Skal man udsmykke magtsymboler?

Bogen Concrete Messages rejser et spørgsmål om, hvorvidt street-art kan være et middel til at skabe nyt fokus på et af nutidens største konflikter.

Giver kunsten en forvrænget indtryk af et undertrykt folks tragedie, eller bidrager den til en større og bredere forståelse?

I 2002 påbegyndte israelerne opførelsen af en militær installation - en »separationsbarriere«, der har mange navne.

Ofte omtales muren som »apartheidmuren«, men fra pro-israelsk side har den et erklæret formål som »sikkerhedshegn« for at beskytte det israelerne mod terrorisme.

Idag er muren 720 kilometer lang med en gennemsnitshøjde på 6,5 meter.

En af de konsekvenser, den har for mange palæstinensere, er, at de afgrænses fra deres afgrøder, arbejdspladser og studiesteder. Israel har militær patruljering på begge sider af muren, og ved de mange checkpoints, man skal igennem for at krydse barrieren, nægter de ofte palæstinensere at passere.

Muren er fordømt af det internationale samfund, heriblandt FN og adskillige menneskerettigheds-organisationer.

»Concrete Messages - Street Art on the Israeli-Palestinian Separation Barrier« er en kunstbog, der belyser et andet aspekt, og fremlægger en anden vinkel på debatten om muren.

Banksy var den første...

Den første til at udsmykke muren var den velrenommerede streetart kunstner Banksy.

I sommeren 2005 malede han ni pieces, der, tro mod hans udtryk, er stencils med satiriske undertoner. Motiverne er politiske i deres udtryk og kan utvetydigt tolkes som underfundige kommentarer til konflikten.

Et stykke street art på Muren. Den internationalt kendte kunstner Banksy udfolder sig. Foto fra Concrete Messages/Document Press

Mange kunstnere skulle senere følge i kølvandet.

Den militære installation blev også en kulturel attraktion og bragte et nyt fokus fra det internationale samfund, og ikke mindst skabte det en værdiladet kulturdebat om kunstens betydning i et offentligt rum.

Concrete Messages viser et mangfoldigt udsnit af street-art malerierne på muren mellem Israel og Palæstina.

Fotos af værkerne er suppleret med interviews med kunstnerne bag. Interview’ene, der er foretaget skriftligt, bygger på simple spørgsmål udformet af bogens forfattere. Teksterne varierer i karakter og længde, men handler alle om kunstnernes tanker, om at bruge muren som udstillingsrum samt om intentionerne bag værkerne:

»Some told us terrorism was the consequence of occupation, other told us the opposite..We can be pro-Israel and pro-Palestine only in mutual respect, by criticizing the »separation barrier« at the same time as the terrorism that this »security-fence« stopped. With our project we wanted to show the face of »the other««

Citatet stammer fra Face2Face/JR, der har opsat kæmpe portrætter af palæstinensere og israelere på begge sider af muren. Den franske kunstner, der også er kendt for sit projekt »Women Are Heroes«, kæmpe portrætter af karismatiske kvinder, udstillet på tagene i slumbyer i Rio, Kenya, Indien og Cambodja, bruger gaderne og i dette tilfælde muren som »verdens største udstillingsrum«.

I bogen udtrykker han ønsket om, at portrætterne skal bidrage til en større forståelse mellem israelere og palæstinensere. Projektets skal billedliggøre, at de to parter basalt ikke er så forskellige.

Billeder af face2face/JR på muren mellem Israel og Palæstina. Foto fra Concrete Messages/Document Press

Hvorfor føler jeg begejstring?

– Helt grundlæggende lavede vi bogen på grund af den groteske og overvældende oplevelse, som mødet med barrieren var.
Man står foran den her kolossale betonbarriere - et symbol på en forfærdelig konflikt - og samtidig kan man ikke lade være med at forbløffes og forundres over de kæmpestore og imponerende malerier, fortæller Zia Krohn, en af forfatterne til Concrete Messages.

Hun fortæller om sin mangeårige interesse for grafitti og især street-art, der ifølge hende er en magtfuld udtryksform, og udtryk for de sociale forhold, den skabes i.

Bogen var en spontan beslutning mellem hende og medforfatteren Joyce Lagerweij, der ikke kendte hinanden i forvejen.

Billederne til bogen blev taget over kun to omgange, bl.a. på grund af omstændighederne og de uroligheder, der udbrød, hvilket komplicerede arbejdsprocessen.

– Det har været vigtigt for os at fokusere på kunsten. Kunsten som et middel til at skabe et nyt fokus på en konflikt, de fleste er bekendt med. Det er omstændigt at lave street-art i et konfliktområde. Vi ville vide hvem, kunstnerne var, og hvilken motivation, der drev dem til at male på muren, siger hun.

Britiske Banksy og italienske Blu er de eneste af bogens 16 kunstnere, det ikke har været muligt at få udtalelser fra. Kunstnerne er derudover en broget skare, der repræsenterer alt fra dansk grafitti til palæstinensisk og israelsk street-art.

Nogle har klare politiske hensigter, andre lægger mere vægt på kunstnerisk form. Fælles for dem alle er dog gennemgående positive erfaringer med at skabe værkerne.

»I just paint things that make people think or smile. If some deem it to be political then so be it«, siger Ame72, der er britisk kunstner.

Kunstens konsekvenser

Da muren i realiteten er en militær installation, opført af Israel, er det ulovligt at male på den. Det medfører, at det næsten kun er på den palæstinensiske side, der er kunstværker. To af kunstnerne, der er med i bogen, har fået foranstaltet tilladelse til også at male på den israelske side.

Derudover har der været delte holdninger i den internationale og ligeledes lokale debat om kunsten.

– Jeg har forståelse for debatten om street-artens funktion på barrieren. Mange mener, den ikke må være smuk, og at værkerne bliver en forskønnelse af separationsbarrieren. At den dermed fjerner fokus fra den oprindelige årsag - noget, der kan betegnes som den forkerte løsning på et problem, siger Zia.

– Alligevel mener jeg, at det kan være problematisk, at det fysiske publikum på grund af området er begrænset til bosættere og palæstinensere - ikke engang den almene israeler er inkluderet. Med folks generelle fascination af street-art vækkes interessen hos folk, der ellers ikke ville se barrieren og derved forholde sig til den.

Der har også været kritiske reaktioner på udgivelsen af bogen.

Heriblandt en henvendelse, der satte spørgsmålstegn ved, om Zia blot var endnu en af dem, der brugte palæstinensernes tragedie som et skridt på vejen til status og anerkendelse. Men forfatterne har haft mange overvejelser i bogens redigeringsfase, blandt andet om, hvor meget historien om de politiske forhold, der førte til murens oprettelse, skulle fylde.

– Bogens indledende afsnit, der er en halv side, var som udgangspunkt 13 sider. Vi havde beskrevet konflikten og barrierens historie, helt fra første gang, der blev snakket om, at den skulle opføres i 1992. Vi blev efterfølgende enige med vores forlag om, at der ikke skulle stå noget, der i forvejen kunne googles, siger Zia.

Zia Krohn & Joyce Lagerweij: »Concrete Messages« (Document Press, 128 sider, 100 illustrationer)

For tiden er skribenten bag denne artikel for første gang selv på Vestbredden, hvor konfrontationen med Israel-Palæstina konflikten er allestedsnærværende.

Læs om Israel-Palæstina konflikten her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Katego...

http://leksikon.org/art.php?n=3696

http://palaestina-info.dk/side/3/m/9/s/