Annonce

Venstrefløj
15. juni 2015 - 15:02

Venstrefløjsborgmestre i fire ud af Spaniens fem største byer

Madrid, Valencia, Zaragoza, Cadiz, A Coruña og Barcelona har fået nye, venstreorienterede borgmestre.

Konstitueringerne efter lokal- og regionalvalgene i Spanien den 24. maj er efterhånden faldet på plads.

I Madrid samt provinsbyerne Valencia, Zaragoza, Cadiz, A Coruña og Barcelona har nye venstreorienterede borgmestre taget sæde – mange med tilknytning til det nydannede Podemos, men også til andre sociale bevægelser og venstrefløjspartier.

I mange byer blev der op til lokalvalget blevet dannet lokale tværlister mellem venstrefløjspartier og sociale bevægelser, herunder Podemos – under forskellige navne.

Den markante venstredrejning ved lokalvalgene gav en begmand til de to partier, der ellers har domineret Spanien efter Francos diktatur faldt i 1975.

Det konservative parti Partido Popular, (Folkepartiet, PP) har ikke længere absolut flertal nogle byer. Og det socialdemokratiske parti, PSOE (Partido Socialista Obrero Espanol – Det socialistiske, spanske arbejderparti) har måtte tage til takke med at blive støtteparti borgmestre fra de nydannede bevægelseslister.

Mange iagttagere mener de venstreorienterede lokallisters succes kan indvarsle også et politisk kursskifte i efteråret, hvor der vil være både flere regionsvalg og et landsdækkende parlamentsvalg.

Læs Bue Rübner Hansens artikel »En ’demokratisk revolution’ er begyndt i Spanien’ i Modkrafts baggrundsmagasin

Her er borgmestrene

Modkraft bringer her en oversigt over borgmestre fra de venstreorienterede lister:

I Madrid har den pensionerede dommer Manuela Carmena sat sig i borgmesterstolen. Det har sat en stopper for det konservative styre, der har været i den spanske hovedstad i 24 år.

Carmena har en fortid som forsvars- og menneskerettighedsadvokat under general Francos diktatur. Efter diktaturets fald har hun som dommer blandt andet været med at bekæmpe korruption i det spanske retsvæsen. Carmena blev valgt på listen Ahora Madrid (Nu Madrid).

I den andalusiske hovedstad, havnebyen Cádiz, er det historieprofessoren José María González Santos, med tilnavnet Kichi, der er blevet indsat som borgmester. Han blev valgt af bevægelsen Por Cádiz Sí Se Puede (For Cádiz, Ja man kan). Her mistede PP magten efter 20 år på posten.

I Valencia, hovedstaden i provinsen af samme navn, måtte den siddende borgmester gennem tyve år Rita Barberá fra PP ligeledes give borgmesterskærfet til en politiker med tilknytning til Podemos. Ny borgmester er Joan Ribó fra koalitionen Compromís per València.

I Spaniens næststørste by Barcelona og hovedstad i Catalonien er boligaktivisten Ada Colau blevet byens første kvindelige borgmester.

Hun har igennem flere år kæmpet imod, at spanierne blev sat på gaden efter at boligmarkedet kollapsede efter finanskrisen. Hun er desuden forfatter til flere bøger om emnet.

Colau er valgt af borgerinitiativet Barcelona en Comú (Sammen om Barcelona)

I den galiciske hovedstad A Coruña har den 40-årige juraprofessor Xulio Ferreiro overtaget borgmesterposten. Ferreiro blev valgt på listen Marea Atlántica (Atlantisk tidevand).

 I Zaragoza, hovedstad i provinsen Aragón, er det juraprofessoren Pedro Santisteve fra Zaragoza en Común, der bliver øverste chef. Santisteve er især kendt for sin kamp for fængsledes rettigheder.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce