Israel-Palæstina konflikten skaber splid om pride-parade

At konflikten mellem Israel og Palæstina trækker tråde langt ud over de to landes grænser er ingen nyhed. Men i takt med at Israel forsøger at opbygge et image som et »homo-paradis« i et ellers dybt homofobisk Mellemøsten, har mange LGBT- og queeraktivister verden over set det som magtpåliggende at forholde sig til den israelske politik i de besatte områder og over for den palæstinensiske befolkning.

Dette fører imidlertid til nye politiske sværdslag og kampe inden for den internationale LGBT-bevægelse.

Således kunne avisen Toronto Star (19.4.2010) berette, at det lokale byråd overvejer at trække den økonomiske støtte på omkring 121.000 $ (ca. 675.000 kr) til den lokale pride-parade Pride Toronto, hvis gruppen Queers Against Israeli Apartheid (QuAIA) igen i år får lov til at deltage i paraden.

Truslen om at trække den økonomiske støtte fra festivalen, der finder sted i juli måned og med sine 1. 2 mio deltagere hører til en af verdens største pride-parader, kommer i følge Toronto Star efter at byrådet har modtaget klager fra byrådsmedlemmet Kyle Rae, jødiske støttegrupper og advokaten Martin Gladstone.

Ansporing til had

Klagerne går på, at QuAIA, der som en del af sidste års parade samlede flere hundrede mennesker til at protestere mod det, de kalder den israelske »apartheid«-politik, skulle have råbt slagordene »fist by fist, blow by blow, apartheid state has got to go«.

QuAIA hævder selv, at slagordene lød: »brick by brick, wall by wall, Israeli apartheid is going to fall«.

Desuden klages der over, at en deltager var iført et overstreget hagekors og ikke mindst over selve udtrykket »israelsk apartheid«. Grupperne bag klagen finder sammenligningen mellem Israel og den sydafrikanske race-adskillelses-politik »hadefuld«. En position, der enstemmigt er blevet understøttet i en erklæring fra den lovgivende forsamling i Ontario, hvor sammenligning blev fordømt for »udelukkende at have til formål at anspore til had«.

Sammenligningen er dog tidligere blevet benyttet af blandt andet den sydafrikanske ærkebiskob Demond Tutu, den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter og sågar af den israelske forsvarsminister Ehud Barak.

En forgiftet stemning

Ikke desto mindre fastholder Ceta Ramkhalawansingh, der er leder af Torontos diversity management and community engagement og en af de embedsfolk, der har været med til at rejse sagen om QuAIA’s deltagelse i priden, at udtrykket om »israelsk apartheid« strider imod byens anti-diskriminationspolitik, og at netop QuAIA’s tilstedeværelse har været med til at skabe »en forgiftet stemning, hvor ikke alle føler sig velkomne«.

Ved sidste års Pride Toronto markerede flere hundrede mennesker deres modstand mod den israelske politik over for den palæstinensiske befolkning

Hun opfordrer derfor pridens ledelse til at »gøre noget« ved dette problem, hvis de fortsat vil være sikre på økonomisk støtte.

Fra Pridens øverste ledelse er sagen lige nu til overvejelse. Således lyder det fra Tracey Sandilands, leder af Pride Toronto:

– Vi har ingen juridisk grund til at forbyde ordet »apartheid«. Selvom jeg forstår, at der er mange mennesker, der ikke bryder sig om dette ord.

Direkte adspurgt om QuAIA kan forvente at blive nægtet adgang til priden, er svaret dog mere vævende:

– Det er et godt spørgsmål, og jeg tror ikke, vi har et svar på det endnu.

Modstand mod Israels homo-kampagne

Fra QuAIA’s side fastholder man imidlertid retten til at benytte udtrykket »israelsk apartheid« i sin modstand mod den israelske besættelse af palæstinensiske områder, mod muren og mod den institutionaliserede racisme, der diskriminerer ikke-jødiske israelske statsborgere.

QuAIA er en canadisk gruppe, der blev dannet i 2007, som svar på, at staten Israel forsøg på at »forbedre sit image ved at fremstå som en oase af homo-tolerance i Mellemøsten«. Gruppen blev dannet i solidaritet med queere palæstinensere og den globale palæstinensiske modstandsbevægelse, for som de udtrykker det:

– Denne kampagne (fra den israelske stat) handler ikke om at støtte queere palæstinensere eller andre personer og grupper i Mellemøsten, der kæmper mod homofobi. Den handler tværtimod om at bruge disse folks erfaringer med homofobi til at promovere had mod netop palæstinensere, arabere, muslimer – inklusiv queere palæstinensere, arabere og muslimer. Denne kampagne er designet til at få folk, der lever i liberale demokratier som fx Canada til at føle sammenhørighed med Israel.

Støtte fra menneskerettighedsorganisationer og palæstinensiske LGBT-grupper

QuAIA opfordrer ligesindede til at protestere over det politiske pres, der med byrådets udmelding bliver lagt på Pride Toronto. Og indtil videre har mange støtter fra både Canada og Mellemøsten meldt sig i protest mod det, der af mange opfattes som et angreb på både ytringsfrihed og retten til at støtte den palæstinensiske modstandskamp.

Den canadiske menneskerettighedsorganisation Canadian Civil Liberties Association udtrykker i et åbent brev til Torontos borgmester David Miller deres bekymring:

– Ved begivenheder som parader, kunstudstillinger og teaterforestillinger kan der komme holdninger til kontroversielle emner til udtryk, som for individer fra specifikke samfund kan virke ubehagelige. Ytringsfrihed er dog helt central for sådanne aktiviteter, og disse diskussioner burde ikke alene udelukke offentlig støtte.

Mens det i en direkte støtteerklæring fra gruppen Queer Ontario lyder:

– Vi er i særdeleshed bekymrede over, hvordan ordet »apartheid« forstås som »had« og de implikationer, dette har på retten til at ytre sig frit.

Også fra Israel og de besatte områder kommer der støtte til QuAIA’s fortsatte deltagelse i Pride Toronto. I en erklæring fra gruppen Palestinian Queers For Boycott, Divestment and Sanctions anses advarslen fra Torontos byråd som en alarmerende og hidtil uset trussel mod ytringsfriheden:

– Pride-parader over hele verden har ikke bare været en platform til at rejse offentlig opmærksomhed omkring LGBTQI (lesbian, gay, bisexual, transsexual, queer, intersexual, red.)-relaterede emner, men også en platform til at fremme retfærdighed og bekæmpe undertrykkelse.

Og netop fokus på den undertrykkelse som det palæstinensiske folk lever under, er noget der anses som essentielt af de grupper, der arbejder for LGBT-rettigheder i de palæstinensiske områder. Således lyder det fra grupperne Al-Qaws og Aswat:

– Som palæstinensiske queers er vores kamp stærkt forbundet med den sociale uretfærdighed, der skyldes den diskrimination, der er rodfæstet i den israelske politik over for og udnyttelse af det palæstinensiske folk – uanset om de er heteroseksuelle eller homoseksuelle.

– Vi tror på, at vi som queers [...] må bekæmpe alle former for undertrykkelse og kæmpe sammen.