Annonce

<p>Globalisering</p>

8. januar 2002 - 11:30
Københavns politidirektør Hanne B. Hansen frygter at pressen vil blive misbrugt af demonstranterne under næste års EU-topmøde i København. Læs mere hos Berlingske
22. december 2001 - 11:09
De etablerede danske aviser overser vigtige internationale nyheder. Det er især den meget omtalte globalisering, der driller. Aviser er vigtige i Danmark. Hvis man skal tro diverse undersøgelser, er dagbladene det mest troværdige medie i danskernes øjne. De fleste aviser lægger da heller ikke skjul på, at de anser sig selv for at være væsentlige for demokratiet. "Jyllands-Posten har altid talt de politiske og økonomiske magthavere midt imod," skriver avisen eksempelvis i sin præsentation på nettet og fortsætter: "Jyllands-Postens journalistik er kritisk, fair og frygtløs. Læs mere hos...
7. december 2001 - 16:25
Adskillige angreb fra de omkring 3.000 udkommanderede betjente blev slået tilbage af de protesterende, som afbrændte sække med ris. Den konkrete anledning var WTO’s bestræbelser på at liberalisere Sydkoreas rismarked yderligere. Sydkoreanske småbønder er lette mål for gigantiske amerikanske landbrugsselskaber, som dumper rispriserne og opkøber jorden. Dermed trues livsbetingelserne for store dele af den sydkoreanske landbefolkning, hvis livsgrundlag reelt foræres til multinationale selskaber. Kilde: Infoshop.org
4. december 2001 - 19:08
Tirsdag den 4. december og fredag den 7. december viser TV STOPs Storbybio den danskproducerede film »The Folks On The Hill« om G8 topmøde-demonstrationerne i Genova denne sommer. En film om hvordan de få på toppen kan forårsage så meget ravage for de mange på bunden. Læs mere om filmen på tv-stop.dk
30. november 2001 - 11:16
800 millioner mennesker i verden sulter - det problem skal løses, hvis vi skal have en stabil verden uden terror, fastslår professor. De selvsamme rige lande, som ifølge eget udsagn, går forrest i krigen mod terror skaber dagligt nye terrorister, fordi de intet gør for at fjerne ulighed og fattigdom. Læs mere hos Dagbladet Arbejderen
12. november 2001 - 22:17
Ifølge de økonomiske vismænd mister Danmark hvert år et sted mellem syv og 14 milliarder kroner på de multinationales skatteunddragelse. Unddragelsen finder sted ved, at virksomhederne i Danmark flytter deres beskatningsgrundlag ud af landet ved for eksempel at betale kunstigt høje priser til moderselskabet for de produkter, der sælges i Danmark. Derved flyttes overskuddet ud af Danmark, og det betyder, at der ikke skal betales skat af fortjenesten. Utroværdigt underskud På pressemødet søndag fremlagde Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen, en liste over 300 selskaber, der i de seneste fem...
11. november 2001 - 18:32
Arrangørerne selv meldte om 200.000 deltagere, politiet mente, at der var 100.000, mens uafhængige kilder satte tallet til 130.000 demonstranter. Det statslige fjernsyn RAI hævdede derimod, at anti-krigsdemonstrationen kun havde deltagelse af 7-10.000 mennesker. Samtidig havde den italienske regering organiseret en slags moddemonstration, der skulle vise Italiens opbakning til krigen i Afghanistan. Men trods omfattende dækning og foromtale i de medierne – der blandt andet kontrolleres af Italiens præsident, mediekongen Silvio Berlusconi – blev den annoncerede ”USA-Dag” et flop. Mindre end...
10. november 2001 - 13:37
Organisationen Globale Rødder - Globalisering Nedefra besatte lørdag kl. 12.00 færgen Sjælland i København. - Vi kræver, at regeringen stiller ”Sjælland” eller et andet transportmiddel til rådighed for WTO-kritikere, så vi kan komme til Qatar for at protestere mod WTOs nye handelsrunde, skriver rødderne i en pressemeddelelse. Læs pressemeddelelse fra Globale Rødder Læs mere hos Indymedia
9. november 2001 - 14:14
Aktivister fra Internationalt Forum, Rød Ungdom og Attac hængte fredag morgen bannere op flere steder i Aalborg med tekster vendt mod verdenshandelsorganisationen WTO’s møde i Qatar. WTO-mødet, der indledtes fredag morgen, vil forsøge at starte en ny forhandlingsrunde op om fremme af liberaliseringen af verdensøkonomien. Organisationens forrige forsøg endte i fiasko, da titusinder af demonstranter saboterede WTO’s mødeplaner i Seattle i 1999. Læs pressemeddelelse Se fotos fra aktionen
8. november 2001 - 23:27
’Handelsforhandlinger som dem, der starter i morgen, handler om magt og nye muligheder for Dohas kamikaze-kapitalister, og terrorismen er blot endnu en af disse muligheder, hvormed de kan øge deres indflydelse. Måske deres motto kunne være: Det, som ikke slår os ihjel, gør os stærkere. Meget stærkere.’ Naomi Klein kridter banen op før WTO-mødet i Qatar. Læs Naomi Kleins kommentar i Information

Sider

Annonce