Mælkebøtte revolution NU!

Jeg er inde og overvære islandskfødte Kingimars’ performance på NyAveny teater. En »Fools’ Training Camp«.

Her lærer jeg blandt andet, hvordan jeg laver seedbombs. En lille jord/ler/hestepære bombe, som indeholder mælkebøttefrø. Med et par seedbombs i lommen vil jeg nu seedbombe et par pæne græsplæner. Mælkebøtten skal frem i verden! Mælkebøtten kan ikke slås ihjel!

Mælkebøtten er verdens smukkeste blomst, fordi den er ukrudt nr. 1!
Den vokser op igennem asfalten, og den vil komme igen og igen og igen no matter what!

Den står dér og stråler som en sol.

»Jeg er en mælkebøtte!« siger Kingimars og blafrer med sine farvede bånd, som han har syet på sine ærmer.

Kingimars og Fools of the World tager magten i NyAveny.
Foto: Kingimars.

»Det eneste, der kan redde nationen, er den naive tanke og den spontane kreative handling! Politik splitter os ad; Medierne fortæller os, hvad vi skal tænke; Danskhed er teater og humbug; Krig og katastrofer er underholdning. Det eneste sted, virkeligheden stadig befinder sig, er i hjertet på dem, der tør råbe op og kræve kreativ frihed – for tanke og for handling. Vi skal bryde mønstre, vi skal vende tingene på hovedet, og vi skal erkende, hvad vi inderst inde er: FJOLSER!« siger Kingimars.

Jeg får stukket en flyer i hånden.

Opråb til verdens befolkning!

Fools of the world become what you are!

Fuck dagsorden! Der er ingen. Vi er FJOLSER! Vi har ikke et samlet sæt værdier, normer eller meninger. Vi skal ændre det, der er behov for at ændre. Vi skal udfordre vores daglige rutiner. Løfte sløret for autoriteterne og gå til angreb på de »sandheder«, som styrer vores liv. Vi skal smide maskerne!

Praktiser ulydighed!

Praktiser uafhængighed!

Praktiser Foolishness!

Udvikl dine evner som FJOLS ved at deltage i spillet »Play the Revolution« på www.foolsoftheworldunite.com.

Befrielsesdagen

Beskyt mælkebøtten mod trusler, hån og had! Mælkebøtter er smukke! Deres simple natur, deres styrke og vedholdenhed er en inspirationskilde for os alle!

Allerede nu har en lang række FJOLSER tilsluttet sig revolutionen. 2010 var året, hvor sympatisører hejste mælkebøtteflaget over hele Europa og fra Galapagos til Korea. Det var året, hvor Kingimars crowd-surfede Islands præsident Olafur og andre potentielle fjolser. Revolutionen fortsætter!

D. 9 april kl. 12.15 samles op mod 1000 (gerne millioner, kom bare med, I fjolser!) på Gråbrødre Torv for at lave live-aktion i Indre By i København. Vi vender besættelsesdagen på hovedet. Vi laver en FJOLSERNES BEFRIELSESDAG!

Vi starter samlet og spreder os som mælkebøtte frø i vinden. For at markere, at vi eksisterer, og at vi ikke er ligeglade!

Interview med Kingimars

– Det her mælkebøtteflag, rødt med tre gule mælkebøtter, minder meget om Christianias flag. Er der en mening med det? Og er du inspireret af Lars von Triers »Idioterne«? Det her med at finde ind til sin indre idiot og turde bryde grænser og føle og handle med hjertet?

– Ja, alt det her inspirerer mig. Det er gode ting, både Christiania og Lars von Trier. Det er nu tilfældigt, at fjolseflaget ser sådan ud. Det startede med at være én mælkebøtte, men så foreslog min kone tre mælkebøtter i stedet, så nu ligner det lidt Christianias, ja, det er rigtigt, og helt fint.

– Det startede i 2007 i Akureyri Island. Jeg blev hyret af bystyret til at lave et afslutningsshow på byens kulturdag. Jeg var da ret træt af, hvor selvoptagede og materielt fokuserede folk var, og jeg besluttede at lave en revolution. Den kom til at hedde »Bylting Fiflanna«, Mælkebøtternes Revolution. Mælkebøtte på islandsk er »Fifill« og hvis man bøjer ordet til »Fiflanna«, kan navnet på revolutionen også forstås som narrenes revolution.

– Vi designede og masseproducerede et flag, som jeg fik alle firmaerne i Akureyri til at hænge op i deres flagstænger. Det blev en vellykket aktion. Vi sejlede igennem centrum i en fiskerbåd trukket af en 3 hjulet motorcykel. Der var en flyvende campingvogn, vindmølle m.m. Jeg spillede selv revolutionshelten Don Quijote. Bystyret blev formelt sat af, en kopi af byens våbenskjold smadret og mælkebøtteflaget hejst op. Folk husker denne happening rigtig godt.

– Har du en mission?

– Ja, at få folk til at åbne op her, selvom jeg ikke har en stillingtagen. Folk er jo handlingslammede. Vi lever i en verden, hvor superheltene er talkshowsværter, kendisser, spindoktorer, snakkehoveder, og hvor der er støj, overflod af meninger og info, og eksperter, som udtaler sig om snart dit, så dat.

– Mange mennesker føler sig måske ikke værdige til at ytre sig om det, de virkelig brænder inde med. De føler måske ikke, at de er gode nok?

– Ja, det tror jeg også. Jeg savner menneskelighed. Der er jo ingen, der tør lave fejl. Ingen vaklen eller sårbarhed. Det var en befrielse at se ham Bertel Haarder miste besindelsen, en lettelse. For første gang følte jeg sympati for manden. Danskerne har svært ved følelser og åbenhed. Alt er åbenlyst, men ingen tør snakke om det. Man bliver nødt til at ytre sig. Vi er i krig.

– Folk er måske forvirrede over alle de strømme af nyheder. Det er lige før, man bliver ligeglad. Vi har allerede glemt piratgidselsagen og atomkatastrofen ugen efter, for så er der nye katastrofer?

– Ja, før i tiden fik man nyheder med to ugers forsinkelse. Idag er alt gennemsigtigt. Wikileaks, etc. Er vi mennesker ved at være ligeglade?
Vi lever i en magisk verden, hvor alt kan formes og skubbes af os selv, men vi skal turde det nye. Turde se på fundamentet og se igennem religion, politik, etc. Alt kan lade sig gøre nu. Alligevel bliver vi ved med at bygge på de samme gamle klodser.

– Det er jo penge, det handler om!

– Ja, penge, og at folk måske ikke har fået øje på deres egen indre styrke.
Jeg opdagede selv fjolset i mig og følte dets naive styrke på Island:
Jeg var blevet bedt om at deltage i en ceremoni, hvor det første spadestik skulle tages til et nyt stort kulturhus i Akureyri Island. Ministre og pressen var mødt talstærkt op. Jeg skulle give den gyldne spade til borgmesteren, som så skulle holde en tale og derefter tage det første spadestik.

– Jeg afleverede spaden, men da han skulle til at grave i jorden, råbte jeg STOP! Alt blev helt stille, det var, som tiden gik i stå. Så tog jeg en rød legetøjsskovl op af lommen og tog det første spadestik lige foran næsen af borgmesteren.

– Jeg ved ikke hvorfor, jeg gjorde det, men det føltes helt rigtigt. Jeg vendte op og ned på verdens mest kendte og absurde ceremoni. Samtidig med at tilskuerne måbende tænkte »må man det?«, kunne man også føle en slags lettelse og senere stor glæde over, at nogen tillod sig at bryde mønstret.

– Ok, nu lige et sidste spørgsmål angående din egen rolle som den store folkeforfører a la en moderne Don Quijote. Du er støttet af Statens Kunstfond. Er det her projekt ikke bare endnu en selviscenesættelse for dit eget egos skyld? Vi har jo set mange folkeforførere lede folk i rimelig skæve retninger?

– Ja, en Hitler og en Jesus kan hurtig skifte roller. Jeg har ingen plan med revolutionen. Jeg gør, som mælkebøtter gør. Spreder nogle frø. Smider seedbombs ind i en fin have eller over et tag. Jeg udfordrer, bryder mønstre, går over for rødt. Vender ting på hovedet. Folk hjælper mig med at sprede mælkebøttesymbolet og er med til at vise, at man kan bryde grænser. Jeg har ingen dagsorden. Jeg bruger bare min intuition. Og jeg bruger alle kneb for at fremme revolutionen, også beskidte, slutter Kingimars.

Læs mere på www.foolsoftheworldunite.com