Annonce

20. juli 2008 - 22:17

Queer – mere end et modeord for bøsse og lesbisk

Af Robin Bauer

Begrebet queer er i USA siden begyndelsen af 1990erne blevet etableret som en afgrænsning til og videreudvikling af betegnelser som gay, bøsse og lesbisk eller LesBiGay (samlebetegnelse for lesbiske, biseksuelle og bøsser, red.); men begrebet betegner også en teoretisk retning (queer theory, queer studies) samt en ny form for politisk aktivisme (ACT-UP! (1), Queer Nation, Transgender Nation). Såvel begrebet som den betydning, der bliver associeret med det, er omstridt, og queer bliver anvendt på forskellig vis.

Begrebet bliver af store dele af den bøsse-lesbiske bevægelse benyttet som synonym for bøsse og lesbisk. I en anden betydning inkluderes biseksuelle identiteter og personer, så queer opfattes som det samme som lesbisk, bøsse og biseksuel. Dermed finder et første brud med hetero/homo-dikotomien (2) sted.

En tredje mulighed er, at forstå queer som en samlebetegnelse for forskellige grupper, der overskrider eller vil overskride bestemte samfundsmæssige normer, herunder ikke blot lesbiske, bøsser og biseksuelle, men også transgendered persons(3), interseksuelle (4), leatherfolk (mennesker, der praktiserer forskellige former for S/M (sadomasochisme)) med flere. Netop dette »med flere« er i den forbindelse af central betydning.

Queer i denne ramme henviser nemlig ikke længere kun eller hovedsagelig til bestemte persongrupper, men er derimod et uomgængeligt ubestemt begreb på den måde, at begrebets betydning løbende kan forskyde sig og med vilje ikke skal være klart afgrænset. Denne strategiske ubestemthed ved begrebet har sit udspring i en kritik af traditionel identitetspolitik. Inden for en sådan traditionel identitetspolitik danner en fælles identitet grundlag for handlemulighederne og opbyggelsen af et aktivt handlende kollektiv.

JPEG - 56.8 kb
»We’re here, We’re queer, get used to it«

Dermed bliver denne identitet af alle i bevægelsen (f.eks. kvindebevægelsen eller bøssebevægelsen) opfattet sådan, at alle personerne opnår en fælles erfaring af diskrimination. Kritik af denne form for identitetspolitik er siden 1980erne blevet forstærket fra forskellige sider, f.eks. fra Women of Color (5), der henviste til kategorien »kvindes« totaliserende virkning og fremførte, at ikke alle kvinder deler en fælles oplevelse af undertrykkelse. Således udtrykte f.eks. den sorte lesbiske poet og aktivist Audre Lorde kritik af kvindebevægelsen:

»Undertrykkelsen af kvinder kender hverken etniske eller racemæssige grænser, det er sandt, men det betyder ikke, at undertrykkelsen inden for disse grænser er identisk (…) For hinsides søstersolidaritet findes stadig racisme«.(6)

Yderligere kritik kom fra biseksuelle kvinder (ofte eks-lesbiske), der kritiserede den foreskrevne lesbisk-feministiske monokultur, og som protesterede mod udelukkelsen af biseksuelle kvinder samt mod bifobien (7) inden for den lesbiske subkultur; fra transgenders, der ikke kunne eller ville leve deres liv inden for de muligheder, der blev tilbudt på baggrund af de traditionelle identitetskategoriers; fra interseksuelle, der påpegede de voldelige følger af normen om (biologisk) tokønnethed og fra AIDS-aktivismen, der gjorde opmærksom på farerne ved en identitetsbundet HIV-politik og som i stedet koncentrerede sig om (sex-)praktikker; forandringen kom f.eks. til udtryk med parolen: »Der findes ingen risikogrupper, kun risikabel adfærd«.

Parallelt blev der også inden for teoriudviklingen i stigende grad anvendt poststrukturalistiske (8) udgangspunkter, hvilket ligeledes stillede grundlæggende spørgsmålstegn ved formodede naturlige identitetskategorier.

