Annonce

Udland
13. februar 2014 - 17:17

Bosnien: 47 ministre trådt tilbage, protester fortsætter

Voldsomme folkelige protester får fire regionale premierministre og 43 ministre i Bosnien-Hercegovina til at trække sig. Daglige demonstrationer mod arbejdsløshed, fattigdom og privatiseringer fortsætter.

Befolkningens vrede mod den politiske elite i Bosnien-Hercegovina fortsætter på anden uge med daglige demonstrationer foran præsidentbygningen i hovedstaden Sarajevo.

Udover regeringens afgang kræver de fremmødte et grundlæggende opgør med en neoliberalistisk politik, som de mener har ført til stigende arbejdsløshed, som følge af privatisering af statslige virksomheder, samt fravær af et socialt sikkerhedsnet, og deraf følgende fattigdom for folk flest.

Indtil videre har protesterne fået fire premiereministre og 43 ministre til at trække sig fra de lokale regeringer, som styrer landets i alt 10 kantoner.

Det skriver avisen Sarajevo Times torsdag.

Læs artiklen »Protests Every Day at Noon in Front of B&H Presidency Building« hos Sarajevo Times.

Læs artiklen »Ministers who Resigned Will Get 1,5 Million BAM on ‘White Bread’« hos Sarajevo Times.

Interview med demonstranter i Sarajevo, Bosnien, 12. februar, 2014.

 

Kræver privatiseringer stoppet

Som tidligere beskrevet, så startede protestbølgen i Bosnien-Hercegovina, da politiet greb voldsomt ind overfor en arbejdsløshedsdemonstration i kantonen Tuzla i den 5. februar.

Begivenheden inspirerede hurtigt til nye demonstrationer og deraf følgende gadekampe, ildspåsættelser og hærværk mod regeringsbygninger over hele landet – flere dage i træk.

Læs artiklen »Folkelig opstand ryster Bosnien-Hercegovina« hos Modkraft.

Læs analysen »Bosnian protests: A Balkan Spring?« hos BBC.

I adskillige byer har græsrodsaktivister gennemført åbne borgermøder – også kaldet plenums – på tværs af politiske, etniske og religiøse skel, der kan samle op på frustrationerne og formulere fremadrettede politiske krav.  

Læs interviewet: »From the Initiative for a Sarajevo Plenum: The Citizens’ Know Very Well What They Want« hos Bosnia-Herzegovina Protest Files.

I Tuzle blev der allerede den 7. februar fremsat en række krav, som har samlet protestbevægelsen og siden har fået opbakning fra flere prominente intellektuelle fra hele verden.

Ønskelisten indeholder blandt andet re-nationalisering af privatiserede virksomheder, at politikere skal have en løn svarende til andre statsansatte, retsforfølgelse af økonomisk ulovligheder i forbindelse med salg statsejede virksomheder og etablering af en lokal overgangsregering frem til næste valg, der skal afholdes senere i år.

Dertil kommer krav om sikring af pensioner og genansættelser af ansatte, der er blevet fyret, da deres arbejdsplads er blevet privatiseret. 

Læs »The Demands of the Workers and Citizens of Tuzla Canton«.

Intellektuel støtte fra udlandet

Mens det folkelige oprør i Bosnien-Hercegovina ikke har fået meget opmærksomhed i Danmark, så beskrives protesterne i lokale medier som »hooligan-optøjer«.

Men ifølge demonstranterne, så er det langt fra tilfældet.

Mange bekylder direkte pressen og politikerne for at forsøge, at manipulere med begivenhederne og puste til gamle etniske konflikter.

Læs »Eyewitness account of a protestor: “We are neither vandals nor hooligans”« hos Bosnia-Herzegovina Protest Files.

Dæmoniseringen i medierne gør heller ikke indtryk på progressive intellektuelle i udlandet, som i et åbent brev bakker op om protesterne.

Noam Chomsky, Tariq Ali, Naomi Klein, Antonio Negri, Michael Hardt, David Harvey og Slavoj Žižek er blandt medunderskriverne af brevet, hvori de seneste ugers begivenheder sammenlignes med lignende protestbevægelser andre steder i verden.

– Deres (befolkningen i Bosnien-Hercegovina, red.) skrig for et acceptabelt liv, ægte demokrati, solidaritet uden grænser – såsom etnisk, national og religiøs samt social lighed og retfærdighed – giver genlyd i resten af verden, skriver de 36 intellektuelle.

Og fortsætter:

– Ligesom borgerne på Tahrir-pladsen, i Zuccotti Park, Taksim og Syntagma, så viser protesterne i Bosnien et mod til at gå videre end de institutionaliserede forhindringer, og de begrænsninger, som regeringer verden over har indført overfor deres borgere. Og genbesætte gaderne og offentlige pladser.    

Læs »Open Letter of support for Citizens of Bosnia-Herzegovina«.

Læs artiklen »Bosnians aren't arguing about national identity now: this is an economic war« hos The Guardian.

Læs artiklen »Sarajevo anti-government rallies force Nermin Nikšić to offer snap elections« hos The Guardian.

Læs artiklen og se reportage: »Bosnia On The 8th Day Of Anti-Government Protests. Video Interviews« hos Revolution News.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce