Annonce

12. august 2008 - 14:22

No more blabla

Priden i Paris i år havde fokus rettet mod diskrimination i skolerne. Men den kom også til at handle om noget andet, da den blev blokeret af omkring 300 aktivister. De protesterede imod deltagelsen af Præsident Sarkozy’s parti i paraden.

QueerKraft har talt med en aktivist fra Inter-LGBT - den paraplyorganisation for homo-, bi- og transgrupper, der officielt organiserer Priden i Paris.

Prideparaden i Paris er noget andet end i København. Dels er den større, med omkring 700.000 deltagere i år. Dels har den i højere grad et politisk fokus, som i år med den overordnede parole: »Pour une école sans AUCUNE discrimination« - for en skole uden nogen diskrimination.

Men som det også er tilfældet i København, deltager flere politiske partier i paraden. Hvor man til paraden i København nu på lørdag kan møde både folkesocialister og unge Venstre-løver, der lufter partifarverne, så har såvel kommunister som Sarkozy-støtter vogne med i Priden i Paris. Faktisk deltog alle de større partier, undtagen Le Pens Front National, i år.

– Pludselig er der en stor gruppe aktivister, der blokerer vejen foran UMP’s vogn (Union pour la Majorité Présidientielle, Sarkozy’s parti, red.). Aktionen stopper hele paraden. En del aktivister, især aids-aktivister, fra paraden slutter sig hurtigt til blokaden, der ender med at tælle omkring 300 mennesker, fortæller Philippe Colomb fra organisationen Inter-LGBT.

JPEG - 156.3 kb
Aktivister blokerede Priden og råbte slagord mod Sarkozy og hans parti UMP. Fokus rettedes blandt andet på asylrettigheder for bøsser, lesbiske og transpersoner.

Ulighed, minoriteter og hiv-medicin

Blokaden er organiseret af »Les Panthères Roses«, og mange fra paradens ACT-UP-blok slutter sig til. Blokaden stopper paraden i omkring en time, hvor aktivister sidder på gaden og råber slogans mod Sarkozy og UMP.

Parolerne retter sig først og fremmest mod Sarkozys overordnede politik med social ulighed og angreb på minoritetsgrupper. Dernæst mod et nyligt introduceret forslag, der vil indskrænke sygesikringens dækning af hiv-medicin.

Derudover har aktivisterne skilte, hvor de under overskriften »no more blabla« blandt andet kræver retten til ægteskab for alle, asyl til homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner, samt lettere adgang til at skifte civilstatus for transpersoner.

Inter-LGBT er en af grupperne, der er med til at organisere Priden. Philippe Colomb deltog således ikke i blokaden, men har forståelse for protesterne:

– UMP forsøger at iscenesætte sig selv som forkæmpere for homoseksuelle ved at tale om rettigheder inden for nogle meget afgrænsede områder. Men hvis man ser på det store billede, så er de tilsyneladende forbedringer en bevidst måde at dække over sociale tilbageskridt, der især rammer minoriteter.

– For at sige det kort, så kan det godt være, at homo-borgerskabet oplever forbedringer, men den sociale og politiske situation for andre queers er på mange måder værre end nogensinde.

Philippe Colomb fortæller, at blokaden efterfølgende har fremprovokeret en debat internt mellem de grupper og organisationer, der organiserer Priden.

– Næsten alle er enige i aktivisternes overordnede politiske kritik. Men mange er samtidig uenige i blokadestrategien, fordi de mener, at den skabte for mange praktiske og sikkerhedsmæssige problemer.

– Så mange forsøger at lande på et kompromis, hvor de siger, at de på den ene side er enige, og at det var et problem, at UMP’s vogn var placeret så langt fremme i paraden. Men på den anden side vil de ikke udelukke UMP fra at deltage.

Vreden er blevet synlig

Selv mener Philippe Colomb, at en blokade var velvalgt, selvom den nok ikke forhindrer UMP’s deltagelse næste år. Velvalgt på den måde, at den har skabt en debat om UMP’s strategi, og om den måde som homospørgsmål bliver brugt i den sammenhæng.

– Diskussionen om UMP’s strategi ville aldrig have fundet sted mellem alle de grupper og organisationer, der var til debriefing efter Priden. På den måde var aktionen jo en succes.

Philippe Colomb understreger, at Priden er et af de steder, hvor sådan noget skal adresseres:

– Dels er det effektivt på grund af al den medieeksponering og opmærksomhed, der er rettet mod den. Men også fordi, at når så mange aktivister er med, og når så mange spontant deltager eller efterfølgende bakker op, så bliver homo-, bi- og transorganisationer tvunget til at tage det alvorligt og følge op på det.

– Vreden mod UMP er i den grad blevet synlig. Og forhåbentlig bliver det lidt sværere for nogle politikere at promovere sig selv på homovenlige floskler uden politisk indhold.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce