Brorson set fra forstæderne

ANMELDELSE: Parcelhusidyl fra helvede mellem en livskriseramt betjent, hans liguster-frustrerede parforhold, deres idealistiske aktivist-søn og en magtliderlig politichef - altsammen oplyst af et alter i pornorødt neon.

Det er omdrejningspunktet i teaterstykket Slået Hjem, som det århusianske ensemble Katapult har sat op på Teater Grob.

Gennem en konfrontatorisk og temmelig snedig scenografi ser man historien skiftevis på en nøgen scene og i en vaskeægte parcelhus-stue i det pureste IKEA på en storskærm.

Lydsiden fuldender dobbeltheden med dansk national højsang udsat for tunge beats.

Den livskriseramte betjent Bjørn, spillet af Thomas Bang, har knas i parforholdet, og krisen tager fart dagen efter rydningen af Brorsonskirken.
Foto: Michael Ersted.

Stykket tager sin begyndelse dagen efter rydningen, og vi følger Bjørn, en underkuet politibetjent, og den kæde af problemer, som natten i Brorsonskirken skaber for hans privatliv. Med blod, alkohol og tårer til følge. Vi ser manden med knippelens virkelighed, og hvordan denne virkelighed begynder at smuldre under hans støvler.

Mødet med de store eksistensielle spørgsmål - som er blevet sat på coma-agtig standby i tyve års limbo ude i forstæderne - bliver båret igennem med skuespilspræstationer, man må lægge sig på maven for. Følelserne står ud i lårtykke stråler, og på fineste vis lykkes det at gøre en håndfuld middelklassekarikaturer så genkendelige, at det ligefrem gør ondt.

Der mangler bare en vigtig detalje. De mennesker, der søgte tilflugt i kirken, fylder ikke meget. Selvom Brorson tager det meste plads op på plakaten.

På trods af scenografisk elegance og skuespilsmæssig overlegenhed, kan man ikke lade være med at undres.

Hvor dælen er irakerne?

Bevares, der er da en enkelt en af slagsen på scenen fra tid til anden. Den gravide Aisha, der med gråd i stemmen fremsiger et par monologer om kærlighed, krig og ensomhed, titter frem på scenen fra tid til anden. Men som den eneste figur formår hun ikke at komme ud af den stiliserede form, som stemmer lidt for godt overens med stereotypen på den opofrende og samspilsramte flygtningekvinde.

Hun er en rekvisit. Handlingen foregår uden om hende, og det er en skam.

Med kirkerydning på plakaten og en betjent blandt personerne kunne man sagtens have nuanceret billedet meget mere. I stedet står man tilbage med et ødelagt ægteskab og en generationskløft.

Man må huske sig selv på den tragedie sidste år, der lægger ramme om forestillingen.

Det er den debuterende dramatiker Katrine Sekjær, som står bag Slået Hjem. Ifølge hende selv er motivationen for stykket at stille spørgsmål til, om Danmark egentlig lever op til sine egne høje idealer om demokrati og menneskerettigheder.

Mens ægteskaber krakelerer, og børn flygter ind i deres egen verden, kommer vi da også ind på spørgsmålet om demokratiet. Men det er et demokrati set med ligustergrønne briller og med hang til tunnelsyn.

Slået Hjem går indtil den 4. december på Teater Grob. Nørrebrogade 37. 2200 Nørrebro