Annonce

<p>Arbejde</p>

25. marts 2010 - 15:11
Nu skal vi hjem og arbejde for en høj stemmeprocent. Det blev 40 tillidsrepræsentanter enige om, da de tirsdag mødtes til landsdækkende overenskomstkonference i Horsens. – OK 2010 initiativet opfordrer alle til at stemme, så vi får en høj stemmeprocent. Det er afgørende, når vi næste gang sidder ved forhandlingsbordet, at vi har fået medlemmerne til at tage aktiv stilling, sagde Anders Olesen. Han var én af initiativtagerne til konferencen, der var indkaldt for at gøre status, inden afstemningen om resultaterne går i gang. På skift tog Bjarne Sørensen, Dansk Metal, Ole Nors Nielsen, 3F, og...
24. marts 2010 - 11:28
Fyringsramte offentligt ansatte, skolebestyrelsesmedlemmer, forældre, repræsentanter fra ældrecentrene og mange andre mødtes mandag aften i Silkeborg for at diskutere byrådets bebudede nedskæringer. – Vi holdt mødet for i fælleskab at diskutere besparelserne. For at undgå alles kamp imod alle, hvor et område vil have penge fra et andet, vil vi forsøge at danne fælles front og stå sammen imod de voldsomme nedskæringer, siger Per Brobæk Madsen, formand for Det Kommunale Kartel i byen. På mødet, som var indkaldt af de lokale fagforeninger, blev det besluttet at indkalde til demonstration den 6...
24. marts 2010 - 11:26
Hvis I ikke går med til en yderligere lønnedgang på tilsammen en halv million svenske kroner, vil vi ikke skyde de nødvendige penge i SAS, så flyselskabet kan overleve. Dette ultimatum fra hovedaktionærerne i SAS fik det danske kabinepersonales faglige organisation CAU for alvor at føle under de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Og hovedaktionærerne i SAS – det er den norske, svenske og danske stat. Dermed kan man tale om et tredobbelt regeringsindgreb i lønforhandlingerne, som for CAU’s vedkommende sluttede i forligsinstitutionen den 11. marts med en lønnedgang på otte procent...
23. marts 2010 - 15:40
600 slagteriarbejdere vil indenfor kort tid blive fyret. Det er Danish Crowns svar på, at koncernen ikke er kommet igennem med sit krav om 20 procents lønnedgang ved overenskomstforhandlingerne med Fødevareforbundet NNF. – Det er rigtig ærgerligt, at man tilsyneladende ikke har forstået sagens alvor. For uanset hvordan, så skal vi nå de mål, vi har stillet ejerne i udsigt, siger Kjeld Johannesen, administrerende direktør i Danish Crown Han beskylder Fødevareforbundet for ikke at forstå, at en ekstraudgift på 50 millioner kroner kan betyde forskellen på, om slagterikoncernen beholder sine...
19. marts 2010 - 13:45
Når der kommer en ny regering, så bliver dagpengesatsen hævet. Det er Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten enige om. – Der er klart brug for højere dagpenge, der kan udligne forskellen mellem løn og arbejdsløshedsdagpenge, siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører i SF. Han vil ikke lægge sig fast på en bestemt procentsats, men siger, at det må afhænge af forhandlinger i den nye regering. Lennart Damsbo–Andersen fra Socialdemokraterne er helt enig i, at der er brug for en regulering af dagpengene. – Men jeg kan ikke på stående fod sige, hvor meget satsen skal forhøjes med, siger han. De...
18. marts 2010 - 12:56
For måske første gang efter offentliggørelse af PET-rapporten i juni sidste år har en af de overvågede under den kolde krig fået lov til at kigge i en flig af PET’s arkiver. Under den kolde krig blev Christian Juhl aflyttet af PET i sit eget hjem på grund af sit faglige arbejde. Nu har PET givet ham aktindsigt i, hvorfor han blev aflyttet: »Politiet har fået oplysning om, at en person ved navn Christian Juhl, Lupinvej 64 st. tv. 8600 Silkeborg har udtalt, at han er under forberedelse af at etablere opløb!«, kunne Christian Juhl læse, da han den 17. februar klokken 14 blev lukket ind i PET`s...
17. marts 2010 - 16:17
Arbejderne på de statsejede græske kraftværker indledte tirsdag den 16. marts en to–dages strejke i protest mod, at de og andre offentligt ansatte nu kan se frem til at blive skåret endnu mere ned i løn og pensioner. De får oven i købet øget leveomkostningerne med to–tre procent. Nedskæringerne er led i en ny spareplan, som blev godkendt på EU’s finansministermøde samme dag. Den skal høvle yderligere knap 35 milliarder kroner af underskuddet på Grækenlands statsbudget, ud over de allerede besluttede nedskæringer på 83 milliarder kroner. Sammenlagt betyder nedskæringsplanerne totalt lønstop...
17. marts 2010 - 12:55
Seks gange nej og et lille ja. Det er svarene fra 3F fagforeninger rundt om i landet om deres holdning til overenskomstforliget på byggeområdet. Alle uanset stillingtagen fremhæver det absolutte hovedkrav i byggebranchen, der har gået på at få sat en stopper for udnyttelse af billig udenlandsk arbejdskraft. – Vi har ikke, som forventet, fået noget værn mod social dumping med i aftalen med Dansk Byggeri. Jeg er desværre bange for, at vi skal blive ved med at bruge kræfter på at rende rundt og tjekke om forholdene på byggepladserne nu er i orden, siger Kaj Nielsen, formand for knap 2.000...
15. marts 2010 - 12:58
Det går ikke helt så dårligt for Danish Crown, som slagterigiganten gerne vil give indtryk af overfor de danske slagteriarbejdere i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Sidste år nåede profitten op på 1.021 millioner kroner, eller næsten 100.000 kroner til hver af de i alt 10.700 andelshavere, og koncernens repræsentantskab er blevet belønnet med en stigning i vederlagene på 8,5 procent. Dermed synes overskuddet efter sidste års dyk til 997 millioner kroner godt på vej tilbage til de foregående års godt 1,2 milliarder kroner. Alligevel truer koncernledelsen med at flytte...
12. marts 2010 - 12:45
2,5 millioner græske arbejdere deltog torsdag den 11. marts i en ny generalstrejke og kæmpemæssig protest imod regeringens spareplaner. I 24 time, fra 00.00 til 24.00, lå det meste af Grækenland stille, idet omkring halvdelen af alle tog aktivt del i protesterne. – Denne gang deltog også græsk LO – altså GSEE og ADEDY – fortæller en herboende græske kommunist Panos Apergis. Tidligere har de to socialdemokratisk ledede LO–forbund være meget tilbageholdende med at deltage i protesterne mod den socialdemokratiske Pasok–regering. Men presset nede fra er stort. Han fortæller, at både radio og tv i...

Sider

Annonce