har handlet om at indføre og cementere den nyliberale orden. I sidste ende handler de om at beskytte den eksisterende samfundsorden mod enhver form for forstyrrelse, forklarer han.

– Lovens ånd er at begrænse antagonismen og balladen i samfundet. Loven handler om at fastfryse den politiske horisont, den givne orden.

Men er forstyrrelse godt?

– Forstyrrelse er da altid godt! Det skaber liv og drama og tvinger os til at tænke over vores samfund og vores eksistens. Balladen er det, der definerer livet og overskuddet i ethvert samfund.

Et »terrorklistermærke« designet til de runde skilte. Ifølge Jakob Jakobsen er kernen i al politisk aktivisme - og kunst for den sags skyld - ønsket om at forstyrre samfundsordnen, altså præcis det, de nye terrorlove kriminaliserer.

Den politiske kunst har det skidt

Du har designet tre klistermærker, skrevet en manual og samlet det i en »terrorpakke«. Er det kunst?

– Det er et gammeldags spørgsmål. Jeg er uddannet kunstner og kan pege på mange fortilfælde af kunst, der har handlet om at lave de her former for interventioner, som jeg bevæger mig ud i. Rigtig god kunst er faktisk ligeså alvorligt ud fra et politisk synspunkt som ud fra et æstetisk. Så ja, det er kunst, men det er også kommunikation og en invitation til debat.

Er kunst forstyrrelse?

– Kunst er ikke én ting, men den kunst, jeg er interesseret i, er forstyrrende, den har et utopisk-revolutionært perspektiv, den er ude på at konfrontere magthaverne. Den gode kunsts rolle er at være forstyrrende og pege på nogle fundamentalt anderledes verdner, nogle fundamentalt anderledes måder at være på. At tale om nye samfund, nye organiseringsformer, er ikke kun politik, men også æstetik. Politik uden en kulturel eller æstetisk dimension fører sjældent til særlig meget.

Hvordan står det til med den politiske kunst i dag?

– Kigger vi på den kunst, vi finder indenfor kunstinstitutionens rammer, står det ret skidt til efter min mening. Kunst, især under det seneste økonomiske boom, er blevet en stor industri, hvilket har betydet, at meget af den politiske kunst er enten blevet assimileret eller blevet skubbet ud i mørket. Der har været en forbløffende mangel på kritik af, hvordan kunsten blev en del af det økonomiske boom og mistede evnen til at være kilde til forstyrrelse.

Der er launcharrangementet i Folkets Hus på Nørrebro onsdag den 8. april kl. 20, hvor interesserede kan få udleveret deres egen »terrorpakke«.