Kifak skal i fremtiden danne rammen om forskellige aktiviteter for queers såvel som mere identitetsorienterede homo-bi-trans-typer i København.
Stedet åbnes af foreningen Sabaah, der i snart fire år har fungeret som et socialt fællesskab for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner med indvandrer-baggrund.
Udover at fungere som et socialt forum har Sabaah været en af de få faste leverandører af fester uden for det kommercielle homo-miljø i Købehavn. Ligeledes stod Sabaah under sommerens Outgames bag en velbesøgt konference med deltagelse af homo-, bi- og trans-grupper fra Mellemøsten.
»Ideen med Kifak er at er at skabe et socialt og kulturelt forum for minoritetsgrupper i Københavns LGBTQ-miljø: etniske minoriteter, transseksuelle, queers osv. Steder skal fungere som en forlængelse af Sabaahs sociale, kulturelle og politiske aktiviteter,« fortæller Kassem fra Sabaah.
Kassem betegner Kifak som et kultursted, hvor der kan arrangeres alt fra musik, dans, debat, foredrag, fester, koncerter og performance til workshops, seminarer og udstillinger.
Kifak er et ikke-kommercielt sted, så folk der vil kapitalisere på de københavnske queers må søge andre steder hen. Til gengæld kan alle med planer om events, der stemmer overens med formålet med Kifak søge om at bruge stedet.
Startskuddet lød med en stor åbningsfest i lørdags, hvor dj’s mixede tyrkisk, arabisk, bhangra og balkan med elektro, R&B og hip hop.
Kifak , Staldgade 1, den brune Kødby, 1713 København V.
Sabaah: http://sabaah.dk/blog/
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96