Er et nej til OK 2014 bare et surt opstød?

De næste par uger skal ca. 600.000 lønmodtagere stemme om de nye overenskomster på det private arbejdsmarked.

I slutningen af februar skrev Modkraft Fagligt lidt provokerende om OK-forhandlingerne, som forsvandt..

Desværre blev artiklens budskab til en ubehagelig sandhed. Den sidste månedstid er de fleste overenskomster blevet forhandlet på plads, uden de store dramaer.

Malerne, VVS’erne og slagteriarbejderne er de eneste som for alvor har sat foden i døren. Malerne og VVS’erne gav sig ikke og så er det forligsmanden som dikterer resultatet.

Nu er vi så små 600.000, som skal stemme om det samlede resultat.

Det vil sige at malere og VVS’ere ikke får lov at stemme nej til deres eget resultat, men skal stemme sammen med alle vi andre om den samlede overenskomstforslag - mæglingsskitsen. Der er nemlig kun 1 afstemning og det er svært at få et nej igennem!!

Det er ikke nok at et flertal stemmer nej.

Stemmeprocenten skal være over 40 % eller 25 % af samtlige stemmeberettigede skal stemme nej.

Nej til resultaterne

I min fagforening 3F København anbefaler bestyrelsen at man stemmer nej og det gør vi også i Stilladsklubben. Argumenterne imod er følgende;

• Lønstigningerne er for små
• Overenskomstperioden på 3 år er for lang. Det tjener ikke noget formål og giver med garanti reallønsnedgang.
• Der mangler tilstrækkelig sikring af, at arbejdet udføres på overenskomstmæssige vilkår – konsekvensen er social dumping.

Derudover så har Stilladsklubben den principielle holdning, at hvis en gruppe eller branche bliver ”efterladt” og tvunget ind i det samlede overenskomstforløb, uden selv at have forhandlet et resultat, så kan vi ikke stemme ja til den samlede pakke. Denne gang er malerne og VVS’erne sat uden for døren og vi stemmer nej i solidaritet med dem!

Nytter et nej?

Mange spørger om vi får noget ud af at stemme nej. Har det noget formål at stemme nej?

Er det overhovedet muligt at stemme et nej hjem, når alle de store forbund anbefaler et ja?

Det er det!

I 1998 anbefalede alle de store forbund et ja og alle analyser forudsagde et ja, men alligevel stemte vi nej og vi fik 2 ugers storkonflikt.

Efter 2 ugers konflikt greb Nyrup-regeringen ind og ophøjede mæglingsforslaget til lov og konflikten var slut.

Fik vi så ikke noget ud af nej’et i 1998?

Jo – arbejdsgiverne og LO var dybt rystet over nej’et  og ved næste OK-forhandling i 2000 fik vi den 6. ferieuge og fornuftige lønstigninger.

Mange vil indvende at tiden var en anden i 1998 og at det ikke kan ske i dag.

Et nej er også muligt i 2014!

I 2007 stemte et flertal af 3F’s medlemmer nej til overenskomsten og 3F’s ledelse var dybt rystede. Det har betydet at ved forhandlingerne i 2010, 12 og 14 har grupperne i 3F i højere grad forsøgt at inddrage medlemmerne i udvælgelse af krav og forhandlingsstrategier. Ikke at det kan ses på Industrigruppens forhandlingsresultat.

Nej til forhandlingsforløbet.

Som beskrevet i ovennævnte artikel på Modkraft Fagligt, så er det forhandlingerne og resultaterne på Industriens område som dikterer rammerne og resultaterne for resten af LO-området. Det er ikke længere muligt for de enkelte brancher at forhandle specifikke krav på deres eget område – hvis ikke det er med i Industriens resultat, så kommer det heller ikke med hos andre!

Et nej til overenskomsten er derfor også et nej til forhandlingsformen og forløbet.

Derfor nytter det at stemme nej!

Derfor er det vigtigt at stemme nej!

Det mener også Byggefagene, Malerforbundet, Blik og Rør og en hel del andre faggrupper.