Queer som politisk-strategisk begreb (9)
En queer politik er baseret på alliancer, der positionerer sig i opposition til bestemte samfundsmæssige normer, særligt normerne om tokønnethed, heteronormativitet og monoseksualitet (10) såvel som normerne, der foreskriver hierarkier på baggrund af køn, etnicitet, race, klasse, ability (11), alder etc., påbudet om monogami, den heteroseksuelle kernefamilie og andre normer for kønnet social adfærd og seksuelle praktikker.

(I stedet for at tage en fælles undertrykkelseserfaring som udgangspunkt for solidaritet, da et sådan udgangspunkt ikke i tilstrækkelig grad kan rumme muligheden for interne forskelle og endvidere ikke på passende vis kan tage hensyn til hierarkiers gensidige forbindelser).

En sådan alliancepolitik hviler på princippet om inklusion frem for eksklusion: under samlebetegnelsen queer kan alle de mennesker, der på grund af deres levede kønnede identitet eller ikke-identitet og/eller i kraft af deres seksuelle praktikker overskrider ovennævnte normer, finde en plads.(12) Ud over dette brede fællesskab, skal der ikke finde nogen form for standardisering af identitet sted, da det vil føre til eksklusion af bestemte personer fra bevægelsen. Grundlæggende gælder det: så længe det drejer sig om samtykkende praktikker, altså handlinger, der finder sted i gensidig forståelse, er de accepterede.

Dermed opstår også en refleksion over udelukkelsesmekanismerne i ens egen bevægelse – en refleksion, der ikke kun vedrører det omkringliggende samfunds normer. Eksempler på sådanne normaliseringstendenser inden for en subkultur (eller også inden for en subkultur), der bliver kritiseret fra queer-bevægelsen, er racisme, bifobi, transfobi (13) og diskriminering på grund af den fysiske fremtoning hos en person, der ikke lever op til subkulturens æstetiske idealer (lookism).

Politisk set er queer endvidere et begreb, der ledsages af en »in-your-face-attitude« (14): Der blev bevidst tilegnet et begreb, der indtil da var entydigt negativt konnoteret, (15) og der var ikke blot tale om en omvendelse, hvor begrebet blev vendt til en positiv selvbetegnelse. Tværtimod hænger den queere aktivisme sammen med en fornyet radikalisering af politik; det drejer sig om en fundamental kritik af samfundet og dets grundlæggende, nævnte normer, ikke blot om tilkæmpelsen af rettigheder for en gruppe af (hvide, i forvejen privilegerede) bøsser og lesbiske. (16)

Det kan problematiseres, hvorvidt anvendelsen af en samlebetegnelse som queer på den anden side fører til, at de i forvejen mest marginaliserede (17) persongrupper og de grupper, der har mindst mulighed for at drive lobbyarbejde, frem for alt interseksuelle, (18) transgenders, ikke-hvide etc. bliver usynliggjort. Hvilket ligeledes gælder for de grupper, der på grund af dikotome kategorier bliver gjort utænkelige, f.eks. biseksuelle (19) eller transseksuelle, der tvinges til at passe. (20)

Queer som identitet eller ikke-identitet
Queer står for et identitetskoncept, der medtænker forandring, muligheden for flertydige identiteter (uden nødvendigvis at se dette som en modsætning eller at patologisere dette), ligesom muligheden for at nægte at lade sig definere medtænkes.

Dette uden samtidig igen at etablere en ny norm, som f.eks., at identiteter, der over lange tidsrum er konstante og entydige, ikke skulle være accepterede. Det drejer sig om en udvidelse af mulighederne for, hvordan man identificerer sig, ikke om at sætte nye normer i stedet for de gamle, men derimod om en grundlæggende kritik af stive og i særdeleshed dikotome kategorier.

Centralt står anerkendelsen af forskelle og heterogenitet. Dette identitetsbegreb er relevant på mindst to niveauer: på niveauet for den enkelte persons identitet og på niveauet for en gruppes identitet. På gruppe-niveauet skal de udelukkelsesmekanismer, der sniger sig ind sammen med stive, enhedskategorier, imødegås med queer-begrebet.

