Andet end Jagtvej 69, 2.0

»The police have totally lost control over this part of the city to the youngsters.«

Sætningen står med hvide blokbogstaver over indgangen til Ungdomshuset på Dortheavej. I den solbeskinnede gård er der oversavede træstammer i forskellige højder. Træstammerne er lige blevet sat op under en omlægning af gården, og placeret, som de er mellem de forskellige slags grønne planter, er de tillokkende at sidde på.

Lyden fra et band, der øver, blander sig med lavmælt snak, og gårdens hyperenergiske hunde kan måske ane duften fra aftenens veganske folkekøkken, der siver ud ad vinduerne på første sal.

Flere unge kommer spadserende ind i gården. De går med deres træningstøj målrettet mod Dødsmaskinen, som en af Ungdomshusets bygninger hedder - om torsdagen er der yogatræning.

Der er ikke overladt noget tomrum på væggene, som er et graffiti-farveorgie af politiske budskaber.

Blandingen af politik og kultur skal danne ramme om mødet med tre af Ungdomshusets aktivister.

Kim, Weber og Olivia er frivillige i en festivalgruppe, som sammen med omkring ti andre arrangerer en tre dages DIY-punkfest den 10-12. juni.

Kim, Weber og Olivia er nogle af aktivisterne bag DIY-punkfest. De vil vise, at der stadig er noget, der hedder politisk punk. Foto: Sasa Mackic/Monsun

Foruden 20 optrædende punkbands er der gratis politiske og kreative workshops, folkekøkken, cykelkrig og freakshow – der bliver en »karnevalsstemning, uden at være alt for happy-go-lucky,« som arrangørerne betegner det.

Og hvorfor, man skal tilbringe sin kommende weekend på Dortheavej, svarer festivalaktivisten Kim på.

– Vi vil vise med festivalen, at DIY-mentaliteten lever og ånder i bedste velgående. Det er 3 års energi fra vi fik det nye hus, der ender i en sprudlende kreativ udladning. Man kan forvente en anderledes tankegang og få et kortvarigt indblik i en anden og bedre verden, siger han.

Punkfestival i politisk indpakning

Forkortelsen DIY står for Do-It-Yourself. Kort fortalt er det et værdisæt og en politisk strategi i alternativ kultur, der kommer til udtryk i alt fra booking af bands, programmets aktiviteter og alt det praktiske ved festivalens tilblivelse.

Læs artiklen »Dansk dødsterror er gratis gave til musik-elskere i Asien« hos Modkraft

– DIY er en form for kultur, hvor alle kan deltage i alt med gensidig respekt, uanset køn og social status, siger Kim og uddyber:

– I modsætning til kommerciel kultur handler det ikke om markedsføring på udseende, hvor man skal opfylde nogle sexistiske stereotype kønsroller, som man skal leve op til. Det er irrelevant.

– Man kan godt være grim og spille god musik, tilføjer Weber grinende.

Aktivisternes opfattelse af diskrimination visse steder i vores samfund bliver ikke tolereret i Ungdomshuset. Der er fem grundregler; ingen rasicme, sexisme, homofobi/heterosexisme, vold og hårde stoffer. Grundreglerne er funderet i alle arrangementer, der bliver afholdt i huset.

Derudover er der også andre præmisser, der ville vække opsigt på de såkaldt »kommercielle« spillesteder.

– Vi har booket bands, der aldrig ville få lov til at spille på et kommercielt spillested, fordi de simpelthen ikke ville tiltrække nok mennesker. Men DIY er uafhængigt af musiksmag og penge, siger Kim

Holdningen til profitten gennemsyrer festivalen i alle sammenhænge. Bands får ingen anden hyre end transport, mad og overnatning, og hvis man som festivalgæst er helt flad, kan man opskrive sig som aktivist og aftjene entréen under festivallen.

Der er vegansk folkekøkken alle dage under DIY-punlfestivalen 2011. Foto: Sasa Mackic/Monsun

Et tab, der blev vendt til noget positivt

– Vi havde en længere diskussion om festivalens navn. Det var vigtigt for os, at det ikke hed K-town, og til sidst blev vi enige om bare at kalde det for, hvad det er, siger Kim

K-town var en punkfestival i Ungdomshuset på Jagtvej 69. I over 7 år blev den et omdrejningspunkt på den danske punkscene. Rydningen af Ungdomshuset i 2007 efterlod dermed et tomrum på punkscenen.

