Ukrainske højreekstremister går frem

Den helt store overraskelse ved søndagens parlamentsvalg i Ukraine var det højreekstreme parti Svobodas store fremgang.

Partiet, der hidtil kun har haft ét sæde i parlamentet, var et par uger før valget spået omkring 5 procent af stemmerne, hvilket kun lige løftede dem op over stemmegrænsen.

Svoboda overraskede dog alle og sikrede sig med lidt over 10 procent af stemmerne omkring 33 af parlamentets i alt 450 sæder.

I Ukraines hovedstad Kiev blev partiet næststørst.

Læs artiklen »Ukrainian far-right surges in protest voting« hos Kyiv Post.

Nazi-symboler og -retorik

Det fremstormende højreparti, hvis navn betyder »frihed«, benægter selv alle beskyldninger om antisemitisme og xenofobi.

Udtalelser og handlinger fra dets ledende medlemmer taler dog sit eget tydelige sprog.

Partiet blev oprindeligt dannet i 1991 under navnet Ukraines Social-Nationalistiske Parti og havde dengang et logo som var baseret på Wolfsangel-runen, der også blev brugt i Nazi-Tyskland, og som har stor grafisk lighed med hagekorset.

I 2003 skiftede partiet både navn, logo og formand, men har ellers ikke gjort meget for at ændre profil.

I en meget citeret tale fra 2004 udtalte partiets leder, Oleh Tiahnybok, at Ukraine bliver styret af en »Moskva-jødisk mafia«.

Udtalelsen førte til, at partiet blev smidt ud af den tidligere præsident Viktor Yushchenkos koalition i parlamentet.

Svobodas leder fastholder udtalelsen den dag i dag, og partiets allierede tæller blandt andre Frankrigs Front National og britiske British National Party.

– Det er dybt bekymrende, at der ikke er mere opmærksomhed på, hvor højreekstremistiske Svoboda er. Særligt fordi partiet også står bag overfald på venstreorienterede i Ukraine, siger Enhedslistens Nikolaj Villumsen, der var i Kiev under valget som valgobservatør for Europarådet.

Proteststemmer

Trods partiets antisemitisme og ekstreme nationalisme mener analytikeren Volodymyr Fesenko ikke, at Svobodas fremgang er et tegn på en stigende ukrainsk nationalisme.

– Mange mennesker besluttede sig for at stemme på  Svoboda i de sidste dage op til valget. Det var proteststemmer og ikke stemmer på ukrainsk nationalisme, siger Volodymyr Fesenko til den ukrainske avis Kyiv Post.

Den politiske analytiker mener derimod, at det i høj grad er frustrationen over den omsiggribende korruption og det udemokratiske politiske landskab, der har ført til højreekstremisternes fremgang.

Den analyse får opbakning fra Nikolaj Villumsen.

Han har som valgobservatør set både valgsvindel og stemmekøb, fortæller han til DR.

Svindlen foregår blandt andet ved, at falske partier betaler de 200.000 dollars, det koster, at stille op til parlamentsvalget.

Partierne har ingen reelle kandidater og er udelukkende oprettet til lejligheden.

På denne måde får de lov til at stille med valgtilforordnede og er med til at tælle stemmer op, forklarer Villumsen.

– Det er dybt problematisk, at oligarkerne har stjålet valgsejren. Mediekontrol og stemmekøb har været helt central i valgkampen. Det har forhindret det demokratiske potentiale for Ukraine, siger han.

Læs artiklen »Valg i Ukraine: Dansk valgobservatør beklager valgsvindel« hos DR.

Kommunister gik frem

Trods de kaotiske tilstande, så oplevede kommunisterne i Ukraine, der som de eneste havde landets store sociale problemer på dagsordenen, fremgang ved søndagens valg.

Kommunistpartiet fik 13,3 procent af stemmerne og er i dag landets fjerdestørste parti med 32 sæder i parlamentet, mod tidligere 27.

Valgets vinder blev præsident Viktor Janukovitjs Party of Regions med 30,2 procent, mens den fængslede oppositionsleder Yulia Tymoshenkos parti Batkivshchyna, Fædreland, fik 25,4 procent af stemmerne.

Se valgresultaterne her.