Kommunal- og regionsvalget 2013 vil uden tvivl gå over i Danmarkshistorien. Aldrig før er den yderste venstrefløj blevet repræsenteret så markant i parlamentariske fora. Den yderste venstrefløj har vist, at det er muligt at opbygge et alternativ til venstre for Socialdemokratiet. Det er en mega tillidserklæring Enhedslisten har fået. De næste 4 år skal afgøre om valgresultatet kan fastholdes og ikke mindst udbygges.
Modsat SF skal Enhedslisten ikke definere sin politiske rolle og opgave i forhold til Socialdemokratiet. Enhedslisten skal have en politisk ambition om at blive førstevalg for flertallet af befolkningen. Det betyder at Enhedslisten skal arbejde på at blive et masseparti på et antikapitalistisk grundlag, der er større end Socialdemokratiet på valgdagen, men også på arbejdspladserne, i fagbevægelsen, på uddannelsesstederne og blandt ungdommen.
Erfaringen med vælgersucces for den yderste venstrefløj igennem tiden, er ikke rosenrøde. Ikke kun i Danmark, Norden eller resten af Europa. Vejen ind på den parlamentariske scene har haft store omkostninger for den yderste venstrefløj, der har medført en bevægelse mod højre, accept af nyliberal krisepolitik og støtte til krigseventyr.
Konsekvenserne har været til at tage og føle på. Ikke kun er troværdigheden gået fløjten, sendt chokbølge igennem kernetropperne og svækket gennemslagkraften i de udenomsparlamentariske kampe.
Disse erfaringer har selvfølgelig fået venstrefløjens egne forhåndsdiskonterings- og motivforskningseksperter til at varsel dommedag og "populistisk-reformistisk" udsalg før åbningstid. Det gælder også når det kommer til Enhedslistens parlamentariske succes. Vogternes råd på den yderste venstrefløj har selvfølgelig en pointe, men det skal ikke afstå os fra at ville gøre det anderledes og lærer af erfaringerne i Enhedslisten.
Kommunalpolitik er Mixed Martial Arts (MMA)
Som al parlamentarisk virksomhed er kommunalpolitik arbejde, noget helt andet end den politiske virkelighed og praksis, som den yderste venstrefløj er socialiseret og skolet i. Store brandtaler om den kommende rådsmagt eller organisering af kampen mod Regeringens og EU’s budgetloft, bliver hurtigt udfordret af nære spørgsmål, udfordringer og løsninger i 1:1 om borgere, ansatte og børns hverdag.
Der er masser af politik i kommunalpolitik, - og der er masser af ideologi i kommunalpolitik. Men det kræver en udviklet ideologisk og politisk sans at oversætte den overordnede systemkritik til en hverdagskritik der ændrer, udfordrer og skaber politisk fremdrift. Vel at mærke uden at tabe de ideologiske og politiske visioner, ambitioner og værdier af syne. For Enhedslistens nyvalgte 119 byrødder og 15 regionsmedlemmer, kan de næste fire år bedst beskrives som politisk Mixed Martial Arts. Alle kneb gælder, der er ingen regler og der er næsten kun infightning. Derfor har I brug for et bagland der holder én på dydens smalle sti. Og derfor har I brug for et konstant pres fra fagforeninger, borgere og andre sociale bevægelser, så I ikke ender som et parti blandt de andre, - gråt i gråt og som nye politikere, der bidrager til mere politikerlede.
Så hér kommer et par velmente gode råd, som jeg synes Enhedslistens 134 nyvalgte politikere skal skrive sig bag øret.
1. Socialisme er ikke længere et fyord:
Kriser radikaliserer mennesker, uanset hvordan det kommer til politisk, ideologisk og personligt udtryk. Enhedslistens vælgersucces kan ikke kun tilskrives nedsmeltningen af SF og utilfredshed med Regeringens politik. Det handler også om, at Enhedslisten i manges øjne har leveret troværdige svar på den nyliberale krisepolitik. Enhedslisten har sat ord og billeder på mange menneskers utryghed, usikkerhed og uvished, med alternativer der havde en forankring i realiteternes verden. At styrke kampen i hverdagen handler om revolutionering af hverdagen fra kælder til kvist i nærmiljøet, hvad enten det er i boligkvarteret eller kommunens forvaltning og budgetlægning.
2. Denne rene vare sælger og varer længst
Socialister er ikke storbys – eller landsbytosser, men mennesker der kæmper for den mindste forbedring, - uanset om det er farven på toiletpapiret eller fuld stop for udlicitering. Ideologi og systematisk kritik i kommunal- og regionspolitik, er ikke et problem, men en forudsætning for at drive udviklingen frem, til gavn for borgerne og de ansatte. For at ændre styrkeforholdene sammen med fagbevægelsen i det kommunal- og regionspolitiske landskab. Faren er altid at socialister stemmer som vinden blæser, i de mange og ofte ”ubetydelige” spørgsmål som enhver lokalpolitiker skal forholde sig til. Det er ikke altid et kønt syn. Men den ideologisk og politisk røde tråd skal holdes i alle spørgsmål, ellers går der S & SF i den!
Er du i tvivl, så spørg i dit bagland eller rådfør dig med den lokale fagbevægelse.
3. Gør forsvaret for den offentlige velfærd til en vindersag!
Det er på tide, at nogen siger: ”NU er nok, NOK” og begynder at formulere og invitere til debat om alternativer til ”There Is No Alternative” logikken. Enhedslisten må sammen med fagbevægelsen påtage sig udfordringen med at politisere og kanalisere folks utilfredshed med den aktuelle udvikling ind i faglige og politiske klassebaserede kampe for arbejdsforhold, levevilkår og en demokratisk velfærdsstat med universelle skattefinansierede rettigheder.
Her skal du ikke være i tvivl! Men inddrage dit bagland og den lokale fagbevægelse.
4. Stop for al udlicitering og privatisering – In-licitering
Enhedslistens nyvalgte parlamentarikere må sætte sig i spidsen for en in-licitering af alle offentlige opgaver som er udliciteret og privatiseret gennem de sidste 10 år. Danske kommuner og regioner oplever ikke længere at privat er ”bedst og billigst”. Men det er dyr, dårlig, udemokratisk og ineffektiv forvaltning af fælleskabets skattekroner.
Er du i tvivl hvad der skal in-liciteres i din kommune eller region, så spørg i dit bagland eller rådfør dig med den lokale fagbevægelse.
Åbenlyse krav:
5. Smid New Public management på porten
Alle kommuner og regioner har New Public Management(NPM) styrings- og ledelse logikker fra kælder til kvist. Selvom tillidsdagsorden er kommet på dagsorden i den offentlige sektor, så betyder det ikke at det er New Public Management forsvinder af sig selv. Det er et politisk valg.
NPM betyder kort fortalt:
Enhedslistens 134 nyvalgte skal sammen med fagbevægelse, - skabe et pres på de andre partier i kommunal- og regionsbestyrelserne for at vende kajakken og føre solidarisk og velfærdsorienteret politik til gavn for ansatte, børn, unge, brugere, ældre og øvrige borgere samt satse på en velfærdspolitik funderet på velfærdsøkonomi.
Er du i tvivl om hvad og hvordan NPM udmønter sig i din kommune eller region, så spørg i dit bagland eller rådfør dig med den lokale fagbevægelse.
6. Alternativ styring og ledelse af offentlig velfærd
Enhedslistens 134 nyvalgte må sammen med fagbevægelsen stille sig i spidsen for et paradigmeskifte i den offentlige sektor fra kælder til kvist. Markedslogikkerne skal erstattes af Velfærdsledelse, velfærdsstyring og velfærdsbudgetlægning.
Men Velfærdsledelse, velfærdsstyring og velfærdsbudgetlægning er ikke ”one size fits all”, men derimod kontekstbestemt. Det kræver kritisk refleksion at udøve god velfærdsledelse, velfærdsstyring og velfærdsbudgetlægning.
Der skal f.eks. skabes tillid til udøvelse af velfærdsledelse af kerneopgaven i det faglige og professionelle decentrale råderum. Forudsætningen for at det lykkes er dynamiske personalepolitiske processer, hvor samarbejdet mellem velfærdsledere og medarbejdere bygger på ambitiøse MED-aftaler med fokus på arbejdsmiljø, demokrati og gennemsigtighed.
Det forudsætter, at en dynamisk tillidsfuld proces, dialog og samarbejde mellem politikere, forvaltninger, decentrale velfærdsleder, TR og arbejdsmiljørepræsentanter, - sikres optimale vilkår. Kommuner og regioners sociale kapital skal prioriteres og forankres i tillid, dialog, kommunikation, organisation og velfærdsledelse på alle niveauer, fra kælder til kvist.
Er du i tvivl hvordan du skal gribe opgaven an i din kommune eller region, så spørg i dit bagland eller rådfør dig med den lokale fagbevægelse.
7. Succes på valgdagen erstatter på ingen måde faglig eller social kamp
Succes på valgdagen erstatter på ingen måde faglig eller social kamp. Det erstatter ikke den udenomsparlamentariske klassekamp. Men konfliktniveauet er faldet gennem årtiet og ligger nu på et historisk lavt niveau. Finanskrisen har i den grad sænket konfliktniveauet. Det er kælderkolde realiteter som venstrefløjen må forholde sig til. Münchausen modellen er ikke et alternativ.
Essensen er dog, som Lenin sagde, at mens massernes kamp er den højeste form for klassekamp, så er parlamentarisk aktivitet den laveste form. Men dog en form for klassekamp. En klassekamp som kan og skal forbindes med almindelige menneskers hverdagskampe ude i kommuner og regioner. Så jo stærkere parlamentarisk repræsentation, jo bedre afsæt for brobygning til kommende faglige og sociale kampe på lokalt og nationalt niveau - som før eller siden vil se dagens lys.
Et vink med vognstangen
Der hviler et kæmpe ansvar på Enhedslistens 134 ny parlamentarikere. I bliver hver og én Enhedslistens ansigt udadtil. Jeres politiske ageren vil blive mål og vejet af vælgerne. Det må ikke betyde at Enhedslisten bliver handlingslammet på grund af nervøsitet for at begå fejl og dermed skuffe vælgernes forventninger.
Begejstringen over Enhedslistens valgresultat kan hurtigt blive vendt til nederlag og fiasko. Det handler alene om, om vi kommer til at administrere nedskæringer og forringelser, eller bliver drivkraften i at ændre styrkeforholdet, politiske prioriteringer og rulle den nyliberale krisepolitik tilbage.
Det tog kun 4 år at reducere SF til et nedslidt regeringsparti, der ved dette valg blev straffet hårdt for at være regeringens største løftebryder. Hvis Enhedslisten ikke skal lide SF’s skæbne ved næste kommunal- og regionsvalg, kræver det blandt andet, at vi drager læring af Enhedslistens kommunalpolitiske erfaringer med håndtering af politisk magt.
Historien om Københavns Kommunes socialborgmester Mikkel Warming er historien om en Enhedslisteborgmester der har administreret, forvaltet og implementeret de værste sider af New Public Managements styrings- og markedslogikker.
Det sørgelige er at Enhedslistens bagland i København enten har været uvidende om socialborgmesterens ledelse, styring og politik – eller har valgt at sætte kikkerten for det blinde øje. Det er i dag alment kendt blandt ansatte i socialforvaltningen at Enhedslistens socialborgmester har ageret marionetdukke for embedsværkets måle-, veje-, akkrediterings- og standardiseringsprogrammer i arbejdet med udsatte borgere.
Enhedslistens socialborgmester har ligget til højre for S og SF’s opgør med NPM i Københavns Kommune, - og har været en hæmsko for implementering af tillidsdagsordenen. I folkemunde bliver socialborgmesteren kaldt ”Kongen af LEAN”. Eller som ledende SF’er Ole Riisgaard skrev på min Facebook den 18.november:
Helt enig i at SF og S som en del at udvalgsstyret har været med til Enhedslistens indførelse af NPM. Men SF og S har dog haft den pli ikke samtidigt at slå sig op som den store modsander af det samme. Det er det der slår mig: svælget mellem ord og handling, når det kommer liste Ø og NPM. Det afspejler dog et problem alle tre partier - Ø - SF - S har: fraværet af et forvaltningspolitisk program og evnen til at anvende proklameret ideologi til politisk praksis. Helt lavpraktisk har jeg som tidligere ansat i SOF flere gange hørt Mikkel Warming tale rosende for NPM-tiltag. Jeg tror simpelthen ikke at vidste, at det var det han gjorde......
Enhedslisten har ikke råd til at gentage så alvorlige politiske fejl, hvis Enhedslisten fortsat skal være et reelt alternativ for mennesker der er trætte af at betale prisen for finanskrisen.
Kommunal- og regionsvalg 2013 er historien om en politisk polarisering i Danmark og en afspejling af en bevægelse mod venstre. Valget er også en europæisk succeshistorie om den yderste venstrefløjs evne til at skabe bred folkelig forankring.
Hvis det ikke skal blive en enlig svale, men derimod udvikle sig til at Enhedslisten bliver et socialistisk masseparti så kræver det at der leveres ved kasse ét de næste 4 x 365 dage. Om det lykkes vil tiden vise, men et godt sted at starte er, ved de 7 gode råd. Danmark har brug for et stort mangfoldigt antikapitalistisk parti, som kan inspirere, motivere og organisere kampen for en verden uden kapitalisme.