Socialt skæv SU-reform

SU–forringelser på vej fra SRSF – i stik modstrid mod alle forsikringer og løfter

Regeringen er på vej med en SU-"reform", der angiveligt skal få studerende hurtigere igennem uddannelserne. Ifølge det indtil nu i dagspressen oplyste handler hovedingredienserne om beskæring eller helt fjernelse af det ekstra 6. studieår samt af SU for hjemmeboende unge.

Som et dække over forringelserne vil ”reformen” blive garneret med mindre ”uddannelsesforbedringer” og søgt solgt som ”omlægning” fra SU til aktiv uddannelse. Men som målet om besparelse på 2 mia. kr klart viser, vil den samlede nettoeffekt være en klar forringelse af SU, 

Forringelserne kommer på trods af, at både RV, S og SF højtideligt gang på gang har forsikret, at man IKKE ville skære i SU'en.  Ja, for S + SF's vedkommende er forringelserne i stik modstrid med den politik, som man i Fair Løsning gik til valg på SU-området, hvor man alene ville anvende positive incitamenter såsom bonusser til at reducere studietiden. Tværtimod er der nu tale om, at S + SF også på dette område gennemfører de forringelser, som den tidligere borgerlige VK-regering havde på tegnebrættet.

SU-satserne er ikke lukrative

Der antydes i debatten om SU–”reformen” fra tilhængere heraf, at de studerende har det for lukrativt på SU og derfor ”skynder sig langsomt”, hvorfor det giver god mening at fjerne det ekstra studieår som jo bare er en ”skildpaddepræmie” (Dansk Industri).

Tabel: Oversigt over SU – satser i 2012 på videregående uddannelser.

Men selv på højeste niveau (SU for udeboende på videregående uddannelse) er SU lavere end kontanthjælp (for unge udeboende under 25 år) og markant lavere end både dagpenge og end lønnen for en ungarbejder.

En nylig undersøgelse viser da også, at man ikke kan leve på en SU. 91 % af studerende på videregående uddannelse mellem 18 og 29 år er nødt til at supplere deres SU på en eller anden måde: Enten med lån og/eller erhvervsarbejde og at 64 % af de fuldtidsstuderende har ekstra job eller sommerferiejob ved siden af studierne for at få økonomien til at hænge sammen.

SU er ikke bare at tage fra de fattige og give til de rige

Det er også blevet fremført fra ”reform” tilhængerside, at uddannelsessystemet er præget af betydelig social ulighed og at ”det derfor kun mening at fasholde SU ´en, hvis man vil give guld til de i for i forvejen forgyldte” (Poul Aarøe Pedersen i Politiken).

Det må også anerkendes, at der er endog betydelig ulighed i uddannelsessystemet.

Figur: Andel af 25 årige, som har eller er i gang med en videregående uddannelse.

Uligheden skyldes imidlertid først og fremmest kulturelle faktorer. Og SU systemet spiller en ikke uvæsentlig rolle med hensyn til at modificere og opbløde denne skævhed - eller det modsatte.

Høj SU vil generelt alt andet lige gøre det mere attraktivt at påbegynde og fortsætte en uddannelse dvs. vil øge optaget. Og høj SU øger chancerne for at gennemføre ved at reducere behovet for arbejde ved siden af studierne og reducerer hermed risikoen for frafald på studierne eller for studietidsforlængelse.

Undersøgelser viser imidlertid på, at denne effekt – meget oplagt – er størst for studerende fra dårlige økonomiske kår, som kommer fra hjem med lav uddannelse. For blandt forældre, som selv har klaret sig med lille uddannelse, skyldes det, at omkostningerne ved børnenes uddannelse her og nu - på grund af egne mere begrænsede ressourcer - vægtes højt i forhold til en usikker fremtidig gevinst. 

Derfor giver høj SU omvendt et relativt stærkere positivt incitament til disse unge og deres forældre med hensyn til på trods af de kulturelle barrier alligevel at kaste sig ud i uddannelse.

Selvom SU ikke kan ophæve den ulighedsskabende effekt af kulturelle forhold er SU´ens størrelse ikke desto mindre væsentlig for, om dette skal blødes op – eller modsat forstærkes. Høj SU vil relativt give de med ringere uddannelsesbaggrund og dårligere ressourcer en forholdsmæssigt større chance for at opnå længere uddannelse, mens nedsættelse af SU omvendt vil forringe disse unges chancer i uddannelsessystemet forholdsmæssigt mere end tilfældet for unge fra ressourcestærke hjem.

Regeringen: For store udgifter og for lange studietider for danske studerende

Regeringens begrundelser ”reformen” handler for det første om store og stigende uddannelsesudgifternes størrelse (17 mia. kr i 2012).

Figur: Udgifter til SU 2001 – 2012 og fordeling af SU – udgifter 2012.

Men SU – udgifternes stigning skyldes det for det første, at der er blevet betydelig flere studerende og for det andet, at man på en lang række mellemlange uddannelser er gået over til at give SU i stedet for elevløn: Sygeplejerske, jordemoder, fysio – og ergoterapeut, pædagog, radioterapi og en lang række andre.

Korrigeres der for antallet af studerende på disse mellemlange uddannelser, hvor uddannelsesstedet tidligere betalte elevløn, er de samlede udgifter for det offentlige til uddannelse slet ikke steget, men tværtimod faldet i perioden 2006 – 2011.

For det andet  og navnlig handler reformen om, at danske studerende angiveligt bruger 4½ år ekstra fra 9. klasse og frem til afslutningen af en kandidatuddannelse i forhold til, hvis de var kørt lige igennem.

Figur: Ekstra tidsforbrug blandt unge, som blev kandidater i årene 2000 – 2010.

Men dels er denne ”ekstratid” i uddannelsessystemet reelt ikke så stor, fordi man regner 10´ende klasse med, dels er der mange andre årsager end SU til, at der kommer pauser og forsinkelser i studieforløbene.

Årsagerne ligger i helt andre forhold, herunder mangelfuld vejledning i. f. m uddannelsesvalg, utilstrækkelig meritoverførsel samt ikke mindst manglende kvalitet i undervisningen fx i form af for få timer. Det er dermed alt for forenklet at fokusere alene på SU ændringer som middel til at opnår hurtigere gennemførelse af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

”Reform” kan give hurtigere studier, men samtidig ringere tilgang og øget frafald

Det må anerkendes, at effekten af at afkorte eller fjerne det ekstra studieår for nogle typer studerende formentlig vil blive hurtigere gennemførelse af studierne. Færre SU – klip betyder alt andet lige, at det bliver dyrere for de studerende at blive forsinket på studierne. Det vil tilskynde til, at den ”gode” studerende er mere flittig, bliver hurtigere færdig og består flere eksaminer. 

Men effekten af stramningen vil samtidig være at reducere tilgangen og øget frafaldet på uddannelserne. Færre SU – klip vil andet lige gøre det mindre attraktivt og mere økonomisk risikabelt at studere.

Og studerende, der bliver forsinket i løbet af studierne, vil have en større tendens til at opgive og falde fra, hvis de både skal kæmpe med en studieforsinkelse og samtidig udsigt til at stå uden indkomst under afslutningen af uddannelsen. Ligesom det bliver sværere at skifte studieretning. Hermed reduceres fleksibiliteten i det i forvejen stive danske uddannelsessystem.

Afskaffelse af det ekstra studieår risikerer hermed at betyde, at færre bliver færdige med en uddannelse. Indgreb overfor det ekstra studieår kan dermed gå ud over målsætningen om, at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.

Figur: Status for gennemførelse af 60 pct. målsætningen.

Og opgiver de studerende ikke ved studieforsinkelse, kan en konsekvens imidlertid blive endnu større forsinkelse med studiet, da de så efter at have opbrugt SU – klippene nødsages til på studiets afslutning at have ekstra meget erhvervsarbejde. 

