Duften af jasmin

I Kina har det arabiske forår, der startede med den såkaldte »jasminrevolution« i Tunesien omkring årsskiftet 2010/2011, vakt minder om de pro-demokratiske studenterdemonstrationer, som fandt sted i 1989. Demonstrationerne begyndte på Den Himmelske Freds Plads (»Tiananmen«) i Beijing i april og endte med, at et stort, ukendt antal mennesker blev dræbt eller såret, da militæret den 4. juni rykkede ind med tanks og skød mod demonstranterne.

Tiananmen (Den Himmelske Freds Plads), 2004. Foto: Saad Akhtar (Kilde. Wikimedia Commons)

Hos de kinesiske myndigheder har jasminrevolutionen skabt stor nervøsitet. På internettet har man censureret tegnet for »jasmin«, men man har også i stor stil »anholdt« aktivister, advokater, skribenter, bloggere og kunstnere.

Blandt de tilbageholdte er Ai Weiwei. I 2010 figurerede Ai Weiwei som nr. 13 på det amerikanske ArtReviews internationale liste over de 100 mest betydningsfulde samtidskunstnere. Han har længe været en torn i øjet på de kinesiske myndigheder, og den 3. april 2011 blev han ført bort af politiet. I 43 dage, dvs. indtil i søndags, var der intet som helst livstegn fra Ai Weiwei. Han er dog stadig ikke officielt anholdt, og det er heller ikke oplyst, hvad han er mistænkt for, eller hvor man tilbageholder ham.

Ai Weiwei

Ai Weiwei (f. 1957) er søn af digteren Ai Qing (1910-1996), der regnes for en pionér inden for moderne kinesisk lyrik.

Faren, der studerede i Paris, var optaget af europæisk filosofi, malerkunst og digtning, og da han i 1932 vendte tilbage til Kina, meldte han sig ind i en venstreorienteret kunstnersammenslutning. Som følge heraf blev han kort tid efter arresteret og sendt i fængsel for at være i opposition til Kuomintang – det kinesiske nationalistparti – der kæmpede mod kommunistpartiet om magten i Kina.

Faren, der egentlig hed Jiang Haicheng, blev i de 3 år, som han tilbragte i fængslet, udsat for tortur, og i foragt over at dele efternavn med ét af Kuomintangs mest indflydelsesrige medlemmer, Chiang Kai-shek, ændrede han sit efternavn til »Ai«; det kinesiske tegn for »X«. Da hans fornavn »Haicheng« tillige betød »qing« – farven blå – tog han kunstnernavnet »Ai Qing«, og det var herunder, at han i 1935 udgav sin første bog, som han havde skrevet, mens han var i fængsel.

I begyndelsen af 1940erne meldte Ai Qing sig ind i Det Kommunistiske Parti. Han blev dog senere kritisk over for partiet, og i 1957 blev han anklaget for at være »højreorienteret«.

De kinesiske myndigheder sendte ham da først i arbejdslejr i Manchuriet for året efter, da Ai Weiwei var 1 år gammel, at sende ham og hans familie i eksil i Xinjiang, samtidigt med at Ai Qing helt fik forbud mod at publicere bøger.

Her var familien henvist til at leve i 16 år. Det var således først i 1975, at de fik de lov at vende tilbage til Beijing. Men der skulle gå endnu 4 år, førend Ai Qing blev taget endeligt til nåde og igen kunne få lov til at udgive sine bøger.

Ai Weiwei ved udstillingen "Documenta 12" i Kassel i 2007. Selvportræt (Kilde: Wikimedia Commons)

Selv var Ai Weiwei året forinden blev optaget på Beijings filmskole, hvor han studerede sammen med bl.a. Chen Kaige og Zhang Yimou, og samtidigt hermed var han med til at grundlægge Stars, der var en eksperimenterende kunstnergruppe.

I 1981 rejste Ai Weiwei til New York, hvor han studerede på Parsons School of Design. Ai Weiwei begyndte i USA at arbejde med konceptkunst, og hans værker bestod typisk af forandrede readymades-objekter.

Da faren blev syg i 1993, vendte Ai Weiwei hjem til Kina. I Beijing gik han aktivt ind i et større kunstnersamarbejde; han var medgrundlægger af både Beijing East Village og China Art Archives & Warehouse, og han udgav tillige en serie bøger om Kinas nye generation af eksperimenterende kunstnere.

I 1999 byggede Ai Weiwei imidlertid sit eget atelier. Senere gav han det navnet FAKE Design, og det er herfra, at han arbejder som henholdsvis kunstner, fotograf, arkitekt, designer, kurator, forfatter, redaktør, blogger og aktivist.

I sit arbejde tager Ai Weiwei typisk udgangspunkt i sit lands kulturhistorie og dets rolle i en global verden, og igennem sin mangesidede praksis giver han ofte udtryk for sin kritik af systemet og for de reformer, som han håber på at se gennemført i Kina.

Ai Weiwei: Fairytale (2010) fra udstillingen "Documenta 12" i Kassel. Foto: Herr Sausch (Kilde: Flickr)

Ai Weiweis værker har været udstillet adskillige steder rundt omkring i verden.

Bl.a. var han i 1999 repræsenteret på biennalen i Venedig.

I 2007 deltog han endvidere i Documenta 12 i Kassel med projektet Fairytales. Projektet bestod da af flere installationer, herunder en installation med 1.001 stole fra Qing-dynastiet. Men Ai Weiwei havde tillige inviteret 1.000 kinesere til Kassel, der i løbet af de 3 måneder, som udstillingen varede, tog fotos og samlede indtryk fra deres færden rundt om i byen; et materiale, som han havde tiltænkt for senere publicering.

Ai Weiwei har også netop udstillet på Tate Modern i London med værket Sunflower Seeds (2010). Værket bestod af mere end 100 mio. »solsikkefrø«, der var lavet af porcelæn og håndmalet af 1.600 kinesiske håndværkere. I Kina er solsikken en politisk ladet metafor. For ikke alene lod Mao sig ofte afbilde hermed; mange overlevede også på den sølle kost af solsikkefrø, da Maos idé om at reformere landbruget slog fejl i 1958, mens andre 20-43 mio. mennesker døde under den 3 år lange hungersnød.

Ai Weiwei: Sunflower Seeds (2010), Tate Modern. Foto: Loz Pycock (Kilde: Wikimedia Commons)

Men Ai Weiwei er også tit meget direkte i sin kritik.

Bl.a. har han givet et selvportræt en titel på seks kinesiske tegn, som utallige internetbrugere uden problem har oversat til den samme titel: F…k your mother, the party central committee.

Ai Weiweis selvportræt (Kilde: Wikipedia)

Og i det hele taget har Ai Weiwei aktivt anvendt internettet for at nå ud til den unge generation. Ai Weiwei har dels en Twitter-profil, hvor mere end 80.000 følger ham, og dels sin egen blog, om end de kinesiske myndigheder tilbage i 2009 lukkede for dens indhold.

Særligt generende for myndighederne har dog ikke mindst været Ai Weiweis undersøgelser i forbindelse med jordskælvet i Sichuan i maj 2008, der gjorde 4,8 mio. hjemløse, og som officielt kostede mere end 50.000 mennesker livet, mens 30.000 mennesker stadig er meldt savnet.

Ai Weiwei anklagede da myndighederne for korruption, som han hævdede at være den direkte årsag til omfattende og fatal byggesjusk. Men han kritiserede også myndighederne for ikke at ville offentliggøre navnene på de døde.

Ai Weiwei gik derfor aktivt ind i et projekt, der var startet af forfatteren og redaktøren Tan Zuoren. Projektets formål var på årsdagen for jordskælvet at offentliggøre en liste med så mange navne som muligt på de unge, der var døde under jordskælvet. Tan Zuoren og Ai Weiwei fik en lang række lokale beboere inddraget i deres efterforskningsarbejde, og på årsdagen kunne de offentliggøre en liste med navne på 5.385 unge.

Projektet fik dog store konsekvenser for de to. Tan Zuoren endte med at blive idømt 5 års fængsel. Og Ai Weiwei fik mén af de bank, som han fik af politiet, da han forsøgte at vidne til fordel for Zuoren; han blev sat i midlertidig husarrest, og han blev siden genstand for massiv overvågning.

I forbindelse med Ai Weiweis forsvinden har det amerikanske PBS bragt et indslag, hvori Ai Weiwei fortæller om projektet:

Screenshot fra PBS Newshour, der efter Ai Weiweis tilbageholdelse bragte et indslag om hans undersøgelser i forbindelse med Sichuan-jordskælvet

I december 2010, da den kinesiske forfatter Liu Xiaobo, som i 2009 blev idømt 11 års fængsel for at have opfordret til statsfjendtlig virksomhed, skulle tildeles Nobels litteraturpris in absentia, var Ai Weiwei tillige blandt de kunstnere, intellektuelle og aktivister, der blev nægtet udrejsetilladelse af Kina af »nationale sikkerhedsårsager«. Og i forbindelse med en »artist talk« på Tate Modern kort forinden havde Ai Weiwei talt meget frit om, hvordan forholdene er i Kina i dag:

Screenshot fra artist talk med Ai Weiwei på Tate Modern i London den 12. oktober 2010

Selv blev Ai Weiwei taget med af politiet, da han den 3. april 2010 befandt sig i Beijings lufthavn, hvor han var på vej af sted på en af sine mange rejser, denne gang til Hong Kong.

Samtidigt ransagede man hans atelier, og hans kone, Lu Qing, der også er kunstner, blev sammen med hans medarbejdere taget med på politistationen til afhøring. Politiet konfiskerede bl.a hans computere og afskærmede hans atelier, og ud over Ai Weiwei er også 3 af hans nære medarbejdere sidenhen forsvundet.

I Kina skal de pårørende underrettes inden for 24 timer, når en person arresteres, medmindre det kan skade efterforskningen. Sagen skal endvidere overdrages til anklagemyndigheden inden for 30 dage. Og rejses der ingen officiel tiltale, skal personen løslades inden for 37 dage. Dog har politiet mulighed for at sætte en person i husarrest i en periode på op til 6 måneder, hvilket myndigheder selv anser for at være en mildere straf.

I Ai Weiweis tilfælde har man imidlertid omgået loven ved ikke at have foretaget nogen officiel arrestation. Det var således først 43 dage efter hans forsvinden, at Ai Weiweis kone første gang hørte nyt og blev tilladt et kort besøg, og det endda på en hemmelig adresse. Efter besøget har Lu Qing i øvrigt fortalt, at Ai Weiwei ikke har det godt; han er tydeligt anspændt og påvirket af sin tilbageholdelse.

De kinesiske myndigheder synes dermed at have foretaget en meget vid fortolkning af loven om husarrest, og man har hverken oplyst, hvor man tilbageholder ham, eller hvad man mistænker ham for.

Der har imidlertid været forlydender om, at myndighederne agter at anklage Ai Weiwei for økonomisk kriminalitet, bigami og spredning af pornografi via internettet.

Protest og sympati

Ai Weiweis mor har fortalt, at hun har fået utallige henvendelser fra udlandet om sin søns forsvinden, men at hun ikke er blevet kontaktet af én eneste kinesisk journalist. Og det er da også først og fremmest i vesten, at de fleste protester og sympatitilkendegivelser har fundet sted.

Bl.a. har Solomon R. Guggenheim Foundation taget initiativ til, at en lang række museer fra hele verden, herunder også museet Louisiana, i samarbejde med det amerikanske Change.org er gået sammen om at iværksætte en online-underskriftsindsamling med en appel til Kinas kulturminister om at frigive Ai Weiwei. Underskriftsindsamlingen har dog flere gange været udsat for hackerangreb, som ifølge Change.org har kunnet spores tilbage til Kina.

Også Avaaz.org har lanceret en online-underskriftsindsamling, der anderledes henvender sig til vestlige kunstnere og gallerier med en opfordring om ikke at udstille på en stor kunstmesse, som er planlagt i Beijing, så længe Ai Weiwei tilbageholdes af de kinesiske myndigheder.

Og via Facebook har der desforuden været taget initiativ til en global protest. Inspireret af Ai Weiweis eget værk, 1001 Chairs, opfordrede man således folk til den 17. april at sætte sig på en stol ude foran en af Kinas mange ambassader.

Protest foran Kinas ambassade i Rio. Foto: Mattheus R. Pitta (Kilde: Flickr)

Derudover har der været andre former for sympatitilkendegivelser. Bl.a. har den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson støttet udnævnelsen af Ai Weiwei som gæsteprofessor ved Universität der Künste i Berlin; det danske arkitektfirma Bjarke Ingels Group har lanceret en protest T-shirt, og Galleri Faurschou CPH har genåbnet en ellers afsluttet udstilling, hvor man indtil den 21. maj kan se nogle af Ai Weiweis værker.

Bjarke Ingels Groups T-shirt tryk, der gratis kan downloades fra www.playtype.com, hvor T-shirten også kan købes.

Endvidere har anonyme, der blot kalder sig venner af Ai Weiwei, lavet en hjemmeside, »Free Ai Weiwei«, hvor der er seneste nyt og links til bl.a. presseomtale.

Og da man i New York for nylig åbnede en udendørsudstilling med Ai Weiwei, citerede Guggenheims kurator Ai Weiweis egne ord: »Without freedom of speech there is no modern world, just a barbaric one«.

Andre tilbageholdte systemkritikere

Men selv om Ai Weiwei har fået forholdsvis stor opmærksom, er hans skæbne dog på ingen måder enestående. Mange andre systemkritikere er også forsvundet; blot er de mindre kendte i vesten.

En af de personer, der har været tilbageholdt, er Jiang Tianyong, der er én af Kinas mest fremtrædende advokater og menneskerettighedsforkæmpere. Politiet afhentede Jiang den 19. februar, da han befandt sig i sin brors hjem. Og familien hørte intet fra ham, før han blev løsladt igen 2 måneder senere.

Andre jurister, der har været tilbageholdt, er Tang Jitian og Teng Biao, som forsvandt henholdsvis den 16. og den 19. februar. De figurerer ikke længere på listen over savnede og må derfor formodes at være blevet frigivet.

Endvidere har advokaten Liu Xiaoyuan, der tidligere har påtaget sig sager i forbindelse med mælkeskandalen i 2008, og som tillige har været advokat for Ai Weiwei og senest har rådgivet hans familie, været forsvundet fra den 14. april, indtil han 1 uge senere dukkede op igen.

Og endelig har kunstneren Guo Gai, angiveligt for at have taget fotos af en pro-demokratisk performance, været anholdt i 1 måned; han blev løsladt den 24. april.

Men mange er stadig enten anholdte eller savnede.

Seneste opdatering over anholdte og forsvundne fra Human Rights i Kina

Blandt de anholdte er Ding Mao, der deltog i Tiananmen-demonstrationerne i 1989. Siden har han siddet i fængsel i i alt 10 år. Ding blev anholdt den 19. februar og er efterfølgende blevet sigtet for at have »opfordret til statsfjendtlig virksomhed«; den samme anklage, som gav forfatteren Liu Xiaobo 11 års fængsel.

Samme sigtelse er rejst mod forfatteren og demokratiforkæmperen Zhu Yufu, der blev anholdt den 5. marts. Zhu har tidligere været idømt henholdsvis 7 års fængsel for at have redigeret et magasin for China Democracy Party og 2 år for at have skubbet til en politimand under en demonstration.

En sigtelse om opfordring til statsfjendtlig virksomhed er også rejst mod bloggeren og journalisten Ran Yunfei, der blev anholdt den 20. februar, og mod Liang Haiyi, også kaldet Tiny, efter at hun har delt videoer og informationer om jasminrevolutionen over internettet.

Endvidere er Wang Lihong, der også deltog i Tiananmen-demonstrationerne, og som tidligere har siddet i husarrest i 3 måneder, fordi hun sammen med nogle venner ville fejre Liu Xiaobos litteraturpris på en restaurant, blevet anholdt og sigtet for at have forstyrret den offentlige orden, mens Li Shuangde, der driver et center for gratis retshjælp, er blevet anholdt og sigtet for mistanke om kreditkortsvindel.

Og endelig er en af de savnede journalisten Wen Tao. Wen er ven med Ai Weiwei, og også han forsvandt den 3. april.