Eksempler på den type udelukkelsesmekanismer er udelukkelsen af biseksuelle personer fra de bøsse-/lesbiske bevægelser eller udelukkelsen af transseksuelle kvinder fra kvindebevægelsen. På samme måde skal man på individniveauet imødegå de normeringsprocesser, der fører til, at personer afskriver følelser eller erfaringer, som de ellers opfatter som del af sig selv. Således kan konceptet med en queer identitet minimere noget af presset fra en bestemt subkultur på den enkelte bøsse eller lesbiske.

Et pres om at skulle være »hundrede procent bøsse eller lesbisk«, eller ikke at være nogen »ægte bøsse« eller »rigtig lesbisk« mere, hvis han/hun tillader sig at have eller udleve erotiske følelser over for et medlem af det modsatte køn. En mere udogmatisk omgang med kategorier som bøsse og lesbisk giver den enkelte mere spillerum til at definere sig selv.

En queer identitet tillader altså en bred vifte af muligheder: fra bøssen eller den lesbiske over biseksuelle og transgenders til bigenders, trigenders, pansensuals, (21) heteroseksuelle cross-dressers, femme-tops (22),switches, (23) bøssede kvinder osv.

Queer Theory
Denne kort skitserede forståelse af identitet svarer til den antagelse, at ingen identitet er mere naturlig eller autentisk end en anden; der findes igen autentisk original, som vi kan gribe tilbage efter, men altid kun kopier. (24) Som Judith Butler og andre queere teoretikere har fremført, bliver kønnede og seksuelle identiteter konstrueret igennem komplekse processer, der finder sted på forskellige, men overlappende niveauer.

Det perspektivskift, som derfra ledsager queer-begrebet har Sabine Hark præciseret i Queer Intervention. (25) Queer betyder »en forskydning af analysen af den moderne konstruktion af køn og seksualitet, hvor disse bliver opfattet som effekter af bestemte moderne benævnelses-, regulerings- og normaliseringsprocesser; det vil sige, de går ikke forud for kulturen […], men derimod opstår samtidig med denne«. (26) Ifølge Teresa de Lauretis, fra hvem begrebet om queer theory stammer, og Judith Butler er køn altid en imitation, en parodi, bag hvilken, der ikke findes nogen original.

Ikke kun drag queens iscenesætter deres køn, derimod skaber vi alle konstant vores identitet performativt. Det vil sige, at vi med vores adfærd, vores ydre osv. appellerer til bestående begreber og forestillinger om kvindelighed og mandlighed, der alle er spundet ind i en samfundsmæssig kontekst. Vi er ikke bare fra naturen mænd og kvinder, men må derimod konstant bekræfte og slå disse identiteter fast, idet vi hele tiden forholder os til bestemte kønsnormer; disse normer kan igen enten bekræfte os eller afgrænse os.

Dermed forskyder vi samtidig gennem vores adfærd konstant betydningen af kategorierne mand og kvinde, idet vi ikke kan leve op til idealbilledet og altid kun kan være kopier af en original, der aldrig fandtes.

Inden for Queer Theory fremføres det, at køn og seksualitet er to forskellige analytiske kategorier, og at de definerer hinanden gensidigt. Derved henvises til, at kategorien seksualitet hidtil har manglet i analyser af kønsspørgsmål, hvilket har haft til følge, at disse analyser ikke kan forklare bestemte fænomener tilfredsstillende. Da køn og seksualitet ikke er noget naturligt, men derimod diskursivt og politisk konstruerede kategorier, er de også kun mulige at forstå i deres kontekst.

Queere og heteroseksuelle identiteter er i den henseende produkter af de samme normer […]. En produktion af identiteter, der først og fremmest sker gennem udelukkelsesmekanismer. Sådanne udelukkelsesmekanismer fungerer i lige så høj grad inden for ens egen bevægelse og teori, og derfor indebærer queer ikke kun af en kritik af hegemoniske diskurser, men også en konstant refleksion over egne diskurser – altså i særdeleshed over gay and lesbian samt feminist studies.

Hvis man skal tage dette princip med queer som refleksion over egne handlinger alvorligt, betyder det, at man aldrig kan blive stående stille, men derimod altid kritisk må spørge til, hvilke nye udelukkelser man producerer gennem sine egne teorier.

Til disse udredninger, der læner sig op ad Sabine Harks udlæggelser, vil jeg her komme med et par yderligere tilføjelser.

Det var og er vigtigt, at påpege de forviklinger af kønnede og seksuelle identiteter, der foregår, når identiteter formes. Dem, der mener, at dannelsen af en seksuel identitet kun er vigtig for lesbiske og bøsser, outer sig selv som heteronormativt tænkende, da jo også heteroseksualitet må fremstilles performativt. Imidlertid er det lige så vigtigt at medtænke andre indordnings- og normaliseringsprocesser i de teoretiske overvejelser, da konstruktionen af identitet ligeledes er f.eks. etnisk og klassespecifik.

Det er problematisk ved enkelte queere teoretikere, at de ikke alene ikke er særlig opmærksomme på andre hierarkiske akser, men også at f.eks. transgender-temaet bliver bragt op, når det passer ind i den overordnede analyse, men at livssituationen og identiteten for transgenders ikke bliver reflekteret. Således bliver bestemte udtryk for køn og seksualitet, der ellers er marginaliserede inden for ens egen subkultur tilegnet for at tilfredsstille ens egen dagsorden. (27)

Videnskabelig betydning/Queer Studies
Queer Theory retter fokus på normer og tvangsmekanismer: dem, der forbindes med tokønnethed, heteronormativitet, monoseksualitet, monogami-påbuddet, de indskrænkninger som sexisme, racisme, etnicitet, ability… medfører for identitetskonstruktioner.

Derfor er det også af afgørende betydning, at dette fokus ligeledes bliver anvendt, når det gælder normer inden for queer communities samt subkulturelt specifikke »egne« normer som lookism, (28) ageism, (29) bifobi…

Betydningen af disse normer for teoriopbygningen, samfundsmæssige og subkulturelle forestillinger, fordomme, diskriminationsformer, opkomsten af vold over for medlemmer af underprivilegerede grupper osv. bliver genstand for denne videnskab, der opererer i en kontekst af frigørende bestræbelser.

Derudover er undersøgelsen af de komplekse forviklinger af disse normer samt betydningen for individet såvel som kollektivet nødvendig for at komme ordentligt rundt om konstruktionen af kategorier som »mand« og »kvinde«; det har vist sig, at der kommer misvisende resultater, når kategorien »race« ikke tages med i analysen af køn og seksualitet, da kønskategorierne altid også er kultur-, klasse, race-specifikke osv.

Da det her drejer sig om en teoriopbygning, der er tæt knyttet sammen med en politisk frigørende bevægelse, indtager vurderingen af politiske strategier på baggrund af disse normer og udelukkelsesmekanismer en vigtig plads. Teorien skal ikke være formålet i sig selv, men derimod udvikle samfundsmæssig relevans.

Et vigtigt område for queer theory er udforskningen af identitetskonstruktioner (kollektive såvel som individuelle) for at kunne forstå de processer, hvorigennem de opstår.

I denne sammenhæng er det også nødvendigt at undersøge historiciteten og den kulturelle specifikation af kategorier og normeringer.

Til det teoretiske grundlag, som queer theory griber tilbage til hører den feministiske videnskabskritik, cultural studies, postkoloniale studier, konstruktivismen, diskursanalysen og dekonstruktionen.

Afslutning
Sammenfattende kan man sige, at queer aktivisme og queer teori ikke lader sig skille ad, men derimod hører sammen, hvilket jeg ser som en styrke, da teori ikke skal være et mål i sig selv, men derimod tjene frigørende formål.

En yderligere potentiel styrke ser jeg i den analytiske kompleksitet, som ses ved kategoriernes forviklinger, og ligeledes i fokuset på normaliseringsprocesser og udelukkelsesmekanismer ikke kun inden for hegemoniske diskurser og sammenhænge, men også inden for egne diskurser og subkulturer.

Robin Bauer (Birgit Bauer) er queer-aktivist og ph.d. studerende ved Hamburg Universitet.
Læs mere om ham på hans hjemmeside: queersm.gmxhome.de (tysk).

Artiklen har tidligere været bragt på tysk i »standpunkt: sozial 3/99«.
Originalen kan læses her.

Artiklen er oversat og bearbejdet af Nina Trige Andersen og Lotte Knold med forfatterens tilladelse.

Litteratur
Dawn Atkins (ed.) Looking Queer, Image and Identity in Lesbian, Bisexual, Gay and Transgender Communities. Harrington Park Press, New York and London, 1998.

Brett Beemyn, Mickey Eliason (ed.) Queer Studies, A Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender Anthology, New York University Press, New York and London, 1996.

Naomi Tucker (ed.) Bisexual Politics – Theories, Queries and Visions, Harrington Park Press, New York and London, 1995.

Leslie Feinberg Transliberation, beyond pink or blue, Beacon Press, Boston 1998.

Annemarie Jagose Queer Theory: An Introduction, New York, 1997.

Susan Stryker (ed.) The Transgender Issue, Gay Lesbian Quarterly, vol. 4, no. 2, 1998, Duke University Press.

Elizabeth Weed & Naomi Schor (eds.): feminism meets queer theory, Bloomington 1997.

Noter
(1) Dikotomi betyder her, at der kun kan tænkes disse to kategorier, og at de defineres i forhold til hinanden; der findes ikke noget imellem, derimod danner disse to begreber to poler, der er hinandens modsætninger og ikke tillader nogen overlapninger, som f.eks. sort-hvid eller god-ond.

(2) Transgender har igen to betydninger: for det første er begrebet konstrueret i en afgrænsning til transseksualitet for at betegne mennesker, hvis levede køn (gender, sociale køn)(ifølge de herskende normers logik) ikke stemmer overens med deres biologiske køn (sex), men som ikke ønsker kønsskifteoperationer (tilpasning af det biologiske køn til det sociale ved hjælp af hormonbehandling og operative indgreb) – eller kun vælger at få ufuldstændige dele af disse.

(3) For det andet fungerer begrebet – ligesom queer – som en samlebetegnelse for alle de mennesker, der falder uden for den logik, der tilsiger, at mennesker har et biologisk køn (sex), og at dette modsvares af et socialt køn (gender) (biologisk mandlig – mand/biologisk kvindelig – kvinde). Dette gælder altså transseksuelle, transgenders, intergenders (personer, der definerer sig selv som stående mellem de to køn), multiple gendered (personer med flere køns-udtryk), interseksuelle (personer, der biologisk ikke kan tilordnes det ene eller det andet køn, idet deres biologiske køn befinder sig et sted imellem), cross dressers (personer, der delvis eller permanent klæder sig med tøj, der inden for en kønsopdelt klædeordning er tilordnet det andet køn, altså »mænd i kvindetøj« eller »kvinder i mandetøj«, drag queens, kings (i det tysksprogede rum mest transvestitter) og andre. Jeg benytter begrebet i denne anden betydning.

(4) Ganske vist bliver begreberne genderfolk og transgender sådan tænkt, at de inkluderer interseksuelle, men disse begreber kan også af forskellige grunde komme til at medvirke til en fornyet usynliggørelse af interseksuelle. Derfor forekommer det mig nødvendigt at nævne dem særskilt. Interseksuelle er mennesker, hvis biologiske køn ikke er entydigt mandligt eller kvindeligt, men derimod en mellemting.

I alle vestlige lande bliver interseksuelle i dag i reglen tvangsopereret straks efter fødslen, for at kunne tilordnes et køn. Disse genitalkorrektioner og hormonbehandlinger er ikke nødvendige ud fra en medicinsk synsvinkel, de er derimod begrundet i samfundsmæssige forestillinger om tokønnethed […].

(5) Women of Color skal forstås som et politisk begreb, der ikke sigter til kvinder med en bestemt hudfarve, men derimod til en bevidst koalition mellem ikke-hvide kvinder.

(6) Audre Lorde, et åbent brev til Mary Daly (6. maj 1979).

(7) Bifobi betegner, analogt til begrebet homofobi, en diskriminerende adfærd over for biseksuelle mennesker. Bifobi kan komme fra såvel hetero- som homoseksuelle personer.