Reform vil betyde øget social ulighed i uddannelse

Men både de positive og negative effekter af ”reformen” vil være socialt skævt fordelt. Den positive effekt med hurtigere studiegennemførelse må forventes primært at indtræffe for de "gode, boglige" studerende fra hjem med videregående uddannelsesbaggrund, som i forvejen ville gå mest hurtigt og gnidningsløst gennem studierne og som bedst kan tilpasse sig stramningen

Den negative effekt af reduktion eller fjernelse af det ekstra studieår samt af reduktion eller fjernelse af SU for hjemmeboende vil derimod være stærkest for unge fra lavere uddannelse og økonomisk dårligere stillede forældre. Mens forældrene i de ressourcestærke hjem vil have langt bedre muligheder for selv at hjælpe deres børn igennem uddannelsen for egne midler.

For det første må forventes, at flere unge fra ressourcesvage hjem afstår fra at tilmelde sig en videregående uddannelse. Dernæst må for det andet forventes, at flere undervejs falder fra, fordi de ikke kan gennemføre på normeret tid og ikke kan se, hvorledes de skal finansiere ekstra studietid.

Og endelig vil der formentlig være flere fra den ”svage” gruppe af studerende, som faktisk får studietidsforlængelse, fordi de bliver nødt til at tage mere erhvervsarbejde undervejs og især til slut i uddannelsestiden. Alt i alt vil SRSF s ”reform” med afskaffelse af det ekstra studieår og af SU for hjemmeboende altså forstærke uligheden i uddannelsessystemet. I sandhed en falliterklæring for fx SF, som jo hævder at være optaget at reducere uligheden i uddannelsessystemet.

Ingen udsigt til øget beskæftigelse og bedre offentlige finanser

Målet for reformplanerne er da også primært at opnå en besparelse på i alt 2 mia. kr, bl.a. gennem øget beskæftigelse. Det må forventes, at der vil blive opereret med en forøgelse af arbejdskraftudbuddet med 5 til 10.000 personer, som forudsættes omsat i øget beskæftigelse og herigennem at give en forbedring af de offentlige finanser med 1 – 2 mia. kr.

Der er imidlertid mere end et spørgsmål, om en sådan beskæftigelsesfremgang og dermed forbedring af de offentlige finanser har nogen realitet for sig?  Der er i de nærmeste år ingen udsigt til økonomisk fremgang og bedre beskæftigelse og faktisk tyder meget på, at den økonomiske krise fortsætter årtiet.

Hermed vil også ledigheden fortsætte på et højt niveau. Men er ”normalledigheden” (målt som AKU-ledighed) ganske høj omkring 8 %, så er ungdomsarbejdsløsheden langt større med omkring 14 %. Og for nogle grupper af nyuddannede er ledigheden endnu højere og stigende.

Figur: Dimittendledighed det første halve år efter afsluttet uddannelse for forskellige uddannelsesretninger.

Hermed er udsigterne yderst ringe for at opnå beskæftigelse for et øgede arbejdskraftudbud, som regeringens ”SU – reform” måtte resultere i. Den sandsynlige effekt vil dermed være ikke øget beskæftigelse, men øget arbejdsløshed.

Og dermed vil der ved forbedringen af de offentlige finanser på 1 – 2 mia. kr i høj grad være tale om ”funny money” og ”fantazillioner”.

Og for de studerende er der hermed personligt ringe grund til at haste hurtigere igennem uddannelsessystemet ligesom der samfundsøkonomisk ingen fornuft er i at presse de uddannelsessøgende hurtigere igennem med risiko for ringere tilgang og større frafald samt dårligere uddannelse.

Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
Ikke partitilknyttet
Kendt fra den tidligere "Alternative Velfærdskommission"

HENVISNING:

Jeg udgiver to nyhedsbreve KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme) og "KRITISKE DISKUSSIONER" (om regering, politik og ikke borgerligt alternativ.

Vederlagsfrit abonnement kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Alle rapporter og artikler kan downloades på www.henrikherloevlund.dk under "Artikler og rapporter"

Den fulde minirapport om reformen på 25 s. inkl. noter og illustrationer kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/Artikler/SkaevSUreform.pdf