– Det er klart, at mange følte sig drænet for energi, da vi havde mistet det gamle hus, men nu er der en ny generation, som også skal have en chance for at udvikle sig selv. Vi forsøger at skabe opmærksomhed omkring huset og have så meget åbenhed som overhovedet muligt, siger Kim og tilføjer, at der også er begyndt at komme flere kendinge fra det gamle ungdomshus på Dortheavej.

På trods af afsavnet hos aktivisterne er det tydeligt, at man nu, fire år efter, ligefrem kan se lyst på konsekvenserne af Ungdomshusets rydning.

Ungdomshuset på Jagtvej 69 satte med festivallen K-town dansk punk på verdenskortet. Principperne om DIY går igen på den nye punkfestival. Foto: Mark Knudsen/Monsun

– I den tid, der gik, hvor vi ikke havde noget hus, fortsatte aktiviteterne. Jeg tror ikke det skabte en splittelse, men bevægelsen voksede og blev mere bredt favnende. I forhold til den her festival har der for eksempel været et samarbejde på tværs af fristeder, fortæller Kim.

Destruction-derby på to hjul og BZ-seminar

På trods af de nye tider og ikke mindst et nyt hus giver nogle festivaltraditioner nemlig genlyd i planlægningen af den nye punkfestival.

Udover værdigrundlaget om DIY, der også var bærende på Jagtvej 69, er der workshops, som garvede festivalgæster kan nikke genkendende til.

Fænomenet »bike wars« er et klassisk eksempel på en DIY-aktivitet, der opstod i det gamle ungdomshus. Det er en konkurrence, hvor alle kan være kombattanter, og helt basalt kører de dystende ind i hinanden på spektakulære, hjemmelavede cykler

– Det er et destruction-derby, hvor man bygger ekstreme cykler - krigsmaskiner. Der er to-hjulede udgaver, tre-hjulede udgaver og tall-bikes med to stel ovenpå hinanden, hvor man dyster mod hinanden med lanser. Det er discipliner på hjul for de mange folk, der elsker cykler, forklarer Weber.

I år kan man bygge sine cykler på et cykelværksted på det kulturelle fristed Bolsjefabrikken på Lærkevej, og festivalarrangørerne overbeviser ved deres glæde over, hvordan man kan bruge gamle skrotbunker – forhåndenværende midler - til at lave ny kultur.

Ligesom det er tilfældet med festivalens andre workshops, kan alle deltage.
På den måde er det gæsterne, der skaber underholdningen, og samtidig tilegner man sig nogle egenskaber, i dette tilfælde lærer man at bygge og svejse.

Piercing- og tatovørbutikken Copenhagen Body Extremes laver »Freak-/Suspensionshow« under festivalen. Se video om body suspension her:

Festivalarrangørerne kalder princippet om, at festivalgæsterne tager aktivt del i festen, for skillsharing/vidensdeling. Udover de praktiske kundskaber ved bike wars-duellerne kan man også blive klogere under festivalens mere politiske workshops.

Aktivister fra, det netop ryddede besatte hus i Berlin, Liebig14, kommer og fortæller om deres nuværende situation og kamp, og der bliver også afholdt en feministisk workshop under navnet »Reclaim din krop – kvinde i et kapitalistisk samfund.«

Læs artiklerne »Protest mod rydning af tysk fristed«

– Vi har valgt, at workshop’ene ligger inden musikprogrammet, for at de skal være gratis, så alle har mulighed for at blive klogere. Jeg synes vores samfund er bygget op på en måde, hvor man ved at tage en lang uddannelse kun lærer én egenskab, siger Kim og fortsætter:

– Vi vil skabe en kultur, hvor man ikke bare bliver DJ eller performer, men den, der står og vasker gulv den ene dag og står på scenen den næste. På den måde får alle de samme muligheder, så længe man har viljen og lysten til at lære.

Spansk hardcore og danske klassikere

Arrangørerne har også nogle kommentarer til status for den danske punkscene anno 2011.

– Det er svært sige, om det er en tendens, men den nyere punkscene er måske blevet mere hård - det bærer meget præg af Hardcore og Crust. Der er også kommet nogle nye post-punk tendenser, som man ikke så på den gamle scene på Jagtvej 69, siger festivalaktivisterne.

Udover et musikprogram med bands som Belgrado, der er præget af de postpunk-tendenser, arrangørerne omtaler, ligger der også en del andre overvejelser i forhold til bandbookingen.

– Vi har truffet en beslutning om, at der ikke skal være så meget metal, og der er heller ikke noget grindcore. Vi har altså været nødt til at snævre ind, siger Kim og pointerer, at festivalens fokus hele tiden har været på punken.

Læs mere om punkgenren »Crust punk« hos Wikipedia og punkgenren »Hardcore punk«

Ifølge arrangørerne bliver det heller ikke kun de inkarnerede punkfans, der kan få noget ud af koncerterne på festivalen.

– Det er ikke så svært for udefrakommende at lytte til den musik, der er blevet booket. Det bliver ikke så obskurt, og det er med vilje, at vi ikke følger en slags »punk-nørdisme«, derfor er der ikke er nogle suspekte subgenrer.

Selvom der lægges vægt på, at der ikke er nogle bands, der er større stjerner på festivalen end andre, vil arrangørerne gerne fremhæve nogle enkelte bands forud for festivalen.

– Vi har booket en del spanske bands, også dem som indtil videre ikke har haft så meget succes. For eksempel Atentado, der har en kvindevokal, og Belgrado, som er ret dystert, men begge bands er melodiske, siger Weber.

Hør det spanske band »Atentado« på deres myspaceprofil

Aktivisterne nikker samtykkende, da Kim siger, at der generelt har været stor interesse for at spille på festivalen, og at det muligvis har noget at gøre med, at punkentusiaster på det internationale plan kan huske K-town-festivallerne

For eksempel det legendariske Crustpunk-band Extinction of Mankind spiller lørdag på festivalen.

– Det er allesammen bands, som vi kan stå inde for. Vi har ikke noget krav om, at det skal være store bands, men det er en kombination af nyere bands og gamle klassikere, siger Kim og giver et par bandanbefalinger.

Han fremhæver danske bands som Cola Freaks og The War Goes On, som indbefatter et bandmedlem fra Jagtvej 69 klassikerne, No Hope for the Kids, der er i den mere traditionelle punk-rock ende af spektret.

Hør det danske bands Cola Freaks på deres myspace-side

Se festivalens musikprogram med genrer og korte bandomtaler

Snottede unger med brosten

Festivalarrangørerne tager forventningerne til festivalen med en ophøjet ro:

– Nogle ting er selvfølgelig anderledes, men en ny location betyder også en ny energi. Det her er ikke K-town festival i ny indpakning, men en DIY-punkfest, siger de og bemærker endnu en positiv ting, der adskiller det nye hus fra det gamle:

– På Dortheavej har vi flere store musikarrangementer, hvor det ikke kun er sortklædte aktivister, der kommer. Den ene aften kan der være hip-hop på den ene scene og punk på den anden. På den måde er det blevet mere bredt favnende, og man kan fokusere på de politiske kerneværdier og ikke kun på det tøj, folk går i, eller den musik, de hører, istemmer Kim og Weber i fællesskab.

– Men selvfølgelig er der et forventningspres, da vi også gerne vil bevise, at det nye Ungdomshus ikke bare er 16 snottede unger, der kaster med brosten, men et sted, der kan skabe noget, siger Weber, og Kim fortsætter:

– Derfor er det også vigtigt for os, at der er meget politisk indhold i festivalen, så det ikke kun handler om druk og musik.

Efter rydningen af Jagtvej 69 flyttede punkfestivalen K-town til Christiania med det nye navn Shittown. Nu åbner »det nye ungdomshus« dørene for en punkfestival af samme kaliber. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Ifølge festivalarrangørerne er visionen og drømmen, alt afhængigt af festivalens udfald, at punkfesten skal blive en tradition, men det er ikke til at forudsige. Til gengæld er de klare i mælet om, hvad der sker lige nu.

– Vi har prøvet at vende tabet af Jagtvej 69 til noget positivt. Vi har måttet erkende, at Jagtvej 69 ikke eksisterer mere, og at Ungdomshuset i dag ikke bare skal være en tro kopi, men et nyt sted, der skal udvikles, siger de samstemmende, og Kim konkluderer:

– Vi er nået til et punkt, hvor alt det praktiske omkring det nye hus er overstået, og vi kan endelig kigge indad igen, overveje basisværdierne i vores miljø og gentænke vores strategier.

Festivalflyer: Modkrafts kultursektion bringer reportage fra DIY-punkfest den 10.-12. juni 2011

Se arrangementet »DIY Punk Fest 2011« i Modkrafts kalender

Se DIY Punk Fests egen hjemmeside

Se Ungdomshusets hjemmeside