(8) Med poststrukturalistiske udgangspunkter sigtes her først og fremmest til teorierne fra bestemte (franske) tænkere: de Saussure, Foucault, Lyotard, Derrida.

(9) De følgende udredninger skal forstås sådan, at jeg her fremlægger begrebet queers potentiale. Jeg vil ikke påstå, at dette potentiale altid blev og bliver omsat af queere aktivister og teoretikere.

(10) Monoseksualitet betegner tvangen til kun at måtte begære et køn; enten at skulle være hetero- eller homoseksuel.

(11) Med ability refereres til ens status i forhold til handicap.

(12) Det betyder, at også heteroseksuelle personer (kan) høre(r) til en queer bevægelse, ikke kun heteroseksuelle transgender, men f.eks. også ikke-monogame »heteroseksuelle« SM-praktikere. Her skille vandene, som ventet, i forhold til om en så bred alliance er ønskelig og relevant.

(13) Transfobi beskriver diskriminerende adfærd over for transgenders.

(14) Således er et typisk slogan fra Queer Nation: »We’re here, We’re queer, get used to it« (»Vi er her, vi er queer, væn jer til det«).

(15) Der findes på dansk intet tilsvarende begreb. Men begrebet rummer konnotationer som skør, skæv, men også pervers.

(16) Her bliver der arbejdet imod tendensen inden for den bøsse-lesbiske bevægelse, hvor der anmodes om accept ved at tilpasse sig til de herskende normer (»vi er ligeså normale som jer og vil også have et stykke af kagen«). I stedet tydeliggøres med queer ens egen afvigelse fra normen, og normen bliver angrebet.

(17) Marginalisering betyder her at være ”trængt ud i kanten”, at være meget lidt synlig.

(18) Interseksualitet som et fænomen, der endegyldigt afskriver antagelsen af en »biologisk« tokønnethed udgør en uhyrlig potentiel trussel for de binære konstruktioner, der er et produkt af forestillingen om tokønnethed. Således er interseksuelle også inden for den bøsse/lesbiske bevægelse samt delvis inden for transseksuelle subkulturer ekstremt marginaliserede.

(19) Biseksuelle personer mødes med usynlighed for så vidt, at de altid automatisk bliver tilordnet en af kategorierne hetero/homo, hvis ikke de aktivt modvirker dette.

(20) Naturligvis ønsker mange transseksuelle også at passe (at blive opfattet som ”biologisk” mand eller kvinde). Ikke desto mindre kræver normen om tokønnethed og normen om, at personer igennem hele livet skal tilhøre et bestemt køn, at transseksuelle bliver usynliggjort, således at disse normer ikke brydes (se Feinberg, Transgender Warrior og Sandy Stone, A posttransexual Manifesto).

(21) Begrebet pansensual har udviklet sig ud af kritikken af begrebet biseksuel, der igen fastholder tokønnetheden. Pansensuals begærer potentielt personer af alle køn.

(22) Begreberne top/bottom stammer fra SM-terminologien, og genoptages bredere, som f.eks. med begrebet femme-top, til at modvirke bestemte fastlåste forestillinger om aktivitet og passivitet. Femmen, der traditionelt ellers forestilles som passiv, kan som femme-top udtrykke, at hun er aktiv eller begge dele. Eller butch-bottom osv.

(23) Switch er ligeledes et begreb fra SM-verdenen, der betegner, at en person afvekslende indtager begge roller; aktiv og passiv.

(24) Denne ide går bl.a. tilbage til de Saussure og Derrida.

(25) Sabine Hark: Queer Interventionen, i: Feministische Studien, 11.

(26) S. Hark: Queer Interventionen, s. 104.

(27) Se artiklen af Ki Namaste »Tragic Misreadings: Queer Theory’s Erasure of Transgender Subjectivity« i: Beemyn og Eliason; Queer Studies, hvori Butlers læsning af »Paris Is Burning« bliver kritiseret.

(28) Hermed menes diskriminering på grund af en persons udseende.

(29) Hermed menes diskriminering på grund af en persons alder, altså f.eks. dyrkelsen af ungdommelighed inden for bøssekulturen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce