Arbejdsmiljø, brutalisering og nyliberalisme – årsag, virkning og løsning

I 2012 blev der anmeldt 57.000 arbejdsskader, hvilket er 2.900 flere end i 2011. Efter et fald i 2010 i antallet af de mere ubetydelige arbejdsskader a la forstuvninger, forvridninger og forstrækninger, er antallet af anmeldte ulykker igen steget, men der er i samme periode sket væsentlig større stigning i de mere alvorlige erhvervssygdomme.

De fleste anmeldelser sker indenfor fremstillingsvirksomhederne og social- og sundhedsvæsnet. De psykiske sygdomme udgør 18% af de samlede anmeldte erhvervssygdomme, hvilket er 1000 flere eller en stigning på 30%. Inden for social- og sundhedsområdet udgør psykiske lidelser 32% af de anmeldte erhvervssygdomme. Det er imidlertid kun 4% af de psykiske erhvervssygdomme, der ankendes og dermed er erstatningsberettigede.

Det betyder, at der ikke er et økonomisk sikkerhedsnet for det store flertal som ikke får anerkendt deres psykiske arbejdsskader.

Den hyppigste anmeldte psykiske lidelse er arbejdsrelateret stress og det koster årligt 1400 dødsflad, 300 førtidspensioneringer, 30.000 hospitalsindlæggelser, 500.000 kontakter til egen læge. 35.000 er hver dag sygemeldt pga. stress og det koster 8 milliarder i sygedagpenge pr år.

Den megen fokus alene på sygefravær er desværre med til at sætte turbo på udstødning og brutalisering. Den fokus, der i dag er på sygefravær og sygefravær alene og intet andet, er den største udstødnings- og brutaliseringsfaktor vi har set i nyere tid på arbejdsmarkedet.

Dårligt arbejdsmiljø medfører nedslidning, sygefravær, udstødning og brutalisering og udgør et stigende menneskeligt, samfundsmæssigt og arbejdsmiljømæssigt problem.

I dag udgør psykiske lidelser omkring halvdelen af årsagen til førtidspension. I 2001 udgjorde de 1/3 af årsagerne. I 2011 var der 245.600 førtidspensionister eller 7,2% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det kostede 42 milliarder kroner. Antallet af sygedagpengemodtagere, hvoraf mindst 50% skønnes arbejdsrelateret, ligger på 90.000 kroner og koster 21 milliarder kroner. Der er alene i 2012 udbetalt 3,95 milliarder kroner i arbejdsskadeerstatninger.

Arbejdsrelateret fysisk og psykisk nedslidning har derudover en tendens til at medføre langvarigt sygefravær, ofte ud over den normale maximale sygedagpengeperiode på 52 uger.

1700 har været på sygedagpenge i mere end 52 uger og er i risiko for at ryge på kontanthjælp, hvis der ikke findes en arbejdsmæssig løsning. I forvejen er der sket en stigning af antal kontanthjælpsmodtagere, som nu udgør 170.000 og koster 20 milliarder kroner.

Det er utrolige summer som et dårligt arbejdsmiljø har af omkostninger for samfundet. LO regner med at følgerne af det dårlige arbejdsmiljø årligt koster 65 milliarder kroner.

Det dårlige arbejdsmiljø sender tusindevis af lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet og ind i et krakkeleret og undergravet socialsystem. Hvor mange ender på kontanthjælp, hvis de da er så mindrebemidlede, at de har ret til kontanthjælp ellers er det bare ud, helt ud. Dagens tal er 4400.

Hvad gør regeringen så ved det?

Man fjerner efterlønnen, så de fysisk og psykisk nedslidte mister muligheden for en værdig og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Man medvirker til store forringelser i dagpengesystemet i en tid hvor der ikke kan skaffes arbejdspladser.

Man forringer fleksjobordningen, så det bliver vanskeligere at få arbejde, hvis du ikke kan klare de normale arbejdskrav.

Man forringer førtidspensionsmulighederne, så dem der ikke kan klare det normale arbejdsmarked skal smides rundt i forskellige arbejdsudsigtsløse ordninger eller ende på kontanthjælp. Faktisk kalkulerer man at antallet af bevilliget førtidspensioner skal halveres fra perioden 2011 til 2013 (16.806 til 7.894)

Man hæver pensionsalderen, så flere ældre vil blive udstødt af arbejdsmarkedet fordi de fysisk eller psykisk ikke længere kan klare deres arbejde.

Man sænker selskabsskatten og øger fradragsmulighederne for erhvervslivet. Og lige for at være sikker, så nakker man også de unge på kontanthjælp så deres muligheder nærmere sig et eksistensminimum.

Den regering der skulle være de fattiges værn og de riges ris, har vist sig at være det modsatte og afstanden mellem rig og fattig, mellem inkluderet og udstødt, mellem rask og syg, er da også øget i dens regeringstid.

Vi står med andre ord med et samfund, hvor arbejdsmiljøet stadig er under massivt pres. Hvor arbejdsmarkedet i stigende grad forrås, sygeliggør, udstøder og brutalisere lønmodtagernes arbejds- og privatliv. Samtidig med at regeringen klipper større og større huller i det såkaldte sociale sikkerhedsnet.

Hvad gør fagbevægelsen så ved det?

En ny videnskabelig udredning ”NEW PUBLIC MANAGEMENT– Konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet” om forholdet mellem New Public Management og arbejdsmiljø, konkluderer, at New Public Management og alle dens markedsgørelses logikker har en negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. At alle former New Public Management giver store problemer i arbejdet med mennesker, og at udlicitering og privatisering af den offentlige sektor hverken giver øget effektivitet, besparelser eller øget kvalitet.

Derudover rummer rapporten en lang række spændende og vigtige elementer om kerneopgaven under pres, mindre professionel til brugerne, børn og unge og øget skel mellem korttids- og længere tids uddannede.

Rapporten er guld værd for den samlede fagbevægelse, og i særdeleshed for fagbevægelsen med tilknytning til den offentlige sektor. Rapportens indhold skal ud i det politiske system og omsat indholdet til konkret handling i udviklingen af den offentlige sektor og de offentlige ledelses- og styringssystemer.

Rapporten bør diskuteres og indgå i hele MED-systemets arbejde og uddannelse.

Rapporten kan hvis fagbevægelsen vil, bruges til at rejse kravet om at smide enhver form for New Public Management ud af den offentlige sektor, fra kælder til kvist, - helt ud på historiens mødding.

Som modsvar til nyliberalismens trojanske hest i den offentlige sektor: New Public Management, - der bygger på mistillid, kontrol, dokumentation og standardisering, står indførsel af tillidsdagsorden, tillidsøkonomi, velfærdsledelse og social kapital. Eller med andre ord: den offentlige sektor som den demokratiske sektor.

Vi kan spare utroligt meget meningsløshed, meningsløst arbejde og meningsløs brug af penge, ved at fjerne New Public Management fra den offentlige sektor. Det kan sænke sygefravær, øge trivsel og styrke arbejdsmiljø. Det kan frigøre ressourcer, økonomi og faglighed til gavn for alle brugere og ansatte og dermed samfundet. 

Fagbevægelsen som dynamo for samfundsforandring ?

Hvis vi ikke i fagbevægelsen, tager brutaliseringen og udstødningen fra arbejdsmarkedet dødens alvorligt, - hvem gør så.

Hvis vi ikke i fagbevægelsen, er med til at presse på for et mere menneskeligt, mere lighedsbaseret samfund, hvor vi tager hånd om de svagest stillede og kræver betaling fra erhvervslivet, der i flere generationer har været friholdt af forskellige regeringer, - hvem gør så?

Hvis vi ikke i fagbevægelsen, begynder at stille offensive anti-nyliberalistiske reformkrav som: kortere arbejdstid, bedre pension, tidligere tilbagetrækningsalder og højere løn, - hvem gør så?

Hvis vi ikke i fagbevægelsen, retter de huller der rammer de aller svageste, - hvem gør så?

Hvis vi ikke i fagbevægelsen, arbejder for en bred folkelige solidaritets- og velfærdsbevægelse, som kan presse politikerne uanset farve, - hvem gør så?

Brutaliseringen af arbejdsmarkedet og arbejdslivet er et resultat af den nyliberalistiske kontrareform offensiv, som har opsagt klassesamarbejdet i hele Europa.

Det er klassekrig for fuld skrue og uden ende. Den skal ikke have lov til forsat, at være en ensidig affære.

Fagbevægelsen har kun sig selv at takke for at vi ikke har mødt arbejdsgivernes offensiv med vores modsvar: hårdt, kontant og effektivt.

Fagbevægelsen har valget mellem forsat at stå i lort til halsen eller gå til modangreb på nyliberalismen, - politisk, ideologisk og i handling.

Antallet af mennesker der betaler for brutalisering, nedslidning og udstødning fra arbejdslivet og arbejdsmarkedet, taler sit eget tydelige sprog, - som svar på spørgsmålet!