Annonce

11. november 2001 - 18:32

130.000 italienere på gaden mod krig

Arrangørerne selv meldte om 200.000 deltagere, politiet mente, at der var 100.000, mens uafhængige kilder satte tallet til 130.000 demonstranter. Det statslige fjernsyn RAI hævdede derimod, at anti-krigsdemonstrationen kun havde deltagelse af 7-10.000 mennesker.

Samtidig havde den italienske regering organiseret en slags moddemonstration, der skulle vise Italiens opbakning til krigen i Afghanistan. Men trods omfattende dækning og foromtale i de medierne – der blandt andet kontrolleres af Italiens præsident, mediekongen Silvio Berlusconi – blev den annoncerede ”USA-Dag” et flop.

Mindre end halvdelen af det forventede antal krigs-tilhængere mødte nemlig op til regeringens demonstration, der havde regnet med mindst 100.000, men endte med 40.000 deltagere.

Befolkningsflertal mod krig

Demonstrationerne fandt sted tre dage efter en historisk afstemning i det italienske parlament. Her blev det med overvældene flertal – 513 mod 35 – vedtaget at lade italienske tropper deltage i det amerikansk ledede angreb på Afghanistan.

Kritikere mener, at beslutningen strider imod den italienske forfatning, der blev skrevet efter 2. Verdenskrig, og som udtrykkeligt taler imod muligheden for ikke-defensiv krig.

Det italienske parlament står med sine godt 93 procent krigstilhængere i skarp modsætning til de meningsmålinger, der er foretaget af befolkningens opbakning til krigen. Ifølge disse skulle 60 procent af italienerne være modstandere af krigen.

Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder

Læs mere på italiensk Indymedia

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce